Så tog den kun det halve af mit indlæg, prøver igen!

"...Ud fra denne iagttagelse, som syntes at sætte smagen lavere end de andre sanser og at ville gøre den tilbøjelighed, der gør os til smagens trælle, til den mest foragtelige, ville jeg tværtimod drage den slutning, at det mest bekvemme middel til at styre børn er at lede dem "gennem munden". Den drivfejder som ligger i lækkersulten, må langt foretrækkes for forfængeligheden. I den første ligger der en naturlig appetit som imiddelbart hænger sammen med en medfødt sans; den anden er skabt af den offentlige mening, er underkastet menneskets luner og alle slags misbrug...". (Emile, s. 71)

Hvordan skal dette tekststykke fortolkes?

Det var nærmest det jeg håbede der ville blive sagt, for sådan har jeg også læst Rousseau (dog blev jeg en smule overrasket over, at R. finder smagen så egnet til opdragelse – dog kan jeg kun give R. ret). Men her kommer jeg til at tænke lidt mere praktisk, særligt med hensyn til smagen som middel til opdragelse. Hvis altså, et forsøg med Makakaber* kan overføres til mennesker(nærmere børn), så kunne det være en metode til at "udfordre" fællesskabet på. Eksperimentet ville lyde sådan:

Der skal laves pandekager over bål. Betingelserne for at lave pandekager er, at panden hele tiden bliver holdt på risten over bålet (for at undgå brandskader, når der er mange børn tilstede). Den der holder panden kan selvfølgelig ikke tage dejen, derfor må der appelleres til den nærmeste i køen (den der står lige bagved), for så vidt denne ikke vil anstrenge sig med at give dejen til vedkommende, så må resultatet jo nødvendigvis være sådan, at ingen får pandekager (kæden vil blive brudt). Men som udgangspunkt må det vel forventes, at alle munde løber i vand for pandekagerne, siden de samme åbenbart er interesseret i at stå i kø, for dem. Derfor ville jeg også forvente, at den lille "gestus" i at hente dej til den anden, rent faktisk er til at overkomme, i betragtning af alle så får pandekager. Hvis der alligevel skulle være én som ikke overkommer det, så vil retten til en pandekage selvfølgelig mistet mistes.

Jeg går ud fra, hvis jeg ikke har misforstået R., at denne øvelse er i overensstemmelse med R. filosofi!? Men hvorvidt forsøget med aber kan overføres til mennesker, i henhold til R. naturforståelse, er jeg noget i tvivl om.

*"Ved forsøg med Makakaber stillede forskere en popcornmaskine ind i et bur med to aber. Den eneste måde aberne kunne få fat i popcorn var ved at samarbejde. Forskerne kunne efter noget tid se, at aberne indbyrdes ændrede omgangsform - så deres sanktioner overfor hinanden, blev stadig mere forsonende.
De forsøgte med andre ord at genoprette den gode tone - eller rehabilitere om man vil. Aberne havde indset, at den anden repræsenterede en værdi, hvis de ville have popcorn."