Evaluering
Ifølge Dahler-Larsen (1998, s.7) forholder det sig sådan, at:"Vi lever i evalueringens tidsalder. Alt skal evalueres for tiden". Evaluering foregår mange steder, så mange vil konfronteres hermed i deres hverdag, og dette gælder ikke mindst sociologer.
Det kan være svært at skelne tydeligt mellem forskning og evaluering. Nogle taler da også om evalueringsforskning eller evaluering som anvendt forskning. I det hele taget er der forskellige uklarheder, problemstillinger eller "mysterier" - som Dahler-Larsen siger - knyttet til evalueringsbegrebet. Her skal kun siges ganske lidt om begrebet. For det første må man gøre opmærksom på, at forholdet mellem evaluator og opdragsgiver spiller en væsentlig rolle i evalueringsarbejdet. Evalueringer bygger gerne på givne initiativer dvs. at de fx er bestilt af en organisation med særlige forventninger til evalueringens udfald, eller en organisation kan selv evaluere sig selv. Man skelner således mellem eksterne og interne evalueringer, og der kan ligge forskellige (politiske) interesser bag disse. Ved `evaluering` forstår man da også en eller anden form for værdifastsættelse af en eller anden form for virksomhed, dvs. - meget forenklet sagt - man undersøger på systematisk vis om noget går godt eller skidt. I evalueringsforskningen skelner man gerne mellem summativ og formativ eller målorienteret og procesorienteret evaluering. Sverdrup (2002 s.27ff.) peger på fire centrale retninger inden for evaluering, som er henholdsvis: 1) en beslutningsorienteret retning - hvor hensigten med evalueringerne er at måle et programs effekter i fht. programmets målsætninger 2) en brugerorienteret retning - hvor det er brugernes eller klienternes interesser som er i fokus 3) en procesorienteret retning - der især lægger vægt på indsigt, forståelse og læring hos de involverede 4) målfrie evalueringer- hvor betydningen af mål nedtones og hvor søgelyset rettes mod indsatsen i et tiltag. Evalueringer kan være af forskellig størrelse. Der tales eksempelvis om "small-scale evaluation", hvor der kun er en enkelt evaluator, evalueringen foregår lokalt over et kort tidsinterval, med begrænsede ressourcer og rettes mod et enkelt område (Robson 2000 s.3). Særligt kendte navne inden for den kvalitative evalueringsforskning er: Donald Campbell, Michael Scriven, Lee Cronbach, Robert Stake, Carol Weiss, Ernest House, William Reid, Elliot Eisner og Egon Guba & Yvonna Lincoln (Shaw 1999, s.19ff.)
Litt.:
Dahler-Larsen, Peter (1998): Den rituelle reflektion. Odense Universitetsforlag.
Robson, Colin (2000): Small-Scale Evaluation. Sage.
Shaw, Ian F. (1999): Qualitative Evaluation. Sage.
Sverdrup, Sidsel (2002): Evaluering. Fagbokforlaget.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension