Abduktion (ofte også betegnet retroduktion) blev defineret af den amerikanske logiker Charles Sanders Peirce (1839-1914), som den tredje logiske inferes ved siden af deduktion og induktion, på følgende vis:

"Det skal huskes, at abduktion [...] er logisk inferens [...] der har en perfekt endelig logisk form [...] Formen på denne inferens er derfor denne: Det forbavsende faktum C observeres. Men hvis A er sand, ville C følge deraf; Derfor er der grund til at formode, at A er sand". (oversat fra `Pragmatism and pragmaticism` The Collected Papers of Charles Sanders Peirce, vol. V, 1931, 5.188-5.189)

En anden måde, hvorpå man kan definere begrebet abduktion (og sammenligne dette med hhv. deduktion og induktion), er via brugen af den klassiske syllogismelære:

Syllogismen (AAA-2)
Abduktion (eksempel)
Lov: Alle bønnerne i posen A er hvide
Konklusion: Bønner på bordet er hvide
Faktum: Bønnerne på bordet er fra A (og ikke fra B, C,..)

Syllogismen (AAA-1)
Deduktion (eksempel)
Lov: Alle bønnerne i posen A er hvide
Faktum: Bønnerne på bordet er fra A
Konklusion: Bønnerne på bordet er hvide

Syllogismen (AAA-3)
Induktion (eksempel)
Konklusion: Bønnerne på bordet er hvide
Faktum: Bønnerne på bordet er fra A
Lov: Alle bønnerne i posen A er hvide

Adduktion: Analog og mulig (kvalificeret gæt/hypotese/`tacit knowledge`)
Deduktion: Tvingende og nødvendig
Induktion: Statistisk og sandsynlig