Forskel på paradigme og diskurs
Hej
Er der nogen, der vil hjælpe mig med hvad forskellen er på diskurs og paradigme begreberne?
Er der nogen, der vil hjælpe mig med hvad forskellen er på diskurs og paradigme begreberne?
Du har ret i, at de ligner meget hinanden. Jeg har tidligere lært, at paradigme primært bruges ifm videnskab (f.eks. Kuhn); men det er nu ændret til i mere en verdensanskuelse hvorimod diskurs bruges omkring sprog og hvorledes sproget skabet vores opfattelse af omverden samt magtopfattelse (f.eks. Foucault).
Du kan læse mere her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Paradigme
http://da.wikipedia.org/wiki/Diskurs
Du kan læse mere her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Paradigme
http://da.wikipedia.org/wiki/Diskurs
Du kan med fordel læse Kirsten Hyldgaards bog Videnskabsteori.
Der er begrberne beskrevet meget nøje.
Der er begrberne beskrevet meget nøje.
Paradigme benyttes generelt om forbilleder eller regler, for eksempel i Martons paradigme for funktionalistisk teori. Hos Kuhn henviser det til det fælles grundlag for et forskningssamfund; herunder accepterede eksempler på videnskabelig praksis som danner mdoeller for en bestemt sammenhængende forskningstradition.
Diskurs i abstrakt forstand henviser til sproget som et element i socialt liv, som er dialektisk forbindet med andre elementer. Diskurser i konkret forstand udtrykker forskellige måder for repræsentation af verden. Foucaults diskursbegreb er abstrakt, Fairclughs er konkret.
Diskurs i abstrakt forstand henviser til sproget som et element i socialt liv, som er dialektisk forbindet med andre elementer. Diskurser i konkret forstand udtrykker forskellige måder for repræsentation af verden. Foucaults diskursbegreb er abstrakt, Fairclughs er konkret.
Hvis man tager udgangspunkt i Kuhn, så skal paradigmebegrebet ses både som institutionelle strukturer og "Shared examples", og det anvendes specifikt i en videnskabshistorisk (primært indenfor naturvidenskaberne, om end Kuhn også beskæftigede sig med de humanistiske fag) sammenhæng. Senere blev traditionen taget op af videnskabshistorikere som Lakatos og Feyerabend.
Diskursbegrebet henviser som regel til analyser af tegn, symboler og tekster, og er som oftest forbundet med en decideret tekstanalyse (f.eks. som hos Fairclough og Laclau), hvor de forskellige ords betydning / mening analyseres og bestemmes. Der er dog vigtige forskelle mellem forskellige traditioner indenfor diskursanalyser, hvor det kan være nyttigt at vide, at på fransk så er ordet "discours" et almindeligt udtryk (som regel oversættes det blot med samtale), og det er derfor ofte i en fransk sammenhæng forvirrende at tale om f.eks. Foucault som diskursteoretiker, da begrebet har en noget andet betydning, mens diskursbegrebet i den engelsk-sprogede verden har fået en ofte specifikt teoretisk (og mere afgrænset) betydning.
Diskursbegrebet henviser som regel til analyser af tegn, symboler og tekster, og er som oftest forbundet med en decideret tekstanalyse (f.eks. som hos Fairclough og Laclau), hvor de forskellige ords betydning / mening analyseres og bestemmes. Der er dog vigtige forskelle mellem forskellige traditioner indenfor diskursanalyser, hvor det kan være nyttigt at vide, at på fransk så er ordet "discours" et almindeligt udtryk (som regel oversættes det blot med samtale), og det er derfor ofte i en fransk sammenhæng forvirrende at tale om f.eks. Foucault som diskursteoretiker, da begrebet har en noget andet betydning, mens diskursbegrebet i den engelsk-sprogede verden har fået en ofte specifikt teoretisk (og mere afgrænset) betydning.
hej.
Ret forenkelt mene jeg, at diskurs, som Radil ( ovenfor) skriver lidt om nemlig at man diskuterer, samtaler, undersøger noget indenfor en betemt ramme. Foreksempel kan man sige at der er 2 diskurser indenfor pædagogik. 1. børn er rodløse er en diskurs
2. børn er selvbestemmende kan være en anden diskurs. Et politisk parti kan også være en ramme(diskurs) hvor man diskuterer holdninger.
Foucault er ikke teoretiker, men analytiker.
Ret forenkelt mene jeg, at diskurs, som Radil ( ovenfor) skriver lidt om nemlig at man diskuterer, samtaler, undersøger noget indenfor en betemt ramme. Foreksempel kan man sige at der er 2 diskurser indenfor pædagogik. 1. børn er rodløse er en diskurs
2. børn er selvbestemmende kan være en anden diskurs. Et politisk parti kan også være en ramme(diskurs) hvor man diskuterer holdninger.
Foucault er ikke teoretiker, men analytiker.
Min fremstillng bygger på en direkte oversættelse af definitionerne hos hhv Kuhn og Fairclough.
Spørgsmålets kerne er. om et videnskabeligt paradigme kan betragtes som en diskurs. Det ville Foucault og Derrida hævde. Dette er også grunden til, at Fairclough griber til kritisk realisme for at udvikle en kritisk diskursanalyse. Ud fra hans diskursanalyse vil man snarere betragte et videnskabeligt paradigme som en genre.
For øvrigt skulle der selvfølgelig stå Mertons paradigme for funktionalistisk sociologi.
Spørgsmålets kerne er. om et videnskabeligt paradigme kan betragtes som en diskurs. Det ville Foucault og Derrida hævde. Dette er også grunden til, at Fairclough griber til kritisk realisme for at udvikle en kritisk diskursanalyse. Ud fra hans diskursanalyse vil man snarere betragte et videnskabeligt paradigme som en genre.
For øvrigt skulle der selvfølgelig stå Mertons paradigme for funktionalistisk sociologi.
Tusind tak for jeres hjælp - det er jeg virkelig glad for.
Søland du skriver, at Foucoult ville betragte et videnskabeligt paradigme som en diskurs. Ville man også kunne betragte diskurstanken som del af et bestemt paradigme (relativistisk paradigme)?
Søland du skriver, at Foucoult ville betragte et videnskabeligt paradigme som en diskurs. Ville man også kunne betragte diskurstanken som del af et bestemt paradigme (relativistisk paradigme)?
Det kommer an på, hvem `man` er. DiskursTANKEN kan næppe betragtes som et paradigme, men der findes forskere som forholder sig til Foucaults forskning som forbillede - og dermed som et paradigme for dem. Det er dog ikke tilstrækkelig veletableret og elaboreret til at udgøre et paradige i Kuhns forstand.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension