Kritisk realisme vs. realism
Hej Jeg skal til eksamen om nogle dage i min gruppes opgave: Logisk positivisme vs.Social konstruktivisme. Og her kommer man ret beset ind på kritisk realisme i henhold til logisk positivisme. Men jeg har svært ved at se om der er nogen anden ontologi af realisme ift kritisk realisme?
Basere kritisk realisme sig på mere nøgterne forståelser taget fra naturvidenskaben end realismen gør?
please hjælp?
Basere kritisk realisme sig på mere nøgterne forståelser taget fra naturvidenskaben end realismen gør?
please hjælp?
Hej
Bredt defineret betegner realisme jo den opfattelse, at omverdenen/den rum-tidslige virkelighed eksisterer uafhængigt af om den bliver erfaret eller kan erfares. Eksisterer lyden af træet der vælter i skoven, hvis ingen hører lyden? Ja, vil realismen svare.
Men den kritiske realisme kan siges at være et forskningsprogram, som er en videre underopdeling og nuancering af realismen, og skal ikke som sådan modstilles realismen – efter min begrebsopfattelse.
Kritiske realister vil således stadig fastholder, at virkeligheden eksisterer uafhængigt af om den erfares, men desuden vil de tilføje, at vore sanseerfaringer kun giver os en indirekte tilgang til virkeligheden, selv om det dog samtidig er muligt at trænge bagom vore sanseerfaringer til en velbegrundet opfattelse af den fysiske virkelighed – via brugen af gode hypoteser, abduktion, kreativitet, intuition, analogislutninger osv. Den kritiske realisme, som den er udviklet af Roy Bhaskar, opererer således med den forudsætning, at virkeligheden som minimum består af en stratifikation i to dimensioner
A) En ontologisk funderet dimension og
B) En hierarkisk funderet dimension
Ad. A) De ontologiske domæner kan indpasses i tre kategorier:
1. Det empiriske domæne, som består af vores eksperimentelle resultater, observationer, sansedata;
2. Det faktiske domæne, som består af alle de ting som hænder uafhængig af om de bliver observeret eller ej.
3. Virkelighedens domæne, som omfatter strukturer, mekanismer, kausale muligheder og tilbøjeligheder – dette domæne er det dybeste, som ikke umiddelbart fremtræder.
Ad. B) Virkeligheden består videre af hierarkiske ordnede niveauer, jf. dimension B, hvor et lavere niveau skaber betingelserne for et højere niveau. Dette højere niveau er dog ikke bestemt af det lavere niveau, men hvert niveau har dets egen generative mekanismer. En vigtig følgeslutning er, at det ikke er muligt at reducere, hvad der sker på et niveau til et andet. Problemer som der skal fokuseres på, er således resultater af mekanismer, som er aktive på forskellige niveauer af strata.
Et eksempel på en hierarkisk del af virkeligheden:
Socialt og kulturelt niveau (det dybeste niveau)
Psykologisk niveau
Biologisk niveau
Molekylært niveau (det laveste niveau)
Mit bud på et svar på dit spørgsmål vil derfor være, at ontologien i de kritiske realisters forskningsprogram bliver udviklet og sat på mere konkret form.
Bredt defineret betegner realisme jo den opfattelse, at omverdenen/den rum-tidslige virkelighed eksisterer uafhængigt af om den bliver erfaret eller kan erfares. Eksisterer lyden af træet der vælter i skoven, hvis ingen hører lyden? Ja, vil realismen svare.
Men den kritiske realisme kan siges at være et forskningsprogram, som er en videre underopdeling og nuancering af realismen, og skal ikke som sådan modstilles realismen – efter min begrebsopfattelse.
Kritiske realister vil således stadig fastholder, at virkeligheden eksisterer uafhængigt af om den erfares, men desuden vil de tilføje, at vore sanseerfaringer kun giver os en indirekte tilgang til virkeligheden, selv om det dog samtidig er muligt at trænge bagom vore sanseerfaringer til en velbegrundet opfattelse af den fysiske virkelighed – via brugen af gode hypoteser, abduktion, kreativitet, intuition, analogislutninger osv. Den kritiske realisme, som den er udviklet af Roy Bhaskar, opererer således med den forudsætning, at virkeligheden som minimum består af en stratifikation i to dimensioner
A) En ontologisk funderet dimension og
B) En hierarkisk funderet dimension
Ad. A) De ontologiske domæner kan indpasses i tre kategorier:
1. Det empiriske domæne, som består af vores eksperimentelle resultater, observationer, sansedata;
2. Det faktiske domæne, som består af alle de ting som hænder uafhængig af om de bliver observeret eller ej.
3. Virkelighedens domæne, som omfatter strukturer, mekanismer, kausale muligheder og tilbøjeligheder – dette domæne er det dybeste, som ikke umiddelbart fremtræder.
Ad. B) Virkeligheden består videre af hierarkiske ordnede niveauer, jf. dimension B, hvor et lavere niveau skaber betingelserne for et højere niveau. Dette højere niveau er dog ikke bestemt af det lavere niveau, men hvert niveau har dets egen generative mekanismer. En vigtig følgeslutning er, at det ikke er muligt at reducere, hvad der sker på et niveau til et andet. Problemer som der skal fokuseres på, er således resultater af mekanismer, som er aktive på forskellige niveauer af strata.
Et eksempel på en hierarkisk del af virkeligheden:
Socialt og kulturelt niveau (det dybeste niveau)
Psykologisk niveau
Biologisk niveau
Molekylært niveau (det laveste niveau)
Mit bud på et svar på dit spørgsmål vil derfor være, at ontologien i de kritiske realisters forskningsprogram bliver udviklet og sat på mere konkret form.
Hej,
Bare lige et lille supplement til den fremragende forklaring af Jakob.
Skellet mellem epistemologi og ontologi har normalt et direkte forhold (korrespondance) i realismen. Bhaskar mener imidlertid, at de to niveauer (transitive og intransitive) fungerer uafhængigt af hinanden. Sagt anderledes: Virkeligheden fungerer også ud over den viden, vi har om den (jf. træ-analogien ovenfor). Der er ikke overenstemmelse mellem erkendelse og virkelighed.
Nå - det var bare en lille nuance til en virkelig god forklaring, som allerede havde sagt det ;).
Mvh. Kristian
Bare lige et lille supplement til den fremragende forklaring af Jakob.
Skellet mellem epistemologi og ontologi har normalt et direkte forhold (korrespondance) i realismen. Bhaskar mener imidlertid, at de to niveauer (transitive og intransitive) fungerer uafhængigt af hinanden. Sagt anderledes: Virkeligheden fungerer også ud over den viden, vi har om den (jf. træ-analogien ovenfor). Der er ikke overenstemmelse mellem erkendelse og virkelighed.
Nå - det var bare en lille nuance til en virkelig god forklaring, som allerede havde sagt det ;).
Mvh. Kristian
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension