Hej Nanna

Walzers pointe er, som jeg ser det, at der kun findes universelle tendenser når den tynde moral kommer op på overfladen - noget der kun sker i ganske særlige tilfælde (kan f.eks. være i forbindelse med Tsunamien, hvor man ser lidelse over det hele). Og selv i de tilfælde, hvor dette sker forstår man på tværs af kulturer ikke fænomenet på samme måde. Dette illustrerer han med et eksempel fra en demonstration i Prag, hvor demonstranterne går med skilte hvor der står frihed (mener jeg det er - har ikke bogen hos mig nu). I det tilfælde siger han, at vi kan relatere os til demonstranterne, fordi vi værdsætter frihed højt, men at begynder vi at diskuterer hvad frihed er med demonstranterne vil de forstå noget andet end os.
Om man kan tale om en tynd moral indenfor et land er et godt spm. Her er et bud. Idet man befinder sig i en kulturelt relativt homogen ramme har man en overensstemmende forståelse indenfor denne ramme. Derfor vil man ikke kunne tale om en tynd moral for idet man begynder at tale om moral i f.eks. politik er den allerede ladet med kulturel forståelse, og er derfor ikke tynd, men tyk.

Jeg vil mene, at en følge af forståelsen af universalitet som noget tidsmæssigt afgrænset og sjældent forekommende, er at Walzer vil afvise Honneths universelle anerkendelsesgrundlag. Men om Walzer på denne vis afviser absolutte grundlag ved jeg ikke, men det ville være det mest logiske hvis han gør det.
Jeg ved heller ikke om følgende er rigtigt, men jeg ser i Walzer noget af en relativist, hvorfor man måske ikke engang kan sige, at Honneths teori gælder i vesten.

Mvh.
Morten