Det er mit første indlæg i dette forum, som jeg med interesse har læst med på fra sidelinien. Jeg er studerende på en kandidatuddannelse i pædagogik ved DPU og skal her ved afslutningen af 1. semester skrive en opgave i videnskabsteori. Med en baggrund som socialrådgiver går mine studiemæssige interesser i retning af relationer mellem klient og forvalter. Jeg vil forsøge at skabe en rød tråd i valg af diskussioner gennem min kandidatuddannelse.
Videnskabsteori er et helt nyt felt for mig og selvom jeg finder det relevant at beskæftige sig med, er det også svært for mig at begribe og usikkerheden i forhold til valg af emne for min afhandling er stor. Jeg skal skrive en fri opgave på 20 sider.

Emnemæssigt hælder jeg til en diskussion af social handling i forhold til langvarige kontanthjælpsmodtageres muligheder på arbejdsmarkedet. Mine påstande er følgende:
Jeg finder det paradoksalt at socialpolitikken for næsten alle grupper er reduceret til et spørgsmål om at få folk i arbejde. Det sker på bekostning af indsigt i de komplekse problemstillinger, som kendetegner udsatte gruppers situation. Økonomisk incitament er blevet et redskab, som politisk har fået medvind, trods fuld beskæftigelse ikke før har været muligt, ej heller i perioder med højkonjunktur. Velfærdssamfundet giver ikke (længere) ubetinget hjælp og omsorg til de svageste.

Men jeg skal ikke argumentere for/imod årsager eller indholdet, men derimod lave et videnskabsteoretisk greb. Nu kommer mine spørgsmål, som jeg håber I vil byde ind på:
• Kan en vej være at diskutere social handling som begreb med udgangspunkt i Max Weber og Goffman? Jeg vælger udelukkende disse teoretikere, da deres argumenter virker overbevisende på mig, men aner ikke om andre ville være mere oplagte.
• Eller er det mere tilgængeligt med en teoretisk diskussion af afvigelse og normalitet (og hvem kan da være relevante at inddrage)?

Det var vist alt for nu.

Med venlig hilsen
Louise