Jeg har seriøst brug for et godt råd omkring videnskabsteorien!

Jeg er igang med mit speciale i pædagogisk sociologi og skal, kort fortalt, skrive om implementeringen af et inkluderende læringsmiljø i en syvende klasse.
Jeg skal, med udgangspunkt i Pierre Bourdieu, blandt andet se på hvilke af de initiativer og aktiviteter som der iværksættes henholdsvis befordrer eller blokerer for udviklingen af et inkluderende læringsmiljø.

Min empiri vil især bestå af observationer i klassen og, i denne sammenhæng, eventuelle uformelle interviews med lærere og elever.
Jeg har derfor læst en masse om observationer - særligt deltagende observation - og derigennem fundet frem til to mulige videnskabsteoretiske tilgange.

Den ene er den fænomenologiske og den anden er ud fra et interaktionistisk perspektiv. Så vidt jeg har forstået adskiller de sig blandt andet ved at fænomenologien kræver indlevelse i andre menneskers subjektive meningsunivers. Forskeren skal søge en indefra-forståelse af de studeredes situation og livsverden .
I modsætning hertil er der, ud fra et interationistisk perspektiv ikke fokus på menneskers subjektive meningsunivers, men på den mening, som bliver produceret gennem konkret og observerbar interaktion.
Målet er her at studere de sociale aktiviteter, igennem hvilke hverdagens aktører producere genkendelige mønstre i deres sociale verden. Forskeren søger beskrevet erfaring på basis af fælles deltagelse. Forskerens egne oplevelser skal altså ikke overføres eller tages som udtryk for de studeredes oplevelser. Opmærksomheden er ikke på enkeltpersoners oplevelse, følelser og motiver (som fænomenologien) men blikket rettes derimod på hvordan de studerede interagere og hvordan den sociale kontekst – både en specifik og en mere generel – påvirker denne interaktion. Det er altså samhandling mellem mennesker og interaktionens kontekst – fx sociale, kulturelle og materielle forhold der er det centrale fokuspunkt.

Hvis jeg i mit speciale skal blive mere klog på hvad der fremmer og hæmmer inklusion (ved, i mine observationerat, at se på lære-elev og elev-elev relationerne samt inddrage Bourdieu) er mit spørgsmål derfor hvilke af de to retninger det kunne tænkes at være mest brugbar?

Det blev vist en lang og ret forvirrende smøre men håber nogle af jer derude alligevel kan komme med et råd :-/

Mange hilsner
HKC