Usund mad
Hej.
Jeg er i gang med at skrive en opgave om usund mad, hertil har jeg givet tre teoretikeres synspunkter på, hvad grunden er til de unges dårlige spisevaner og modtagelighed for ændringer af kostvaner.
Det jeg har skrevet:
Pierre Bourdieu mener at menneskets normer nedarves ud fra objektive strukturer og subjektive dispositioner, hvilket skaber habitus, som vi handler ud fra. Det vil sige at vi alle handler og foretager valg, ud fra de erfaringer og normer vi har. Sætter vi denne synsvinkel på unges kostvaner, vægtes de normer, vi kommer med fra fortiden, mere end lysten til at vælge efter anbefalinger. Det er svært at ændre sine kostvaner fra det, man er vant til. De sociale relationer, individet har opbygget sammen med levevilkårenes påvirkning, vanskeliggør en ændring i livsstilen. Hertil ses der en stor sammenhæng mellem overvægtige forældre og børns tendens til overvægt og usund mad. Ser man på børn og unge ville en livsstilsændring derfor tage lang tid ifølge Bourdieu.
Anthony Giddens teori er, at vi handler ud fra den viden, vi har. Når vi får ny viden, skal vi tage stilling til, hvor vi er som personer i forhold til den nye viden. Vi reflekterer over, hvordan den nye viden påvirker os i forhold til vores omgivelser.
Thomas Ziehe mener også, at når man får ny viden, bliver man nødt til at vælge, hvordan man vil agerer over for den viden. Ungdommen er kulturelt frisat fra normer og dogmer, derfor eksperimenteres der med erfaring for at skabe og opnå en identitet. Dette resultere i nogle valg men med de valg følger også fravalg.
De forkerte mad valg, ifølge Ziehe, hænger sammen med de unges frisættelse. Familien er splittet og aftraditionaliseret, hvilket bevirker, at de unge selv skal vælge deres mad. Den manglende viden og erfaring samt det sociale aspekt, der bliver forbundet med hygge og samvær, gør, at unge ofte fravælger den sunde mad i fritiden. Ziehe og Giddens mener, at de unge kan have svært ved at tage imod ny viden og teori, hvis det ikke straks kan relateres til deres egen opfattelse og identitet. I forhold til sunde madvaner er problemet, at de unge kan have ganske svært ved at blive motiveret, hvis ikke de straks kan se, en fordelagtig effekt.
Jeg er ikke så god til sociologi, så jeg vil meget gerne høre jeres mening om ting jeg burde ændre og områder jeg burde berøre!
håber ikke det er alt for megen ulejlighed. På forhånd tak for hjælpen
Jeg er i gang med at skrive en opgave om usund mad, hertil har jeg givet tre teoretikeres synspunkter på, hvad grunden er til de unges dårlige spisevaner og modtagelighed for ændringer af kostvaner.
Det jeg har skrevet:
Pierre Bourdieu mener at menneskets normer nedarves ud fra objektive strukturer og subjektive dispositioner, hvilket skaber habitus, som vi handler ud fra. Det vil sige at vi alle handler og foretager valg, ud fra de erfaringer og normer vi har. Sætter vi denne synsvinkel på unges kostvaner, vægtes de normer, vi kommer med fra fortiden, mere end lysten til at vælge efter anbefalinger. Det er svært at ændre sine kostvaner fra det, man er vant til. De sociale relationer, individet har opbygget sammen med levevilkårenes påvirkning, vanskeliggør en ændring i livsstilen. Hertil ses der en stor sammenhæng mellem overvægtige forældre og børns tendens til overvægt og usund mad. Ser man på børn og unge ville en livsstilsændring derfor tage lang tid ifølge Bourdieu.
Anthony Giddens teori er, at vi handler ud fra den viden, vi har. Når vi får ny viden, skal vi tage stilling til, hvor vi er som personer i forhold til den nye viden. Vi reflekterer over, hvordan den nye viden påvirker os i forhold til vores omgivelser.
Thomas Ziehe mener også, at når man får ny viden, bliver man nødt til at vælge, hvordan man vil agerer over for den viden. Ungdommen er kulturelt frisat fra normer og dogmer, derfor eksperimenteres der med erfaring for at skabe og opnå en identitet. Dette resultere i nogle valg men med de valg følger også fravalg.
De forkerte mad valg, ifølge Ziehe, hænger sammen med de unges frisættelse. Familien er splittet og aftraditionaliseret, hvilket bevirker, at de unge selv skal vælge deres mad. Den manglende viden og erfaring samt det sociale aspekt, der bliver forbundet med hygge og samvær, gør, at unge ofte fravælger den sunde mad i fritiden. Ziehe og Giddens mener, at de unge kan have svært ved at tage imod ny viden og teori, hvis det ikke straks kan relateres til deres egen opfattelse og identitet. I forhold til sunde madvaner er problemet, at de unge kan have ganske svært ved at blive motiveret, hvis ikke de straks kan se, en fordelagtig effekt.
Jeg er ikke så god til sociologi, så jeg vil meget gerne høre jeres mening om ting jeg burde ændre og områder jeg burde berøre!
håber ikke det er alt for megen ulejlighed. På forhånd tak for hjælpen
Hej
Jeg tilstår med det samme at jeg ikke kan fordrage Giddens - lige præcis fordi han ikke kan forklare hvorfor alle ikke handler hensigtsmæssigt, når nu vi er så selvrefleksive og alting gåt så stærkt og det er bare at vælge... Men hvorfor gør vi det så ikke? Det der alrtid er optimalt godt for os. Eller rettere hvorfor fører vi ikke vores beslutninger ud i livet?
Bourdieu er interessant i den her sammenhæng fordi han mener, at vi ikke er fritsvævende rationelt handlende individer. Der er `noget` der forhindrer os og dette noget er de objektive strukturer og de symbolske. Det er vores opvækst - måske har vi aldrig spist sund mad hjemme og derfor ikke lært at lave det eller at tænke i sund mad? Måske har vi ikke haft råd til det? ikke haft overskud til det? Vi kan være i nogle miljøer hvor forskellig mad vægtes mere eller mindre. Vi kan have psykologiske problemer der udspiller sig i maden som overspisning, bulimi og anorexi - eller blandinger heraf.
Der er mange forklaringer og indgangsvinkler. Det er som jeg ser det et meget komplekst problem.
I øvrigt ift Boursieu er det vigtigt at du ikke nøjes med at skrive at det er på grund af feltets dynamik herunder habitis at problemet findes og her det skal øses - du er nødt til at pege på hvad det konkret er i strukturerne der skaber det her problem.
Og hvis du finder løsningen er jeg sikker på du bliver ganske rig ;)
Jeg tilstår med det samme at jeg ikke kan fordrage Giddens - lige præcis fordi han ikke kan forklare hvorfor alle ikke handler hensigtsmæssigt, når nu vi er så selvrefleksive og alting gåt så stærkt og det er bare at vælge... Men hvorfor gør vi det så ikke? Det der alrtid er optimalt godt for os. Eller rettere hvorfor fører vi ikke vores beslutninger ud i livet?
Bourdieu er interessant i den her sammenhæng fordi han mener, at vi ikke er fritsvævende rationelt handlende individer. Der er `noget` der forhindrer os og dette noget er de objektive strukturer og de symbolske. Det er vores opvækst - måske har vi aldrig spist sund mad hjemme og derfor ikke lært at lave det eller at tænke i sund mad? Måske har vi ikke haft råd til det? ikke haft overskud til det? Vi kan være i nogle miljøer hvor forskellig mad vægtes mere eller mindre. Vi kan have psykologiske problemer der udspiller sig i maden som overspisning, bulimi og anorexi - eller blandinger heraf.
Der er mange forklaringer og indgangsvinkler. Det er som jeg ser det et meget komplekst problem.
I øvrigt ift Boursieu er det vigtigt at du ikke nøjes med at skrive at det er på grund af feltets dynamik herunder habitis at problemet findes og her det skal øses - du er nødt til at pege på hvad det konkret er i strukturerne der skaber det her problem.
Og hvis du finder løsningen er jeg sikker på du bliver ganske rig ;)
hehe ja - det gør jeg nok ikke, slet ikke med min begrænset viden på området :)
Det jeg godt kan lide ved Giddens er hans tanke om, at de unge kan have svært ved at tage imod ny viden og teori, hvis det ikke straks kan relateres til deres egen opfattelse.
Hvor Bourdieu mener det er livsstilændring.
men som jeg ser det er det de fleste unge der har usunde madvaner udenfor hjemmets fire vægge, selvom de kommer fra et hjem hvor man priotere sund mad højt. Her snakker vi jo ikke en livsstilændring efter min mening.
Bourdieu snakker om noget symbolsk vold, kan jeg benytte det og hvordan? skal jeg indrage nogle sociogrupper der? og kan du forklare begrebt "doxa" for mig?
mange tak for svaret
Det jeg godt kan lide ved Giddens er hans tanke om, at de unge kan have svært ved at tage imod ny viden og teori, hvis det ikke straks kan relateres til deres egen opfattelse.
Hvor Bourdieu mener det er livsstilændring.
men som jeg ser det er det de fleste unge der har usunde madvaner udenfor hjemmets fire vægge, selvom de kommer fra et hjem hvor man priotere sund mad højt. Her snakker vi jo ikke en livsstilændring efter min mening.
Bourdieu snakker om noget symbolsk vold, kan jeg benytte det og hvordan? skal jeg indrage nogle sociogrupper der? og kan du forklare begrebt "doxa" for mig?
mange tak for svaret
Doxa er den viden i feltet som ingen stillerspørgsmålstegn ved men som alligevel er styrende for vores adfærd. Eksempelvis at mænd skal være højere end kvinder i et parforhold.
Symbolsk vold er den form for vold som de dominerende udøver over de dominerede - ofte uden at vide det/ville det. Hm... den var straks sværere. Du må se på hvem der har den højeste symbolske kapital og den laveste i di felt og så se på hvordan de hænger sammen - måske kan du godt inddrage det. Det vil næsten være synd ikke at gøre det, for hele hans projekt er at virke frigørende.
Sociogrupper kan jeg ikke huske hvad er - er det bare sociale grupperinger? Det kommer jo an på hvad det egentlig er du undersøger - altså HVEM er `de unge`? Indenfor hvilket felt? er det det helt store brede felt hvor du ser på `de unge` overfor `de voksne`?
Måske forstår jeg bare ikke hvad Giddens mener?! Hvis de unge ikke STRAKS kan relatere så ignorerer de det der er gavnligt for dem - som fx et flot udseende? Det er måske en tros-sag og jeg køber den altså ikke. Hvad mener du i øvrigt når du skriver at det skal passe til deres egen opfattelse? Hvilken opfattelse? Af hvad der er rigtigt eller gavnligt eller kan lade sig gøre? eller...
Hvordan ville du løse problemet ud fra hans teori? Ved at give dem information de straks kan relatere til - og hvad skulle det være? Sku du så lave materiale til alle ungdomsgrupperingerne for at ALLE STRAKS kunne relatere? Ja ja jeg ved det godt... ;)
Symbolsk vold er den form for vold som de dominerende udøver over de dominerede - ofte uden at vide det/ville det. Hm... den var straks sværere. Du må se på hvem der har den højeste symbolske kapital og den laveste i di felt og så se på hvordan de hænger sammen - måske kan du godt inddrage det. Det vil næsten være synd ikke at gøre det, for hele hans projekt er at virke frigørende.
Sociogrupper kan jeg ikke huske hvad er - er det bare sociale grupperinger? Det kommer jo an på hvad det egentlig er du undersøger - altså HVEM er `de unge`? Indenfor hvilket felt? er det det helt store brede felt hvor du ser på `de unge` overfor `de voksne`?
Måske forstår jeg bare ikke hvad Giddens mener?! Hvis de unge ikke STRAKS kan relatere så ignorerer de det der er gavnligt for dem - som fx et flot udseende? Det er måske en tros-sag og jeg køber den altså ikke. Hvad mener du i øvrigt når du skriver at det skal passe til deres egen opfattelse? Hvilken opfattelse? Af hvad der er rigtigt eller gavnligt eller kan lade sig gøre? eller...
Hvordan ville du løse problemet ud fra hans teori? Ved at give dem information de straks kan relatere til - og hvad skulle det være? Sku du så lave materiale til alle ungdomsgrupperingerne for at ALLE STRAKS kunne relatere? Ja ja jeg ved det godt... ;)
jeg kan godt se din pointe med, at unge der er vokset op med gode madvaner hjemmefra alligevel spiser meget usundt så snart de ikke er hjemme. Men igen gør det mere præcist - taler du om unge der bor hjemme? har mange/lidt penge? Og ganske vigtigt - hvad er sund mad?
Og ku være spændende at se hvad du kunne bruge Bourdieu til her. Som så mange andre teoretikere mener han at hver undersøgelse skal bygges op udfra det konkrete problem og jeg er sikker på han godt kunne finde en forklaring der tilfredstillede ham.
Iøvrigt mener jeg at Giddens aldrig selv har lavet empiriske undersøgelser??!
Og ku være spændende at se hvad du kunne bruge Bourdieu til her. Som så mange andre teoretikere mener han at hver undersøgelse skal bygges op udfra det konkrete problem og jeg er sikker på han godt kunne finde en forklaring der tilfredstillede ham.
Iøvrigt mener jeg at Giddens aldrig selv har lavet empiriske undersøgelser??!
sociogrupper mener jeg bare de socialgrupper, ja... og når jeg snakker "de unge" snakker jeg 15-24 årige så det er både hjemme- og udeboende.
Det med de unge som skal kunne relatere deres viden til dem selv, kan jeg prøve at give et ex; det kan være unge som spiser usundt, som ikke kan se risikoen for følgesygdomme, der måske ligger 10-15 år fremme. Hvor de tilgengæld godt kan se følgerne ved at drikke baktielt vand som har en virkning efter få dage..
Men ud fra den teori ville jeg prøve at løse problemet, med kampagner, der går ind og rammer de unge her og nu.
Men ja, bourdieu ville helt sikkert selv kunne finde en forklaring. Men mit problem er jeg ikke kan:)
Det med de unge som skal kunne relatere deres viden til dem selv, kan jeg prøve at give et ex; det kan være unge som spiser usundt, som ikke kan se risikoen for følgesygdomme, der måske ligger 10-15 år fremme. Hvor de tilgengæld godt kan se følgerne ved at drikke baktielt vand som har en virkning efter få dage..
Men ud fra den teori ville jeg prøve at løse problemet, med kampagner, der går ind og rammer de unge her og nu.
Men ja, bourdieu ville helt sikkert selv kunne finde en forklaring. Men mit problem er jeg ikke kan:)
Hej igen
Jeg forstår godt din pointe med at materiale skal målrettes til at fortælle de unge hvorfor sund mad er interessant for dem. Men er det ikke gjort 1 million gange før? Og har det nogensinde virket?
Der kunne det være interessant efter min mening, at grave lidt dybere og stille sig selv spørgsmålet om hvorfor det ikke virker med kampagner. Med mindre du selvfølgelig har en superkampagne i ærmet ;)
Og komme bagom svaret som kunne være - det virker ikke fordi de unge ikke har kunnet relatere til dem, det er jo en cirkelslutning der ikke giver så meget mening. For hvis det er derfor de ikke virker hvorfor laver man så ikke nogle andre og kommer udenom det problem?
Jeg tror ikke der fidnes mange unge i DK som ikke til hudløshed kender kostrådene og har læst oceaner af dame/fitness blades forslag til en sund og smuk = lykkelig krop. Og som sagt tror jeg det er noget som unge - og alle mulige andre - godt umiddelbart kan relatere til sig selv.
Måske er det noget andet der er på spil? En følelse af at slippe forældres og andres ideér om hvordan man skal spise og opføre sig og så spise noget andet - et lille oprør? Måske som også før nævnt udspiller psykiske problemer sig også i maden? Måske handler det også om hvad der lige er det nemmest tilgængelige mad?
Ud fra dit eksempel vil jeg spørge dig om hvordan du har tænkt dig at lave en virkningsfuld kampagne til unge der ikke kan relatere sig til langsigtede konsekvenser ved deres kost? Hvis de ikke er i stand til at relatere sig til det, hvordan vil du så få dem til det?
Jeg forstår godt din pointe med at materiale skal målrettes til at fortælle de unge hvorfor sund mad er interessant for dem. Men er det ikke gjort 1 million gange før? Og har det nogensinde virket?
Der kunne det være interessant efter min mening, at grave lidt dybere og stille sig selv spørgsmålet om hvorfor det ikke virker med kampagner. Med mindre du selvfølgelig har en superkampagne i ærmet ;)
Og komme bagom svaret som kunne være - det virker ikke fordi de unge ikke har kunnet relatere til dem, det er jo en cirkelslutning der ikke giver så meget mening. For hvis det er derfor de ikke virker hvorfor laver man så ikke nogle andre og kommer udenom det problem?
Jeg tror ikke der fidnes mange unge i DK som ikke til hudløshed kender kostrådene og har læst oceaner af dame/fitness blades forslag til en sund og smuk = lykkelig krop. Og som sagt tror jeg det er noget som unge - og alle mulige andre - godt umiddelbart kan relatere til sig selv.
Måske er det noget andet der er på spil? En følelse af at slippe forældres og andres ideér om hvordan man skal spise og opføre sig og så spise noget andet - et lille oprør? Måske som også før nævnt udspiller psykiske problemer sig også i maden? Måske handler det også om hvad der lige er det nemmest tilgængelige mad?
Ud fra dit eksempel vil jeg spørge dig om hvordan du har tænkt dig at lave en virkningsfuld kampagne til unge der ikke kan relatere sig til langsigtede konsekvenser ved deres kost? Hvis de ikke er i stand til at relatere sig til det, hvordan vil du så få dem til det?
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension