Undergrunden? Hvorledes definerer man den? Er det ikke noget mærkeligt noget?

Som udøvende musiker er det absurd at se folk dele kultur op i modkultur, subkultur, undergrund, osv. Det lyder sikkert fint i en opgave, men I burde komme ud i virkeligheden. Der er tingene jo ikke delt op på den måde.

Det er sådan at der ikke findes modkultur, subkultur, undergrund. Der er jo ingen afgrænsninger. Musik er f.eks. musik. Bevares, det kan sagtens være at nogle ser sig selv som i modsætning til noget andet, men det ændrer jo ikke på at det de gør er præcis det samme som dem de kritiserer.

Jeg har fulgt lidt med herinde et stykke tid, og jeg er målløs over hvor meget dårlig teori folk æder.

Hej,

John:
Jeg synes det er en relevant diskussion på forummet - vel også for Magnus, der netop har startet tråden og spørger til tanker om emnet.

Daniel:
Det er en interessant påstand, du kommer med. Kunne dog godt tænke mig at høre mere om den. Begreberne modkultur, subkultur og undergrund er jo noget, vi bruger til at betegne nogle omstændigheder ved eller fænomener i den sociale virkelighed. Du siger, at der ikke er afgrænsninger. Personligt synes jeg, der er stor forskel på modkultur og subkultur. En subkultur behøver vel ikke have noget at gøre med det at være mod det gængse, almindelige eller sædelige. Modkultur, derimod, handler vel netop om at være mod noget (lad det være det gængse, almindelige eller sædelige), men fordi "de ikke er en skid bedre end de andre", betyder det jo ikke, at de involverede personer ikke føler, erfarer og oplever deres fælleskab som "det at være i mod". Du kan have ret i, at fordi "de gør præcis det samme som dem de kritiserer" udvandes begrebet i hverdagslig forstand. Men i videnskabelig forstand ligger der jo mere i fx modkultur-begrebet.

Undskyld, at jeg er lidt hooked på denne diskussion, men jeg synes, at det er en interessant pointe, du kommer med, som er værd at diskutere, da den rammer ned i nogle centrale, sociologiske diskussioner.

vh Kristian

@ Daniel:

Undergrund eller subkultur kunne også bare være et tegn på, at folk forsøger at "komme ind i varmen" ved at skabe et nyt udtryk, der kan blive dominerende.
Den analytiske skelnen mellem mod- og subkultur sigter primært på, hvor disse nye "spillere" kommer fra: Ved at kalde noget en modkultur har vi oftest fat i nogle, der selv stammer fra en priveligeret position (og relativt sprogligt reflekteret fremfører deres kritik/kunst) mens subkulturen i højere grad (teoretisk) stammer fra de dominerende, der har et mere kropslig eller æstetisk udtryk.
Jeg synes faktisk denne skelnen er brugbar - også fordi man med den kan se nogle som fornyr deres genrer (eller skaber nye) oppefra (modkultur) eller nedefra (subkultur).
Jeg er (desværre) ikke godt nok inde i den danske musikscene til at forsøge at placere danske musikere i kasser, men ved at dele af hiphopscenen af andre (fx Sune Qvutrup Jensen fra Aalborg Universitet) mener, at en del af hiphopen (den etniske) kan ses som en subkultur eller bruges subkulturelt af de unge.
Hvorvidt musikerne ser sig selv som mod-, sub- eller finkultur er selvfølgeligt også spændende (som Kristian nævner), men det kan også bruges til at beskrive de modsætninger, der er indenfor musiklivet (som naturligvis ikke kan ses i en ren dansk kontekst).
Så nej, musik er ikke bare musik. Både blandt lyttere og musikere er der meget andet på spil end bare æstetik.

Christoph

Der er forskel på de klassifikationer, man benytter til sociologisk analyse og dem, som man benytter indenfor brancher som musik eller design. Branchens klassifikationer handler mest om, hvordan man præsenterer sig overfor publikum og kolleger. Sociologiens typer inddeler efter, hvordan aktiviteten påvirkes af samfundet og virker i samfundet.
Bagved begreber som modkultur, underground ligger et generelt kulturbegreb. Det defineres forskelligt i funktionlaisme, systemteori, kritisk realisme og praksisteori. Margaret Archers kulturteori virker interessant, men det er ikke til at vurdere, om den passer til denne problemstilling.

Der kan foretages forskellige analytiske disktinktioner: undergrund giver en modassociation til overfladekultur; subkultur giver en modassociation til suprakultur eller hovedkultur; massekultur giver en modassociation til elitekultur; modkultur giver en modassociation til dominerende kultur. Det er forskellige aspekter, begreberne trækker frem.

Undergrundsdesign kan være et kommercielt forsøg på at skabe en ny, salgbar trend for en købedygtig elite finder massekulturens produkter for vulgære. Undergrund kan også være udtryk for kritik af kommercialismen i den dominerende kultur. Og det, der en gang var systemkritisk modkultur kan blive en dominerende trend. Tænk for eksempel på fnktionalismen hos Ph og FDB-møbler, som begyndte som oprør mod småborgerlighed og et forsøg på at give folket enkle, billige kvalitetsprodukter - og som er endt som udtryk for etableret elitekultur.

Beklager hvis det ikke er helt klart - men det er skrevet mens tømmermændene hamrer løs på nytårets modkultur.