Hej,

Det er faktisk et godt spørgsmål. Prøv at konsultere ham selv, fx i Modernitet og selvidentitet. Du kan også prøve i Intimitetens forandringer, her har han også nogle ret fede analyser af individets selvforhold og nære relationer.

Lige kort: Giddens taler om, at man i det senmoderne aktivt skal vælge sine sociale bånd. Dette binder han op på en samfundsdiagnose, hvor mennesket er kulturelt frisat fra tidligere traditionelle bånd og nu er mere individualiserede end tidligere. Pointen er lidt forenklet, at individet nu skal træffe flere valg en tidligere, da der ikke er fast forankrede værdisystemer, som den enkelte kan definere sit selvforhold ud fra; i stedet er der mange værdisystemer, hvorfor individet bliver ansvarlig for selv at træffe disse valg. På den måde udvides den ontologiske sikkerhed også, da man så at sige er "konstant rystet i sin grundvold" (for lige at sætte det på spidsenl).

Om Giddens så mener, vi har en kerneidentitet eller ej - det ved jeg egentlig ikke. Det er måske heller ikke det centrale at uddrage fra hans analyse - sådan ser jeg i hvert fald på det. Men hvis jeg skal give et bud, så bliver det nok, at han mener, at vi har en kerneidentitet. Problemet er bare, at den er blevet sværere at definere - især når vi selv skal gøre det. Min pointe er altså, at Giddens helt klart arbejder med mennesker, der har en identitet - han er ikke relativistisk i forhold til en sådan kendsgerning (fx modsat Foucault, der bestemt ikke kan lidt sådan noget som identitet).

HÃ¥ber det hjalp lidt.

Mvh. Kristian