Trafiksociologi?
Jeg skal til at skrive speciale om road rage i Danmark og vil høre om der er nogen der kender til noget litteratur om adfærd i trafikken. Det må meget gerne være internationalt. Jeg er interesseret i alt fra beskrivelser af adfærd i trafikken og analyser af omfanget af road rage i andre lande. Håber der er nogen der kan hjælpe mig.
På forhånd tak.
På forhånd tak.
Hejsa,
Jeg var til en Learning Lab konference i december, hvor en gut fra RUC (tilknyttet CEFU) talte om fænomenet. Det var ganske spændende, men desværre, i sammenhængen, forholdsvis kort. Du kan læse lidt om det her http://www.cefu.dk/omcefu/forskning/rl/ hvor der også er et nummer du kan kontakte ham på; jeg kan ikke huske hvad hans sociologiske teoretiske tilgang var (om nogen) men han havde en idealtypisk tredeling af trafikanter (som pædagogisk nok var givet ved de røde, grønne og gule trafikanter).
Der er mange spændende aspeter ved emnet; bilen som intimt socialt rum, der indrettes med lækre sæder, godt anlæg og favoritmusikken; udsmykningen af bilerne som en form for æsteticering af overflader (jf. Henning Beck) og man kunne måske også anskue feltet som en social patologi på højde med anoreksi, megareksi (bodybuildere) etc. ligesom jeg tror, at Honneths begreb om anerkendelse og socialt dårligt stilledes muligheder for moralsk tilkendegivelse måske kunne bruges frugtbart.
Hvad er dit eget perspektiv på det?
vh Lars
Jeg var til en Learning Lab konference i december, hvor en gut fra RUC (tilknyttet CEFU) talte om fænomenet. Det var ganske spændende, men desværre, i sammenhængen, forholdsvis kort. Du kan læse lidt om det her http://www.cefu.dk/omcefu/forskning/rl/ hvor der også er et nummer du kan kontakte ham på; jeg kan ikke huske hvad hans sociologiske teoretiske tilgang var (om nogen) men han havde en idealtypisk tredeling af trafikanter (som pædagogisk nok var givet ved de røde, grønne og gule trafikanter).
Der er mange spændende aspeter ved emnet; bilen som intimt socialt rum, der indrettes med lækre sæder, godt anlæg og favoritmusikken; udsmykningen af bilerne som en form for æsteticering af overflader (jf. Henning Beck) og man kunne måske også anskue feltet som en social patologi på højde med anoreksi, megareksi (bodybuildere) etc. ligesom jeg tror, at Honneths begreb om anerkendelse og socialt dårligt stilledes muligheder for moralsk tilkendegivelse måske kunne bruges frugtbart.
Hvad er dit eget perspektiv på det?
vh Lars
Hej,
Faldt lige over noget "trafikalt" her for leden i en sekundær-tekst om Norbert Elias. I hans bog om "The Civilization Process" har han nogle overvejelser om trafikken i dag. Det handler om, at trafikken i dag er anderledes end tidligere. Tidligere tog det længere tid at rejse, og vejnettet var mere "hullet" i mere end en forstand (dårlige veje, og få af dem). Ligeledes var der overhængende risiko for at blive overfaldet. Derfor mennesket mere parat til at handle umiddelbart - mere "instinktivt" (eller impulsivt) - for at forsvare sig. Dette står i modsætning til i dag, hvor fx de store motorveje kræver noget andet af mennesket: Nu skal det kunne overskue, bedømme, kontrollere og handle "rationelt" - og ikke, som tidligere - give efter for impulser. Ifølge Elias er dette blot endnu en del af den store civilisationsproces, og det begreb, han fanger det hele bedst med, er "selvkontrol"/selfconstraint. (Der ligger en del mere i civilisationsprocessen, men synes ikke, at mere er nødvendigt her - og er i det hele taget ikke særlig stærk i den kære Elias).
Jeg ved ikke, om du kan bruge noget af det, og jeg har desværre ikke en henvisning til "The Civilization Process" - men det må stå i indekset bag i bogen, (så hvis du alligevel er på biblioteket...).
Mvh. Kristian
Faldt lige over noget "trafikalt" her for leden i en sekundær-tekst om Norbert Elias. I hans bog om "The Civilization Process" har han nogle overvejelser om trafikken i dag. Det handler om, at trafikken i dag er anderledes end tidligere. Tidligere tog det længere tid at rejse, og vejnettet var mere "hullet" i mere end en forstand (dårlige veje, og få af dem). Ligeledes var der overhængende risiko for at blive overfaldet. Derfor mennesket mere parat til at handle umiddelbart - mere "instinktivt" (eller impulsivt) - for at forsvare sig. Dette står i modsætning til i dag, hvor fx de store motorveje kræver noget andet af mennesket: Nu skal det kunne overskue, bedømme, kontrollere og handle "rationelt" - og ikke, som tidligere - give efter for impulser. Ifølge Elias er dette blot endnu en del af den store civilisationsproces, og det begreb, han fanger det hele bedst med, er "selvkontrol"/selfconstraint. (Der ligger en del mere i civilisationsprocessen, men synes ikke, at mere er nødvendigt her - og er i det hele taget ikke særlig stærk i den kære Elias).
Jeg ved ikke, om du kan bruge noget af det, og jeg har desværre ikke en henvisning til "The Civilization Process" - men det må stå i indekset bag i bogen, (så hvis du alligevel er på biblioteket...).
Mvh. Kristian
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
