Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Teorihjælp søges

Skrevet d. 03.04.2006 af Inasr
Vi er en gruppe med en opgave omkring kontanthjælpsmodtagere.
Vi har en problemstilling, der hedder:
* Hvordan påvirkes identiteten af at være uden arbejde i en længere periode?

Ideer søges til teori omkring dette emne om, hvorledes identiteten påvirkes af at være uden for arbejdsmarked i en længere periode.

:-)
Skrevet d. 04.04.2006 af Lars
Du kunne overveje at bruge Axel Honneths anerkendelsesteori - kender du den? Se evt. Peter Høilund & Søren Juul "Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde" - de bruger netop Honneth til jeres problemstilling, selvom jeg ikke ved, om jeres problemstilling kredser om det sociale arbejdes klienter?

MVH
Lars
Skrevet d. 04.04.2006 af Bielefeldt
" Hvordan påvirkes identiteten af at være uden arbejde i en længere periode?"

Dette forum er faktisk et rigtigt godt sted at hente hjælp. Der må være en del praktisk erfaring blandt foraets brugere.
Skrevet d. 04.04.2006 af CHellersgaard
En empirisk-statistisk beskrivelse af sammenhænge mellem marginalisering og arbejdsløshed kan findes i Jørgen Goul Andersen: "Velfærdssystem, marginalisering og medborgerskab" (kan ikke huske året, men jeg mener den er fra Dansk Sociologi).

Christoph
Skrevet d. 07.04.2006 af Inasr
Tusinde tak

Nej jeg kender ikke bogen Lars, men jeg vil meget gerne høre, hvis nogle kan hjælpe til.

Problemformuleringen blev: Hvordan påvirkes identiteten hos arbejdsløse af italesættelsen af arbejdsløshed som den enkeltes eget ansvar?

Hvorledes kan man angribe det rent videnskabsteoretisk.
Jeg vil meget gerne ud og lave min egen induktive analyse.
Forslag ønskes.

Skrevet d. 14.10.2006 af La-paz
Må jeg foreslå Glynis M. Breakwell, der beskriver arbejdsløshed, som en trussel mod identiteten. Hun giver forskellige bud på hvordan en sådan trussel påvirker individet.
Skrevet d. 14.10.2006 af Laust
Hej Inasr

Lyder som om i placerer jer indenfor den diskurspsykologiske vinkel (identitet + italesættelse)... hvad man i videnskabsteorien kunne kategorisere på mikroplan som diskurspsykologi og på meso kategori diskursteoreti og makro socialkonstruktionisme.... Men pas på med at blive for induktive i den induktive analyse, hvis det bliver socialkonstruktionismen I arbejder med - ikke som modsætning til deduktiv - men derimod fordi I kommer til at skabe kategorier for `alle` arbejdsløse, og den slags logik - uanset om der er tale om induktiv eller deduktiv - er socialkonstruktionister ikkebegejstrede for...

Rent praktisk vil diskurspsykolgien i øvrigt være fabelagtig - tror jeg - til at undersøge anerkendelsesproblematikken, som Lars og Christoph snakker om.

mvh

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay