Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Teori bag spørgeskemaundersøgelse.

Skrevet d. 11.02.2006 af Solbjørn
Hej
Vi er en gruppe, som vil skrive et projekt som indeholder en "Undersøgelse af en undersøgelse". Med udgangspunkt i en skemaundersøgelse om kriminalitet blandt unge, vil vi undersøger hvilke forudindtaget begreber en sådan undersøgelse bygger på, og hvilken betydning det får.

Vi vil gerne læse Bourdieu, og er gået i gang med "Refleksiv sociologi". Tænker at vi vil bruge hans teorier til at se hvilken kritik, Bourdieu ville komme med til en spørgeskemaundersøgelse. Hvilke mangler og fordele har denne undersøgelses metode i hans optik?

Men vi mangler hjælp til at finde teorien bag spørgeundersøgelsen. Hvis spørgeundersøgelser er en metode, hvilken teori er den så funderet i? Er der bud på teoretikere/teorier som vi kan læse?

Også gerne kommentar iøvrigt.
Mvh De stadig lidt forvirrede...
Skrevet d. 11.02.2006 af Solbjørn
Hold da op. Det gik vist lidt hurtigt. Vi mener spørgeskemaundersøgelse hver gang, og ikke skemaundersøgelse..eller spørgeundersøgelse og hvad vi ellers får os kastet ud i.
Skrevet d. 11.02.2006 af KristianKarlson
Hej,

Der er ingen "forfatter" til spørgeskemaundersøgelsen (eller rettere - jeg har aldrig hørt om det). Det er en teknik, der er blevet udviklet igennem lang tid (og "korrellerer" med den statistiske metode) . Men hvis I gerne vil ned i, hvilke "underlæggende tanker", der ligger bag spørgeskemaer generelt, så vil jeg anbefale, at i får fat i en masse lærebøger! - Her må der være en masse ting, som man kan "dekonstruere" - altså ting, der bliver taget for givet. I sådanne lærebøger vil I garanteret også kunne få fat i forskellige historier om "de første spørgeskemaer". Personligt mener jeg, at det mest interessante er selve "operationaliseringen", som så at sige er det videnskabelige kunststykke i en samfundsvidenskabelige spørgeskemaundersøgelse (fx hvordan måler vi sammenhængskraften i samfundet eller social arv? - her må nogle konkrete variable i "virkeligheden" skulle oversættes til nogle teoretiske begreber, eller vice versa).

Bare lidt tanker - held og lykke.

/Kristian
Skrevet d. 11.02.2006 af CHellersgaard
Hej

Hvis undersøgelser er lavet med noget der minder om videnskabelighed skulle i faktisk gerne i operationaliseringen finde de antagelser/teorier, der ligger til grund for spørgeskemakonstruktionen (sådan lærer vi det ihvertfald på sociologi). Ellers ville jeg faktisk lægge mit fokus på metodiske problemer fremfor forudintagethed.

Hilsen
Christoph
Skrevet d. 11.02.2006 af CHellersgaard
PS: Til kritik af spørgeskemaundersøgelser kan jeg varmt anbefale en gammel traver, nemlig C. Wright Mills` "Den sociologiske Fantasi" - afsnittet "Abstakt empirisme" - både vredt og klogt.
Skrevet d. 11.02.2006 af Solbjørn
Hej igen
Hold da op hvor er i effektive og hurtige. Tusinde tak fordi i har taget jer tid til os. Det er et psykologiprojekt vi skal i gang med, men tror ikke det er et problem i forhold til jeres anbefalinger.

Tror ikke lige at vi er stødt på betydningen af "operationalisering". Hvor finder vi noget om det?

Christoph, tror at du har fat i noget centralt i forhold til focus på metodisk problem i stede, og tak for opfordring til Mills.

Kristian, vi vil meget gerne vende tilbage til dig. Vi skal lige sove på det.

Tak for hjælpen
Lissi


Skrevet d. 12.02.2006 af Ncw
Hej Lissi

Jeg kan (såfremt I har brug for en helt grundlæggende bog) anbefale `Et sociologisk værktøj`. Den er meget basal, men forståelig og kommer omkring de forskellige dele i den kvantitative proces - herunder operationaliseringen, som dog ikke behandles samlet i ét kapitel.

Hvis det skal være mere avanceret (og det skal det vist!), kan jeg anbefale jer at læse noget af Henning Olsen. Han er forsker på SFI med den kvantitative metode som sit felt. Han har fx skrevet `Fra spørgsmål til svar : konstruktion og kvalitetssikring af spørgeskemadata`. Et godt sted at starte kan måske især være hans artikel `De plukkes ikke som blomster på en mark...`, som er et litteraturstudium i den kvantitative metodes litteratur. Den kan jeg forestille mig, vil være en hjælp til at få overblik og desuden ideel til kædesøgning af litteratur.

Mvh. Nilse

---------
Litt.:
- Hansen, Erik Jørgen & Bjarne Hjort Andersen 2000: "Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode". Hans Reitzels Forlag A/S, København.
- Olsen, Henning 2005: "Fra spørgsmål til svar: Konstruktion og kvalitetssikring af spørgeskemadata". Akademisk Forlag, København.
- Olsen, Henning: "De plukkes ikke som blomster på en mark... Tendenser i kvantitativ metodelitteratur vedr. konstruktion og kvalitetssikring af surveydata". I: Dansk Sociologi, nr. 1, 15. årg., maj 2004.
Skrevet d. 13.02.2006 af Solbjørn
Mange tak for hjælpen, Nilse. Det vil vi straks gå igang med at læse.
Kristian, du peger på noget, som vi kan bruge, men det er som at vi ikke rigtig kan finde ud af, hvad det er. Så det får lige lov at hvile lidt endnu.
Tak til alle for at have givet os gode indspark.
Lissi
Skrevet d. 14.02.2006 af Jørgen Bjerring
At operationalisere

Hvad er en "operationalisering"?, spørger I. I al beskedenhed synes jeg, at jeg har givet et godt eksempel på, hvorledes man skal/kan operationalisere sine begreber i en (spørgeskema)undersøgelse.

Se www.info-oss.dk (brugernavn: bjerring - kodeord: bjerring1 - vælg menuen Jørgen Bjerring. Så kommer I ind på "min" hjemmeside. Vælg derefter "Simple tricks" og "Definitioner". (Så fortæller jeg kort om "nominelle" og "operationelle" definitioner)

Jeg er enig i, at Erik Jørgen Hansen og Bjarne Hjorth Andersen: "Et sociologisk værktøj..." er en rigtig god bog. Derimod er Henning Olsens nyeste bog mindre brugbar, synes jeg - den refererer bare side op og side ned en hel del (især udenlandske) metodeforfattere om deres syn på forskellige problemer mht. konstruktion mv. af spørgeskemaer. Men Henning Olsen giver ikke sine konkrete bud og anvisninger på, hvilke løsninger han foretrækker, og der argumenteres meget lidt - det er "kun" en form for bibliografi. Det er en svaghed ved bogen, synes jeg.

Jørgen Bjerring
Skrevet d. 17.02.2006 af Solbjørn
Tak for rigtig god tilgang til begrebet "oprationalisering".
Venligst
Lissi
Skrevet d. 23.02.2006 af Siboska
Hej Jørgen
Det var en sand fornøjelse at se "din hjemmeside". Rart at nogen kan kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade. I øvrigt er Thomas Harboe´s bog "Indføring i samfundsvidensskabelig metode" - efter min mening ikke så tosset" og hurtigt læst.

Sigurd

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay