Har I læst definitionen af et felt her på sitets ordbog, hvis ikke så gør det :)

Hvorledes sygehusvæsenet kan betegnes som felt er et godt spørgsmål (jeg er ikke i tvivl hvorvidt det kan; det opfylder jo betingelserne jf. definitionen) men med dit andet spørgsmål knytter du an til det første: sygehusfeltet kan b.la. betegnes som felt ved det, at det har en særegen doxa; det er et felt, som adskiller sig væsentligt fra andre felter, hvis spillere udgøres af fx kunstnere, bygningsarbejdere, balletdansere, pølsemænd etc.

HVAD der så er sygehusfeltets særegne doxa kan der så være mange bud på og I har sikkert en del af dem selv, men i grunden er det lidt fjollet (no offense!) at spørge på den måde; ingen kan svare på hvad et felts doxa er bare sådan ud af det blå; det må gøres til genstand for en empirisk undersøgelse (deltagerobservation) hvis ikke det skal blive for spekulativt. Charlotte Baarts fra sociologi (og antropologi) har vist lavet et empirisk feltarbejde om forholdet mellem læge og patient (ved ikke om det er den præcise problemstilling, men det er vist noget lignende) - prøv evt. at kontakte hende.

Dit tredje spørgsmål er mig også lidt mærkeligt; hvor har du fra, at individet er i krise i sygehusfeltet? Det virker som en påstand, men hvis du i opgaven (som jeg jo ikke har set, argumenterer for det, er det fint nok) hvor der i øvrigt ikke forklares om det er patienter eller personale eller begge dele...?
Anyway, hvis det er tilfældet (og jeg antager at vi taler om patienten), spørger du til, hvordan det har betydning for habitus? Habitus forstået som "a sense of one`s place" vil nok gøre, at patienterne vil være de dominerede og dermed have en kropsliggjort fornemmelse af deres egen position i sygehusfeltet... Men hmm.. Kan du ikke eksplicitere HVAD du mener med "krise" og HVEM det er der er i krise; det ville unægteligt gøre det noget nemmere.

Et andet perspektiv kunne være Axel Honneths anerkendelsesperspektiv - måske krænkes nogle af patienternes (eller hvem det nu er) anerkendelsessfærer.

Det sidste tror jeg er rigtigt: der foregår unægteligt en kamp om legitim symbolsk kapital mellem personalegrupperne og den er spændende; med Goffman kunne man sige, at der foregår en forhandling om at definere hvilken situation vi har med at gøre og med Bourdieu får denne forhandling et vel konfliktorienteret pust...

Hvorvidt patienten indgår er også spændende, men jeg tror du har ret: Hun eller han indgår næppe i de kampe, der handler om at de forskellige faggrupper indbyrdes strides om hvem der varetager den vigtigste funktion.

Det var en ordentlig smøre; jeg håber I når at skrive tilbage inden aflevering...

God eksamen
Lars