Statsborgerskab og nationalitet?
Nogen der kender nogle teorier om sammenhængen mellem de to begreber??? Evt. en artikel om emnet?
Laust
Laust
Kære Laust
Det er især Giddens og Michael Mann (the sources of social power) der kobler statsborgerskab med nationalitet. Men hvis du vil have en god introduktion til feltet, kan du læse nogle af Anthony Smith`s bøger/artikler om nationalisme. Benedikte Brinker, der er ansat ved instituttet har også skrevet en generel oversigtsartikel om feltet (nationalisme), som du kan se om du kan få fat i - jeg ved at hun har indsendt den til Dansk Sociologi i 2002, men ved ikke om den er blevet optaget. Du kan evt. kontakte hende desangående.
Venlig hilsen
Signe
Det er især Giddens og Michael Mann (the sources of social power) der kobler statsborgerskab med nationalitet. Men hvis du vil have en god introduktion til feltet, kan du læse nogle af Anthony Smith`s bøger/artikler om nationalisme. Benedikte Brinker, der er ansat ved instituttet har også skrevet en generel oversigtsartikel om feltet (nationalisme), som du kan se om du kan få fat i - jeg ved at hun har indsendt den til Dansk Sociologi i 2002, men ved ikke om den er blevet optaget. Du kan evt. kontakte hende desangående.
Venlig hilsen
Signe
Historisk er statsborgerskab ældre end nationalitet. Statsborgerkskabsopfattelsen knytter sig til udviklingen i forholdet mellem stat og borgere under enevælden (dvs. den tidlige moderne stats fremvækst). Under 1700-tallets oplysningsideal udviklede franske og senere tyske intellektuelle en opfattelse af et retsstatsligt ret og pligt-forhold til sine patriotiske stats/medborgere, mens nationalitet har rødder i den franske revolutions lighedsforestilling, napoleonskrigenes konsekvenser i de "fransk"-besatte områder i Europa - og tyske forestillinger om national-kulturelt særpræg (især Herder i 1770`erne).
Groft sagt er den afgørende skelnen mellem de historiske begreber, at 1700-tallets kosmopolitiske statsborgerskab i princippet kunne tildeles alle uafhængigt af fødested (hvis de kunne virke til fordel for staten), mens nationalitet er fødselsafhængigt og derfor eksklusivt på en anden måde. I stedet for oplysningstiden rationalitet knytter nationsbegrebet sig til fremvæksten af en irrationel borgerlig følsomhedskultur.
En lille inspiration kan måske findes hos Ove Korsgaard, der for nylig har skrevet doktordisputatsen "Kampen om folket". Det er en lidt skæv vinkel på spørgsmålet, men alligevel:
http://www.dpu.dk/site.asp?p=2780
Venlig hilsen
Anders
Groft sagt er den afgørende skelnen mellem de historiske begreber, at 1700-tallets kosmopolitiske statsborgerskab i princippet kunne tildeles alle uafhængigt af fødested (hvis de kunne virke til fordel for staten), mens nationalitet er fødselsafhængigt og derfor eksklusivt på en anden måde. I stedet for oplysningstiden rationalitet knytter nationsbegrebet sig til fremvæksten af en irrationel borgerlig følsomhedskultur.
En lille inspiration kan måske findes hos Ove Korsgaard, der for nylig har skrevet doktordisputatsen "Kampen om folket". Det er en lidt skæv vinkel på spørgsmålet, men alligevel:
http://www.dpu.dk/site.asp?p=2780
Venlig hilsen
Anders
Kære Signe og Anders
Tak for hjælpen og det på trods af det vagt formulerede spørgsmål - har allerede kastet mig over Giddens (har i forvejen arbejdet lidt med Smith, Anderson, Herder/Grundtvig og Gellner) og overvejer stærkt om jeg skal anskaffe Korsgaards mammutværk...
Venlig Hilsen
Laust
Tak for hjælpen og det på trods af det vagt formulerede spørgsmål - har allerede kastet mig over Giddens (har i forvejen arbejdet lidt med Smith, Anderson, Herder/Grundtvig og Gellner) og overvejer stærkt om jeg skal anskaffe Korsgaards mammutværk...
Venlig Hilsen
Laust
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
