Specifik kritik af ess-skemaet kender jeg ikke til. Meget ofte bygger kritik af spørgeskemaer på at man sætter sig i respondentens sted, eller på et superpositivistisk krav om objektivt korrekt mål. Henning Olsen: Tallenes talende tavshed` bygger på undersøgelser af respondenternes forståelse af spørgsmålene. Hans kritik skyder lidt over målet. Spørgsmålene kan ikke opløses i delelementer. Interviewerne fylder dem ud og følger dem op i situationen. Alle samtaler rummer muligheder for misforståelser. For at vurdere ess-skemaet må du se på 1) hensigten med formuleringen spørgsmålene 2) respondenternes fortolkninger og 3) konklusionen hvor spørgsmålene anvendes i analysen. 1) bliver for sjældent rapporteret 2) kan evt. underbygges med åbne interviews om forståelsen af spørgsmålet hos typiske respondenter 3) skulle gerne fremgå af rapporterne. 1) og 3) stemmer ikke altid overens. Ofte benyttes spørgsmålene af andre forskere, som ikke har sat sig ind i forundersøgelserne bag skemakonstruktionen, eller forskerne har under ananalysen opdaget at respondenternes fortolkning ikke stemmer med forventningerne.

Hej Mads,
tak for responsen... tænker på hvilke tekniske rapporter du taler om. Tænker nemlig de må have gjort sig en masse overvejelser om de præcise udformninger af spørgsmålene, men kan man finde disse overvejelser nogen steder?
mvh
Lene

Hej Mads.
Du har sikkert ret i din vurdering af ess, fordi der er indbygget metodeforskning i programmet. Men bygger du din vurdering på egne studier eller på internationale metodestudier? Der findes også omfattende metodestudier på andre internationale surveys - f.eks. af EVS fra Tilburg Universitet. Zuma ved Kölns Universitet har lavet studier af oversættelsesproblemerne på ess men også på andre internationale surveys. Men findes der også kvalitative (etnometodologiske) studier af, hvordan respondenter har fortolket spørgsmålene i stil med Henning Olsens?