Social kapital?
Hej forumister
Jeg har siddet og undret sig lidt over social kapital begrebet (ikke Bourdieus). Det skulle, så vidt jeg forstår det, være en form for bedømmelse af, hvorvidt man er integreret i sociale fælleskaber eller ej (fx foreninger, familie - men det måles vist især gennem medlemskab af foreninger). Og flere, herunder Putnam, har vist, at social kapital er godt for ens tillid til samfundet, ens glæde og sikkert også for, hvor meget man scorer...
Mit problem er, at det lader til at være svagt forklaret. Kunne det ikke omvendt tænkes, at de i forvejen integrerede var dem, der deltog i foreningslivet? Klassisk kriminologi som Foote Whytes "Street Corner Society" viser netop en stærk integration internt, selv blandt de uintegrerede. Så spørgsmålet lyder måske: Er f foreningsmedlemskab ikke snarere en middel til at skabe sig social kapital i Bourdieus forstand - altså en magtressource fremfor et intrinsisk gode...
Christoph
Jeg har siddet og undret sig lidt over social kapital begrebet (ikke Bourdieus). Det skulle, så vidt jeg forstår det, være en form for bedømmelse af, hvorvidt man er integreret i sociale fælleskaber eller ej (fx foreninger, familie - men det måles vist især gennem medlemskab af foreninger). Og flere, herunder Putnam, har vist, at social kapital er godt for ens tillid til samfundet, ens glæde og sikkert også for, hvor meget man scorer...
Mit problem er, at det lader til at være svagt forklaret. Kunne det ikke omvendt tænkes, at de i forvejen integrerede var dem, der deltog i foreningslivet? Klassisk kriminologi som Foote Whytes "Street Corner Society" viser netop en stærk integration internt, selv blandt de uintegrerede. Så spørgsmålet lyder måske: Er f foreningsmedlemskab ikke snarere en middel til at skabe sig social kapital i Bourdieus forstand - altså en magtressource fremfor et intrinsisk gode...
Christoph
Jeg opfatter social kapitalsom et basalt udtryk for de menneskelige ressourcer, man kan trække på. Det er først og fremmest i form af familie, men også venner, kolleger - og dernæst medlemmer af foreninger. Ikke i kraft af det formelle medlemsskab, men i kraft af menneskelige tillidsforhold. Social kapital kan udgøre en magtressource, men det er også en økonomisk og kulturel ressource, og det kan være en ressource for psykologisk og medicinsk støtte.
Der er studier, som operationaliserer social kapital ret snævert. Men det bør ikke gøre os blinde for begrebets potentialer. Den sociale kapital er central i folks værdiopfattelse - det viser også værdiundersøgelserne.
Du har selvfølgeig ret i, at det oftest er mennesker med stærk social kapital som også er aktive i foreningsliv m.v. - medens de der mangler kontakter også er tilbøjeige til at isolere sig. Det er også rigtigt at de, der har få sociale ressurcer, lettere bliver ofre for magtspil i de sociale felter. Social kapital er ikke kun et `intrinsic good` - det fører ofte til andre kapitalformer eller værdier - men det social kapital har også en egenværdi. Det er et banalt motiv i mange film og romaner.
Der er studier, som operationaliserer social kapital ret snævert. Men det bør ikke gøre os blinde for begrebets potentialer. Den sociale kapital er central i folks værdiopfattelse - det viser også værdiundersøgelserne.
Du har selvfølgeig ret i, at det oftest er mennesker med stærk social kapital som også er aktive i foreningsliv m.v. - medens de der mangler kontakter også er tilbøjeige til at isolere sig. Det er også rigtigt at de, der har få sociale ressurcer, lettere bliver ofre for magtspil i de sociale felter. Social kapital er ikke kun et `intrinsic good` - det fører ofte til andre kapitalformer eller værdier - men det social kapital har også en egenværdi. Det er et banalt motiv i mange film og romaner.
Hvad kan begrebet som Durkheims integration og organisk solidaritet ikke kan? Udover at være upræcist.
Men derudover virker det lidt håbløst at forsøge at vurdere en effekt af social interaktion efter mængden og ikke karakteren. Med andre ord; Det er en sær dekontekstualisering af den sociale interaktion. At gå til sport kan sagtens være socialt desintegrerende og forhindre fx. besøg hos lægen.
Som Christoph også lidt antyder med sin reference til "Street Corner Society" , så kan integration i en gruppe betyde eksklusion fra en anden gruppe. (Eller omvendt: eksklusion fra en gruppe kan betyde inklusion i en anden gruppe)
Og hvorfor skulle samfundsdiagnosen af en dalende social kapital være dårlig? Den nyere tids individualisering og manglende social kapital har bevirket at folk sjældnere og sjældnere deltager i bogafbrændinger, jødeforfølgelser, socialistisk skoling, hjemmeværnet etc. Individualiseringen skaber fred fra agressive kollektivers overgreb...
Mvh Anton.
Men derudover virker det lidt håbløst at forsøge at vurdere en effekt af social interaktion efter mængden og ikke karakteren. Med andre ord; Det er en sær dekontekstualisering af den sociale interaktion. At gå til sport kan sagtens være socialt desintegrerende og forhindre fx. besøg hos lægen.
Som Christoph også lidt antyder med sin reference til "Street Corner Society" , så kan integration i en gruppe betyde eksklusion fra en anden gruppe. (Eller omvendt: eksklusion fra en gruppe kan betyde inklusion i en anden gruppe)
Og hvorfor skulle samfundsdiagnosen af en dalende social kapital være dårlig? Den nyere tids individualisering og manglende social kapital har bevirket at folk sjældnere og sjældnere deltager i bogafbrændinger, jødeforfølgelser, socialistisk skoling, hjemmeværnet etc. Individualiseringen skaber fred fra agressive kollektivers overgreb...
Mvh Anton.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension