Jeg opfatter social kapitalsom et basalt udtryk for de menneskelige ressourcer, man kan trække på. Det er først og fremmest i form af familie, men også venner, kolleger - og dernæst medlemmer af foreninger. Ikke i kraft af det formelle medlemsskab, men i kraft af menneskelige tillidsforhold. Social kapital kan udgøre en magtressource, men det er også en økonomisk og kulturel ressource, og det kan være en ressource for psykologisk og medicinsk støtte.
Der er studier, som operationaliserer social kapital ret snævert. Men det bør ikke gøre os blinde for begrebets potentialer. Den sociale kapital er central i folks værdiopfattelse - det viser også værdiundersøgelserne.
Du har selvfølgeig ret i, at det oftest er mennesker med stærk social kapital som også er aktive i foreningsliv m.v. - medens de der mangler kontakter også er tilbøjeige til at isolere sig. Det er også rigtigt at de, der har få sociale ressurcer, lettere bliver ofre for magtspil i de sociale felter. Social kapital er ikke kun et `intrinsic good` - det fører ofte til andre kapitalformer eller værdier - men det social kapital har også en egenværdi. Det er et banalt motiv i mange film og romaner.