Social eksklusion ud fra uddannelsesniv.
Vi er en gruppe sociologi/socialrådgiver studerende på Aalborg Universitets 2. semester, som er ved at skrive om hvilke faktorer, foruden uddannelse, der kan medføre social eksklusion. -Vi sammenlinger ufaglærte med mennekser som har taget en lang videregående uddannelse indenfor forskellige faktorer. Hertil mangler vi noget teori.
Vi vil mene, at et godt udgangspunkt som gundteori vil være social eksklusion. Men hvem er de grundlæggende teoretikkere bag social eksklusion? - Vi har selv noteret Emilé Durkheim, men vi har ikke haft held med at finde noget teori.
Vi vil mene, at et godt udgangspunkt som gundteori vil være social eksklusion. Men hvem er de grundlæggende teoretikkere bag social eksklusion? - Vi har selv noteret Emilé Durkheim, men vi har ikke haft held med at finde noget teori.
I kunne overveje Bourdieu, Elias (established and outsiders) og Howard Beckers "outsiders" og utvivlsomt en masse andre også...
Men måske kunne I også med fordel gøre jer klart, hvad I mener med "social ekslusion" - og hvordan begrunder I jeres hypoteser, når I skriver om, "hvilke faktorer, der kan medføre social ekslusion". Er det et empirisk studie?
Men måske kunne I også med fordel gøre jer klart, hvad I mener med "social ekslusion" - og hvordan begrunder I jeres hypoteser, når I skriver om, "hvilke faktorer, der kan medføre social ekslusion". Er det et empirisk studie?
Måske kan i hente inspiration i social identity theory, evt. Henri Tajfels teori om social identitet, der bygger på den grundantagelse, at alle mennesker har behov for en positiv selvopfattelse. Dette behov for positiv selvopfattelse medfører at man opfatter den, eller de grupper, man selv befinder sig i, mere positivt end grupper man ikke er en del af, og som følge heraf forsøger at distancere egen gruppe positivt fra andre grupper. Da individers selvbillede, ifølge denne teori, består af både personlig og social identitet vil den sociale gruppe have betydning for opretholdelsen af en positiv social identitet og derfor foretager individet en opdeling i ”os” og ”dem” eller ”in-groups” og ”outgroups”. Kategoriseringsprocessen giver individet et orienteringssystem, der skaber og definerer individets placering i samfundet . Da en styrkelse af selvforståelsen i egen gruppe, samtidig indebærer positiv distinktion fra andre grupper, vil de andre grupper tillægges en række negative træk. Derved bliver diskrimination og eksklusion et uundgåeligt produkt af kategoriseringsprocessen. Teorien siger ikke meget om faktorer, men koncentrerer sig om processer, men måske kan dele bruges i jeres opgave.
Det lyder begge som nogle meget interessante teorier og vinkler på emnet. Tusind tak for det :)
Vores studie er et empirisk studie. Vi fokuserer på faktorerne fattigdom, sociale relationer, helbred og forhold på arbejdsmarkedet. -Ideer vi har fra Jørgen Elm Larsen. Her ud fra har vi dokumenteret, at ufaglærte er dårligere stillet på alle fire området end mennesker med en lang videregående uddannelse. Vi vil i vores analyse koble de fire faktorer sammen, og relaterer dem til hinaden, hvorefter vi vil inddrage vores teori, som endnu ikke er helt fastlagt. Vi har selv overvejet stigmatisering af Goffman og stiafhængighedsteori af Jørgen Elm Larsen og Bourdieu; men som sagt er det endnu ikke fastlagt.
Vores studie er et empirisk studie. Vi fokuserer på faktorerne fattigdom, sociale relationer, helbred og forhold på arbejdsmarkedet. -Ideer vi har fra Jørgen Elm Larsen. Her ud fra har vi dokumenteret, at ufaglærte er dårligere stillet på alle fire området end mennesker med en lang videregående uddannelse. Vi vil i vores analyse koble de fire faktorer sammen, og relaterer dem til hinaden, hvorefter vi vil inddrage vores teori, som endnu ikke er helt fastlagt. Vi har selv overvejet stigmatisering af Goffman og stiafhængighedsteori af Jørgen Elm Larsen og Bourdieu; men som sagt er det endnu ikke fastlagt.
Andre lser ogs
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
