Hejsa,

jeg er ved at skrive videnskabsteori opgave omkring social arv, og min problemformulering lyder som følger:
Hvorfor er det tilsyneladende svært at bryde den negative sociale arv, og hvilke muligheder har vi som lærere for at medvirke til dette?

Jeg har planer om at inddrage Bourdieuog Giddens i denne forbindelse,
Hvad med Durkheim. Durkheim mener vel at de sociale problemer løses via socialpolitikken?
Jeg vil også have noget emd ang. mønsterbrydere og betydende voksne.
er det helt hen i hegnet? Vil gerne høre jer kloge og hjælpsomme mennesker om jeres holdning, mening og kommentarer.
Især gerne kommentar omkring Durkheim..

Emsen

Hej, så fandt jeg den alligevel.

Læs den, der er velskrevet og god.

Social opdrift - Social arv

http://www.dsh-k.dk/Social_opdrift_social_arv.1837.0.html?&0=

Mvh Anton.

Hej Emsen

Bourdieu er oplagt i forhold til at studere social arv, men jeg ved ikke om jeg synes Giddens og Durkheim - bortset fra nogle helt generelle betragtninger - er det. Hvorfor mener du det?

Personligt synes jeg, at Ejrnæs m.fl.`s bog er en underlig størrelse. Teoretisk bidrager den med intet nyt, og empirisk viser de, at en af deres hovedteser (at jo mere man taler om social arv desto mere "stempler" den) ikke holder.

I fredags udkom "Social arv og social ulighed" (Redigeret af Niels Ploug, Hans Reitzel), der er en opsummering af forskningen fra Forskningsporgammet om Social Arv. Her kan du finde kapitler som indeholder den nyeste viden om social arv. Hvis du interesseret i diskussionen om mønsterbrydere har jeg og Anders Holm skrevet et kapitel (kap. 8.) herom, der - modsat den tidligere kvalitative forskning - er baseret på en kvantitativ analyse med generaliserbare resultateter. Her finder vi, at der generelt findes 3 typer mønsterbrydere og én "immobil" gruppe. I kapitlet diskuterer vi også de betydelige problem i den eksisterende forskning om social arv.

Du skal også være opmærksom på, at den diskussion om social arv, som kører i Danmark, er særlig dansk og ikke findes andre steder. I de fleste andre lande taler man om social mobilitet og ikke social arv, som er et underligt begreb (så langt er jeg enig med Ejrnæs og kolleger). Jeg har skrevet en del herom. Tjek min hjemmeside for mere info: http://www.sfi.dk/sw234.asp.

Mvh.

Mads

Hvis du inddrager Bourdieu - som jeg selv syn`s er oplagt - så er habitus-teorien et godt udgangspunkt. Det er umiddel ikke lige til at gennemskue hvor Bourdieu ligger rent videnskabteoretisk når det kommer til emner som dette, for på den ene side siger han at vores habitus i høj grad er et resultat af vores vilkår og i og for sig fastlåser os, men på den anden side siger han også at vi kan (og ønsker at) tilegne os evnen til at navigere rundt i forskellige arenaer/felter og på den måde selv have indflydelse på vores vilkår (og så er vi ikke fastlåst længere).

Altså kan habitus-teorien give en vinkel på hvorfor nogen tilsyneladende har svært ved at bryde ud af de vilkår vi nu er stillet, og samtidig også give grobund for et par løsningsforslag/ideer til hvad der skal til for en udefrakommende for at give andre redskaber til at gøre op med det der sker "bag om ryggen" på dem.

Rolf

Nej, dem er jeg ikke så velbevandret i ;-)

Rolf