Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.
annonce

Social arv

Skrevet d. 24.11.2008 af IR_18
hej.
jeg skal i gang med min 3.g studieretningsprojekt nu her, og har valgt enmet social arv, har dog endnu ingen underemner eller problemformulering, så der er flere valgmuligheder.
fagene jeg skriver i er psykologi og samfundsfag, med hovedvægt på samfundsfag.
er det nogen der har nogle ideer til en problemformulering og retning af emne? jeg har kun haft psykologi i et halv år, og er ikke så meget inde i de forskellige teorier, så det kunne være rart med lidt vejledning. (vi skal selv finde supplerende materiale i psykologi)
på forhånd tak.
R
Skrevet d. 25.11.2008 af KristianKarlson
Hej R,

Det lyder som et spændende projekt. Jeg kan godt forstå, at du famler lidt i blinde; social arv er nemlig et rigtig stort område - især hvis det også kobles til psykologi.

Den sociologiske forskning i Danmark opsummeres meget godt af følgende sammenfatning (skrevet af Niels Ploug): http://www.sfi.dk/sw28981.asp. Den er gratis at hente. Hvis det er for meget at læse den hele, læs da kun resuméet.

En anden bog, du kunne kigge på, er: En generation blev voksen, skrevet af Erik-Jørgen Hansen. Den er noget af det mest "kendte" inden for forskningen i social arv i Danmark.

Nå - ang. emne og problemformulering. Emnet kunne fx være "socialpsykologiske faktorers betydning for uddannelsesvalg". Med det mener jeg, at man kunne se på, hvordan opdragelsesmiljøer påvirker barnets tilgang og forståelse af uddannelsessystemet. Her kunne man forestille sig en "social arv", da elever fra lavere sociale klasser (dvs. langt nede på den sociale rangstige - lidt forenklet sagt) måske har helt andre forudsætninger for at kunne forstå uddannelsessystemet. Hvis du kender en sociolog som Pierre Bourdieu, kan du muligvis hente noget der. Han snakker om, at elever har forskellig [i]habitus[/i] og at mødet med skolesystemet afhænger af denne habitus.

Problemformuleringen skal du jo nok selv tænke dig frem til, men du kunne jo begrænse den til fx kun at handle om "motiver for uddannelsesvalg", altså [i]hvorfor[/i] mennesker vælger den uddannelse, de gør. Herindenfor kunne du diskutere, om folk reelt vælger, eller om deres motiver i virkeligheden er mere "ubevidste" og de derfor ikke vælger så frit, som nogle kunne gå og tro. Et lignende problem kunne formuleres på følgende måde: Er det sådan, at børn fra de mere velstillede sociale klasser i virkeligheden har den reelle mulighed for at træffe uddannelsesvalg, mens børn fra mindre velstillede sociale klasser aldrig får en reel mulighed for at vælge, det de vil. Hvis det er rigtigt, så bliver spørgsmålet, [i]hvorfor[/i] det nu engang hænger sådan sammen. Her bliver intelligens (= kognitive færdigheder) også en vigtig ting at tænke med.

Bemærk, at jeg ovenfor primært har set på social arv i forhold til ulighed i uddannelsessystemet. Man kunne også se på det i forhold til arbejdsmarkedet. Her bliver problemet blot at koble uddannelsessystemet på, da uddannelse trods alt er en af de vigtigste årsager til, hvordan du klarer dig på arbejdsmarkedet.

Nå. Det var lidt inspiration. Håber ikke det er for højtflyvende. Ellers prøv at stille mere specifikke spørgsmål - så bliver det lidt nemmere at svare ;)

Held og lykke med det,
Kristian
Skrevet d. 25.11.2008 af IR_18
Mange tak for svaret. :)
tror jeg har fundet frem til, at min diskussion skal være om hvorvidt begrebet social arv stadig er relevant. - her inddragelse af A. Giddens og U. Beck om samfundsaændringer og traditionsopløsning.
Men jeg mangler analyse-delen i min problemformulering. jeg tænker noget med mønsterbrud? men hvad er den smartete måde at koble alt dette sammen på? kan ikke helt få det formuleret præcist. her skal jo netop også indrages noget emperi indenfor samfundsfag.
og lige til sidst - hvor kan man eventuelt finde relevante cases?
VH R
Skrevet d. 27.11.2008 af KristianKarlson
Hej

Relevante cases er svært, da social arv jo handler om hele samfundet. Tænker du på en case som et eksempel på en mønsterbryder?

Lyder rigtig godt med din diskussion af social arv med Giddens og Beck. Hvis du har læst Bourdieu, kunne du måske kritisere Giddens og Beck med Bourdieu. Men det er selvfølgelig en lidt større mundfuld.

Ang. mønsterbrud. Mønsterbrydere kan vi definere som dem, der klarer sig anderledes end vi forventer de ville gøre, når vi ser på deres forældres uddannelse og job. Hvis du fx har forældre med høje uddannelser og vidensintensive jobs, vil man forvente, at du selv klarer dig godt (kommer langt i uddannelsessystemet og får et godt job). Hvis du derimod har forældre med lave uddannelser og manuelle jobs, vil man forvente, at du ikke klarer dig godt. Mønsterbryderen er den, som gør noget ANDET end det, man forventer. Der kan på den måde være "positive" mønsterbrydere (klarer sig bedre end forventet) og "negative" mønsterbrydere (klarer sig dårligere end forventet). Studier af mønsterbryderen må derfor prøve at forklare HVORFOR vedkommende klarer sig anderledes end forventet. Måske har det noget at gøre med motiver, fx ambitioner om et særligt job eller, modsat, frygt for at klare sig dårligere end ens forældre. (Herudover har det selvfølgelig noget at gøre med din intelligens; det betyder meget for, hvor langt du kommer i uddannelsessystemet).

Håber min lille udredning af "mønsterbryderen" kan bruges ;)

Skriv endelig, hvis du har flere ting, du gerne vil sparre om.

vh Kristian

Andre læser også

annonce
Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay