Skal man være tolerant overfor intolerance
Faldt lige over et interessant citat til fri debat
"Unlimited tolerance must lead to the disappearance of tolerance. If we extend unlimited tolerance even to those who are intolerant, if we are not prepared to defend a tolerant society against the onslaught of the intolerant, then the tolerant will be destroyed, and tolerance with them…" Karl Popper
men er det ikke et paradoks af dimensioner, for hvem skal føre sværdet mod de intolerante og definere, hvilke kampe der skal kæmpes?
"Unlimited tolerance must lead to the disappearance of tolerance. If we extend unlimited tolerance even to those who are intolerant, if we are not prepared to defend a tolerant society against the onslaught of the intolerant, then the tolerant will be destroyed, and tolerance with them…" Karl Popper
men er det ikke et paradoks af dimensioner, for hvem skal føre sværdet mod de intolerante og definere, hvilke kampe der skal kæmpes?
Det er en statistisk effekt man kalder for Simpsons Paradoks. Indenfor evolutionsbiologien opstår paradokset på samme måde som du nævner:
Har man to grupper, hvor den ene er udbredt altruistiske indenfor gruppen og den anden er udbredt egoistiske indenfor gruppen, så vil den altruistiske og samarbejdende gruppe hurtigt dominere populationen. Altruisme bliver udbredt.
[i]Indenfor gruppen[/i] er det dog en fordel af være egoistisk og tage fordel af altruisternes generøsitet. Egoismen bliver udbredt.
Altså, [i]mellem[/i] grupper er der stigende tendens mod altruisme, og [i]indenfor[/i] gruppen er der stigende tendens mod egoisme.
Byt så altruisme ud med tolerance og egoisme med intolerance, og vi har den samme situation. Der er en masse problemer i evolutionsteorien vedhæftet denne mekanisme, men jeg synes den er relevant i forhold til dit spørgsmål. Hvor meget skal man give efter for "snylterne", altså dem der tager fordel af et tolerant/altruistisk miljø.
Vi kunne fx. betragte verdens lande som grupper der er i konkurrence med hinanden, og så konstatere at vi trods alt har et ret tolerant miljø i Danmark. Man må jo praktisk taget sige og gøre det meste, eller under alle omstændigheder mere end i amnge andre lande. Hvilke muligheder giver dette for intolerancens udbredelse? Er en ubegrænset ytringsfrihed til for tolerancen eller intolerancens skyld?
Har man to grupper, hvor den ene er udbredt altruistiske indenfor gruppen og den anden er udbredt egoistiske indenfor gruppen, så vil den altruistiske og samarbejdende gruppe hurtigt dominere populationen. Altruisme bliver udbredt.
[i]Indenfor gruppen[/i] er det dog en fordel af være egoistisk og tage fordel af altruisternes generøsitet. Egoismen bliver udbredt.
Altså, [i]mellem[/i] grupper er der stigende tendens mod altruisme, og [i]indenfor[/i] gruppen er der stigende tendens mod egoisme.
Byt så altruisme ud med tolerance og egoisme med intolerance, og vi har den samme situation. Der er en masse problemer i evolutionsteorien vedhæftet denne mekanisme, men jeg synes den er relevant i forhold til dit spørgsmål. Hvor meget skal man give efter for "snylterne", altså dem der tager fordel af et tolerant/altruistisk miljø.
Vi kunne fx. betragte verdens lande som grupper der er i konkurrence med hinanden, og så konstatere at vi trods alt har et ret tolerant miljø i Danmark. Man må jo praktisk taget sige og gøre det meste, eller under alle omstændigheder mere end i amnge andre lande. Hvilke muligheder giver dette for intolerancens udbredelse? Er en ubegrænset ytringsfrihed til for tolerancen eller intolerancens skyld?
Citatet af Popper er fra bogen "The Open Society and its Enemies" (Popper 1945: 265) og det er værd at tage det i en lidt længere version:
Unlimited tolerance must lead to the disappearance of tolerance. If we extend unlimited tolerance even to those who are intolerant, if we are not prepared to defend a tolerant society against the onslaught of the intolerant, then the tolerant will be destroyed, and tolerance with them… [b]We should therefore claim, in the name of tolerance, the right not to tolerate the intolerant. We should claim that any movement preaching intolerance places itself outside the law, and we should consider incitement to intolerance and persecution as criminal, in the same way as we should consider incitement to murder, or to kidnapping, or to the revival of the slave trade, as criminal.[/b]
Mikkel Minor peger på problemet med hvem som skal "føre sværdet" og definere grænsen mellem intolerant og tolerant. Det er en kritik som særligt mange konservative i hans samtidige England anførte mod ham. De mente at hans definition af tolerance vel lige så godt kunne gå hen og blive totalitær.
Popper var opmærksom på dette problem. Og han prøver at løse det ved en tro på demokraiet. Når han skrive "we should..." er det derfor befolkningen, og helt konkret de demokratisk valgte ledere som skal beslutte det.
Nu kan det indvendes at demokratisk valgte ledere (lige som Hitler gjorde det) kan føre sværdet på en måde som i dag må betragtes som særdeles intolerant. Popper vil rede sig ud af denne kritik gennem en meget original definition af demokrati. Nemlig den type af styreform hvor `it is possible to get rid of a government without bloodshed...` (Popper 1999: 94).
Altså er der altså en "absolut" begrænsning på hvad demokratiet kan definere som intolerant/tolerant. Demokratiet må ikke definere det således at samfundets styrende ikke kan fjernes uden brug af vold. Så længe dette er opfyldt havde Popper tiltro til at demokratiet ville kunne føre sværdet på rette vis.
Man kan spørge om det så er tilfældet i dagens Danmark. Jeg mener personligt at skellet føres godt (som vi så i Muhammedkrisen hvor de intolerante ikke blev tolereret).
Bottom line kan vi sige at nogen jo skal sætte skellet. Og Popper selv havde stor tiltro til det konstitutionelle demokrati - altså det demokrati som fungerer inden for rammerne af en grundlov (læg mærke til Poppers fokus på betydningen af "the law" i citatet) som foreskriver hvorledes regeringer og parlament kan afsættes og vælges. Personligt har jeg heller ikke noget bedre bud på hvem der skal føre sværdet. Dette på trods af at demokratiet til tider viser sig ganske udueligt til at tage konsekvente beslutninger. "Demokrati er den værste styreform - bortset fra alle de andre vi har oplevet" (Citat Churchill).
Hvis nogen har en bedre ide til hvem som skal "føre sværdet" vil jeg meget gerne have input hertil.
K.R. Popper 1945 T[u]he Open Society and Its Enemies[/u], Volume I, Routledge, London
K. R. Popper 1999 `On the Theory of Democacy` i [u]All Life is Problem Solving [/u](London: Routledge)
Unlimited tolerance must lead to the disappearance of tolerance. If we extend unlimited tolerance even to those who are intolerant, if we are not prepared to defend a tolerant society against the onslaught of the intolerant, then the tolerant will be destroyed, and tolerance with them… [b]We should therefore claim, in the name of tolerance, the right not to tolerate the intolerant. We should claim that any movement preaching intolerance places itself outside the law, and we should consider incitement to intolerance and persecution as criminal, in the same way as we should consider incitement to murder, or to kidnapping, or to the revival of the slave trade, as criminal.[/b]
Mikkel Minor peger på problemet med hvem som skal "føre sværdet" og definere grænsen mellem intolerant og tolerant. Det er en kritik som særligt mange konservative i hans samtidige England anførte mod ham. De mente at hans definition af tolerance vel lige så godt kunne gå hen og blive totalitær.
Popper var opmærksom på dette problem. Og han prøver at løse det ved en tro på demokraiet. Når han skrive "we should..." er det derfor befolkningen, og helt konkret de demokratisk valgte ledere som skal beslutte det.
Nu kan det indvendes at demokratisk valgte ledere (lige som Hitler gjorde det) kan føre sværdet på en måde som i dag må betragtes som særdeles intolerant. Popper vil rede sig ud af denne kritik gennem en meget original definition af demokrati. Nemlig den type af styreform hvor `it is possible to get rid of a government without bloodshed...` (Popper 1999: 94).
Altså er der altså en "absolut" begrænsning på hvad demokratiet kan definere som intolerant/tolerant. Demokratiet må ikke definere det således at samfundets styrende ikke kan fjernes uden brug af vold. Så længe dette er opfyldt havde Popper tiltro til at demokratiet ville kunne føre sværdet på rette vis.
Man kan spørge om det så er tilfældet i dagens Danmark. Jeg mener personligt at skellet føres godt (som vi så i Muhammedkrisen hvor de intolerante ikke blev tolereret).
Bottom line kan vi sige at nogen jo skal sætte skellet. Og Popper selv havde stor tiltro til det konstitutionelle demokrati - altså det demokrati som fungerer inden for rammerne af en grundlov (læg mærke til Poppers fokus på betydningen af "the law" i citatet) som foreskriver hvorledes regeringer og parlament kan afsættes og vælges. Personligt har jeg heller ikke noget bedre bud på hvem der skal føre sværdet. Dette på trods af at demokratiet til tider viser sig ganske udueligt til at tage konsekvente beslutninger. "Demokrati er den værste styreform - bortset fra alle de andre vi har oplevet" (Citat Churchill).
Hvis nogen har en bedre ide til hvem som skal "føre sværdet" vil jeg meget gerne have input hertil.
K.R. Popper 1945 T[u]he Open Society and Its Enemies[/u], Volume I, Routledge, London
K. R. Popper 1999 `On the Theory of Democacy` i [u]All Life is Problem Solving [/u](London: Routledge)
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension