Forfatterens eget værk kan være et fint sted at starte. Heri beskrives la langue og la parole som er Saussures centrale begreber. Med dem anskueliggør han sprogets betydning ved hjælp af en `symfoni-allegori`.

Saussure (1916) `Course in General Linguistics`.

mvh.
Johanne

Hej Maria
Lige en meget kort kommentar.. Virker lidt som en famlen, så et forslag er, at i stedet for at betragte strukturalismen overfor social konstruktivismen som sådan, så sæt den overfor post-strukturalismen (som i denne sammenhæng vel må betragtes som en del socialkonstruktivismen)... Pointen i denne sammenhæng er, at strukturalismen overvinder den klassiske problematik omkring dualismen (subjekt-objekt) ved så at sige at udskrive individet af sin teori, mens post-strukturalismen overvinder strukturalismens mangel på individer, ved at indskrive mennesket i teorien :-)

Og som jeg klicheagtigt altid foreslår herinde er Foucault en udemærket repræsentant for den post-strukturalistiske metode... I øvrigt kan stort set alle social-konstruktionister/diskursteoretikere anvendes.

Mvh
Laust

PS: dette var en kommentar der mest var rettet mod strukturalisme in general, kender ikke så meget til Sausure :-)