Hej,

Jeg kunne godt tænke mig at starte en diskussion om relativisme. Jeg mener, at man i dag bør have en holdning til relativismen.

Så vidt jeg kan se, kan der lægges mange perspektiver ned over relativismen. I denne diskussion tænker jeg nærmere på to sammenhænge, hvori relativismen er central. De to sammenhænge må formodes at penetrere hverandre.

1) Relativisme på et videnskabsfilosofisk niveau. Jeg tænker her på Feyerabends "anything goes", og om hvile forhold/antagelser det er nødvendigt at tage sig, hvis man vil bedrive videnskab.

2) Relativisme i en samfundsmæssig forstand. Hvis nu man bliver nødt til at tage relativismen for "gode varer", så betyder det også, at samfundsvidenskabelig, og dermed også sociologisk, data/forskning/teoridannelse etc. ikke kan bruges i "virkeligheden", af politikere, bevægelser mv.. Alligevel bliver samfundsvidenskabelige resultater og teorier brugt, også uden for den samfundsvidenskabelige diskurs. Er relativismen en fis i en hornlygte, når det kommer til "applikabilitet" på verden. Dette punkt lægger sig op ad et tidligere indlæg på Sociologisk Forum (link: http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=60&svar=3).

De to punkter kort summeret: 1) Kan vi overhovedet sige noget inden for en samfundsvidenskabelig diskurs, uden at det falder for relativismens ragekniv, 2) og kan vi så bruge resultaterne/teorierne til noget uden for den samfundsvidenskabelige diskurs?

Glæder mig til nogle inputs.


Mvh. Kristian

Hej Kristian

Du har fat i noget af det meget vigtige der - men også en, synes jeg, måske lidt altmodisch diskussion. Min egen udlægning er følgende:

1) Som videnskabsteori er relativismen forholdsvis banal. Man kan jo bare konstatere, at i alle menneskelige samfund til alle tider er mange af de mest fundamentale sociale strukturer, systemer tankemåder og handlemønstre relativistiske og foranderlige sociale konstruktioner. Hvorfor er de relative? - Fordi de forandrer sig over tid. Her må man give Berger/Luckmann kredit for at være nogle af de første, der formulerede dén relation på en konsistent måde og fik formidlet den videre ud i det sociologiske samfund (fed bog i øvrigt!).

2) Når det er sagt kan man så vælge om man a) fortolker relativismen fundamentalistisk og opgiver enhver form for søgen efter stabile samfundsmæssige strukturer (why bother, det er jo alligevel forandret i morgen?), eller b) siger "indlysende!" og så går i gang med sin analyse. Vælger man model a) er mulighederne for videnskabelige ambitioner og fremskridt ikkeeksisterende, og man kan for så vidt åbne sig en skobutik og håbe på det bedste. Vælger man den mere ambitiøse model b) er relativismen et erkendelsesmæssigt grundvilkår (gode gamle Max Weber slog det faktum fast med syvtommersøm) og man indstiller sig herpå. Så kan man jo gå i gang med at undre sig over alle de sociale fænomener ude i samfundet, som mest af alt ligner "absolutter" og som fortjener opmærksomhed; fx at kvinder får mindre i løn end mænd, at dumme mennesker klarer sig dårligere end kloge mennesker, og at folks grundlæggende værdier stort set aldrig forandrer sig. Mangler man inspiration (eller indignation) kan man jo altid hive gode gamle C. W. Mills` "The Sociological Imagination" ud af boghylden og hente sig en lille peptalk. Jeg har altid ment, at sociologien empirisk er defineret som den videnskab, som studerer nogen det er synd for (de fattige, de etniske minoriteter, børnene, dem i de varme lande - enddog dem der ikke ved at det er synd for dem)!

3) Sociologer (og sociologstuderende) tilhørende kategori a) kan spottes i Dumaen eller til familiejulefrokosten i færd med at fortælle onkel Flemming om tilværelsens uudgrundelige meningsløshed, eller MÅSKE på Studenterhuset fredag aften i selskab med overrislede 1-årsstuderende fra filosofi eller økonomi, som direkte stavret fra undervisningen prøver at overbevise dig om, at du ikke kan erkende bordet du sidder ved (fordi det ikke er der men kun i dit hoved) eller at vi helt bør afskaffe velfærdsstaten (fordi de har læst Nozick og mener at enhver form for skat er tyveri og moralsk forkasteligt). Til alt held dominerer gruppe b) tilsyneladende, for der bliver jo bedrevet sociologisk forskning i Danmark ;-).

Hmmm ... beklager sarkasmen i en ellers yderst relevant diskussion ;-)

Mvh.

Mads