Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Postmodernism Generator

Skrevet d. 13.01.2006 af KristianKarlson
Hej,

Her er en af verdens mest kulsorte sider, men ikke desto mindre har den en touch af potent postmodernisme:

http://www.elsewhere.org/pomo

På siden finder du en "Postmodernism Generator" - en generator, der genererer totalt meningsløse tekster - lige noget at gå til angreb på for enhver Bourdieu-soldat ;)

/Kristian
Skrevet d. 13.01.2006 af CHellersgaard
Digitaliseringen truer selv de intellektuelle, nu er der snart ikke arbejde for postmodernister! Hvem vil betale for en postmodernists værker, når han bare kan clicke ind på "The Postmodernism Generator"?

Men samtidig kan det være et break fremad for erhvervslivet, nu kan alle få adgang til de knivskarpe postmoderne analyser for ingen penge, og effektiviteten vil stige og paradis vil komme til os.

Mvh Christoph
Skrevet d. 13.01.2006 af KristianKarlson
Haha. Ja. Hvis Baudrillard snakker om hypervirkelighed, så er dette en forskydning ind i hypervirkeligheden i anden orden, forstået som integralet af et hyperrum. Det er faktisk ret morsomt :D. Det må snart være tid til, at ikke bare "sand" realitet/"falsk" realitet-skellet skal opløses og forskydes ind i hypervirkelighed, men selve det meningsløse og allerede opløste skel hypervirkelighed/hypervirkelighed skal opløses. Dette kræver en hidtil ukendt dimension, som ikke bare er umulig og mulig på samme tid, men ARGH!!!!

/Kristian
Skrevet d. 13.01.2006 af KristianKarlson
Hov, jeg har lige fundet ud af, at maskinen rent faktisk også kaldes en Boudieu-teaser; dvs. en maskine, som i en kontinuerlig proces skaber tekster, som kan analyseres af en maskine - nemlig Bourdieumaskinen. Postmodernismemaskinen spytter vilkårlig vilkårlige vilkåligheder ud, som er skrub-umulige, hvorfor de skal irettesætte af Bourdieumaskinen. Dette er den eneste sandhed i verden.

/Kristian
Skrevet d. 13.01.2006 af Ncw
Du er jo syg - søg hjælp straks!
Skrevet d. 13.01.2006 af CHellersgaard
Bourdieu-maskinen ville tydeligvis mene, at postmodernism generator har solgt ud:

"Hvad anger dem, der er vokset op i de dominerede klasser - overløberne eller parvenuerne - så kan de kun tale, for så vidt de har forladt det sprogløse rum, der indtages af dem, hvis ord de fører, og i hvis sted de sætter sig, men kun i tale. De er således tilbøjelige il at udlevere den kapital af information, de har taget med sig, til gengæld for tegn på anerkendelse og taknemmellighed. Kort sagt var det i det mindste nødvendigt at påpege, at det privelegium, der ligger til grund for enhver teoretisk aktivitet, for så vidt som denne forudsætter både en epistemologisk og social afstandtagen, aldrig styrer denne aktivitet mere subtilt, end når det uden at fremstå som et privelegium leder til en underforstået praksisteori, der er et modstykke til glemslen af teorien egne socile mulighedsbetingelser" Bourdieu "Udkast til en Praksisteori": 1972/2005: 172)

Tak, Bourdieu-maskine, tak!
Skrevet d. 13.01.2006 af Lars
"Dette er den eneste sandhed i verden."

Er du sikker?
Skrevet d. 15.01.2006 af KristianKarlson
Ja.
Skrevet d. 15.01.2006 af Lars
Sejt..!
Skrevet d. 15.01.2006 af KristianKarlson
Ud over der mangler et t i det første "vilkårlig...". Ellers total sandhed.

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay