Hej

Er �sociologiske indsigter� så behæftet med usikkerhed at det ikke er muligt at basere større politiske reformer på baggrund af dem. Betyder usikkerheden at �sociologiske indsigter� er bedst egnet til fine tuning, små reformer, eller som et interessant perspektiv?

Et eksempel: Bourdieus habitus begreb i kombination med hans kritik af uddannelsessystemet, retter et (hvis kritikken tages for pålydende) slag mod, de visioner for et meritokratisk vidensbaseret samfund, de danske midterpartier forestiller sig. Når der ikke er (kan være) lige behandling af eleverne i uddannelsesinstitutionerne, og den ulige behandling ikke skyldes faglige kompetencer, men i sidste ende social position, så kan der heller ikke være tale om et retfærdigt (legitimt) meritokratisk samfund, hvor individerne belønnes efter indsats og fortjeneste.
Men en sociolog må vel udtale sig med de korrekte forbehold? Der gives ingen garantier, og slet ikke hvis man medregner alle de metodiske problemer indsigelser, der kan gøres mod enhver sociologs arbejde. Kan vi med denne usikkerhed proklamere at talen om meritokrati er i værste fald sludder?
Lader politiske visioner sig falsificere af sociologisk �viden�? Eller bør politiske visioner forsvare sig som Lakatos mener videnskabelige teorier bør og gør.

Mange spørgsmål, håber I har lidt input.

Mvh

Anton.

Hej Anton
En lille bemærkning!
Tror når du arbejder med disse problemstillinger, at det vil være bedst først at definere hvad et `retfærdigt` samfund er og derefter finde ud af hvordan `retfærdigheden` legitimires i dette samfund. Derefter tror jeg dine spørgsmål vil ligge lige til højrebenet ;-)
Mvh
Laust