Online gaming som socialt system (Luhmann)?
Først skal siges at Luhmanns systemteori er et nyt (og temmelig problematisk) bekendskab for mig.
Jeg har imidlertid brug for at definere et online gaming community (som det fx eksisterer i forbindelse med courter-strike eller World of Warcraft) som et socialt system.
I den forbindelse er jeg interesseret i, hvad der i henhold til Luhmann kan siges at være grænse, element og relationer.
Jeg er umiddelbart af den opfattelse, at et sådant socialt system konstitueres af spillernes iagttagelse af hinanden og kommunikation med hinanden.
Er det således direkte misforstået at betragte spillerne som elementer og deres spilinteraktioner og chat som relationerne, mens grænsen består i hvorvidt man spiller online eller ikke gør?
På forhånd tak for hjælpen:)
Jeg har imidlertid brug for at definere et online gaming community (som det fx eksisterer i forbindelse med courter-strike eller World of Warcraft) som et socialt system.
I den forbindelse er jeg interesseret i, hvad der i henhold til Luhmann kan siges at være grænse, element og relationer.
Jeg er umiddelbart af den opfattelse, at et sådant socialt system konstitueres af spillernes iagttagelse af hinanden og kommunikation med hinanden.
Er det således direkte misforstået at betragte spillerne som elementer og deres spilinteraktioner og chat som relationerne, mens grænsen består i hvorvidt man spiller online eller ikke gør?
På forhånd tak for hjælpen:)
Hej
Det lyder da ganske fornuftigt. Du skal nok lige være opmærksom på, at kommunikation og iagttagelse er "the same thing", når det kommer til Luhmann. Det handler om den selvreferentielle græsedragning til omverdenen (der netop konstituerer systemet).
Ellers lyder dine "operationaliseringer" af element, relation og grænse ganske fine. De virker meningsfulde. Hvis du vil gøre det lidt mere "kompliceret" (som det tit bliver med Luhmann, hehe), så tænk på det her med systemgrænsen som "lukningen af systemet". Det er jo netop den særlige kommunikation, der afgrænser systemet - ikke deltagerne. I princippet er det "lige gyldigt", om individerne spiller online eller ej. Det er chatten som system, der interessant.
Her tænker jeg på, om vi i virkeligheden ikke har fat i "interaktionssystemer". Ifølge Luhmann, som du sikkert ved, er der tre overordnede typer af sociale systemer. For det første samfundssystemer (som er hans primære ærinde), for det andet organisationssystemer (mere formaliserede sociale systemer) og interaktionssystemer. Jeg kender ikke meget til interaktionssystemstanken, så du må hellere se, om der er noget litteratur om det et eller andet sted.
Alt i alt må jeg sige, at det lyder som et spændende projekt, du har gang i, og du må yderst gerne sende det til mig, når det en gang er færdig. Jeg er nemlig selv fascineret af, hvordan man får indarbejdet Luhmann i mikrosammenhænge. Han er jo lidt en grand theory onkel med tysk-bureaukratisk islæt.
vh Kristian
Det lyder da ganske fornuftigt. Du skal nok lige være opmærksom på, at kommunikation og iagttagelse er "the same thing", når det kommer til Luhmann. Det handler om den selvreferentielle græsedragning til omverdenen (der netop konstituerer systemet).
Ellers lyder dine "operationaliseringer" af element, relation og grænse ganske fine. De virker meningsfulde. Hvis du vil gøre det lidt mere "kompliceret" (som det tit bliver med Luhmann, hehe), så tænk på det her med systemgrænsen som "lukningen af systemet". Det er jo netop den særlige kommunikation, der afgrænser systemet - ikke deltagerne. I princippet er det "lige gyldigt", om individerne spiller online eller ej. Det er chatten som system, der interessant.
Her tænker jeg på, om vi i virkeligheden ikke har fat i "interaktionssystemer". Ifølge Luhmann, som du sikkert ved, er der tre overordnede typer af sociale systemer. For det første samfundssystemer (som er hans primære ærinde), for det andet organisationssystemer (mere formaliserede sociale systemer) og interaktionssystemer. Jeg kender ikke meget til interaktionssystemstanken, så du må hellere se, om der er noget litteratur om det et eller andet sted.
Alt i alt må jeg sige, at det lyder som et spændende projekt, du har gang i, og du må yderst gerne sende det til mig, når det en gang er færdig. Jeg er nemlig selv fascineret af, hvordan man får indarbejdet Luhmann i mikrosammenhænge. Han er jo lidt en grand theory onkel med tysk-bureaukratisk islæt.
vh Kristian
Mange tak for dine uddybbende kommentarer.
At det netop er kommunikationen som definerer systemgrænsen er helt sikker noget jeg skal dykke mere ned i, da jeg arbejder med en hypotese, som går på at Leet-language (det krypterede chatsprog som bruges af gamere) er afgørende for opretholdelsen af systemets grænse.
Det var en stor hjælp til at få viklet trådene ud.
At det netop er kommunikationen som definerer systemgrænsen er helt sikker noget jeg skal dykke mere ned i, da jeg arbejder med en hypotese, som går på at Leet-language (det krypterede chatsprog som bruges af gamere) er afgørende for opretholdelsen af systemets grænse.
Det var en stor hjælp til at få viklet trådene ud.
Det lyder fornufigt. Kristians bemærkning om Luhmanns rod i tysk forvaltningsret er værd at hæfte sig ved. Der er andre varianter af systemteorien, som Alexanders og Jannes, som måske er værd at overveje til dit problem?
-> Sørland
Jeg er sikker på at du har ret i at der er flere teoretiske indgang som kan være frugtbare i forbindelse med mit genstandsfelt. Men når jeg sammenholder den tid jeg bruger på at få en basal forståelse af Luhmanns systemteori med min deadline, er jeg iøjeblikket ikke i stand til at inddrage flere teorier.
Med udgangspunkt i Kristians kommentar argumenterer jeg nu for, at Leet-language i høj grad er med til at konstituere online gaming community`ets grænse. På den baggrund finder jeg det interessant at undersøge de teoretiske konsekvenser ved, at Leet-language er begyndt at "forlade" gaming-systemet. Enkelte unikke udtryk er således begyndt at optræde i fx reklamer for mobiltelefoner på MTV ect.
Jeg mener at denne eksport (utilsigtet eller ej) er med til at svække gaming-systemets grænse.
Jeg mener, at denne situation kan belyses gennem Luhmanns begreb om refleksion, men er jeg imidlertid i tvivl om hvordan dette begreb skal forstås.
Al hjælp er fortsat meget velkommen:)
Jeg er sikker på at du har ret i at der er flere teoretiske indgang som kan være frugtbare i forbindelse med mit genstandsfelt. Men når jeg sammenholder den tid jeg bruger på at få en basal forståelse af Luhmanns systemteori med min deadline, er jeg iøjeblikket ikke i stand til at inddrage flere teorier.
Med udgangspunkt i Kristians kommentar argumenterer jeg nu for, at Leet-language i høj grad er med til at konstituere online gaming community`ets grænse. På den baggrund finder jeg det interessant at undersøge de teoretiske konsekvenser ved, at Leet-language er begyndt at "forlade" gaming-systemet. Enkelte unikke udtryk er således begyndt at optræde i fx reklamer for mobiltelefoner på MTV ect.
Jeg mener at denne eksport (utilsigtet eller ej) er med til at svække gaming-systemets grænse.
Jeg mener, at denne situation kan belyses gennem Luhmanns begreb om refleksion, men er jeg imidlertid i tvivl om hvordan dette begreb skal forstås.
Al hjælp er fortsat meget velkommen:)
Ok. Jeg ser det praktiske problem med deadline. Men du har et spændende problem for opgaven.
Lad mig tage fat på argumentet: Det forhold, at kommunikationsformen - Leet? - overføres på andre systemer betyder at grænsen måske flyttes men vel ikke, at systemet opløses? Det kunne vel også betyde, at systemet ekspanderer?
Reflektion har to betydninger i sociologisk teori, nemlig dels som tilbagevirkning/feedback, dels som eftertanke over erfaringer. Systemteorien er baseret på selvregulerende feedbackmekanismer. Hos Giddens, Bourdieu m.fl. har reflektion derimod en kognitiv betydning.
Lad mig tage fat på argumentet: Det forhold, at kommunikationsformen - Leet? - overføres på andre systemer betyder at grænsen måske flyttes men vel ikke, at systemet opløses? Det kunne vel også betyde, at systemet ekspanderer?
Reflektion har to betydninger i sociologisk teori, nemlig dels som tilbagevirkning/feedback, dels som eftertanke over erfaringer. Systemteorien er baseret på selvregulerende feedbackmekanismer. Hos Giddens, Bourdieu m.fl. har reflektion derimod en kognitiv betydning.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension