Om Bourdieus kapitalbegreb
Jeg har forstået, at grunden til, at Bourdieu (B.) indfører begreber om social, kulturel og økonomisk kapital samt symbolsk kapital - dvs. han udbreder kapitalbegrebet fra den snævert økonomiske forståelse - er, at man derved kan bruge den logik, der følger kapitalbegrebet: Centralt i kapitalens logik er muligheden for at handle. Når B. således har flere slags kapital, der kan "samles" i symbolsk kapital, er det vel for, at man kan handle med sine forskellige kapitalformer. Dvs. at man kan "transformere" en slags kapital til en anden (fx økonomisk til kulturel). Er dette forstået korrekt?
Og som krølle på halen: Hvilken mekanisme bruger B. til at forklare, hvorledes disse handler forgår?
MVH
Nils
Og som krølle på halen: Hvilken mekanisme bruger B. til at forklare, hvorledes disse handler forgår?
MVH
Nils
Jeg har nu fået indtryk af at det reelt er ret er småt med transformationen mellem de forskellige kapitaler.
Det forudsætter i hvertfald nogle ting:
1) at man befinder sig i den øvre del af hans kulturelle rum (stor mængde absolut kapital)
2) at der er en betalingsvillighed på markedet til at transformere kulturel kapital til økonomisk kapital , hvad der f.eks. ikke synes at være hvis man betragter dimitendledigheden blandt humanister.
3) at man, hvis man vil veksle fra økonomisk til kulturel, har det Bourdieu refererer til som et "flair for spillet", som gør at man kan tilegne sig den legitime smag - og helst med elegance i stedet for vulgært slid.
Som jeg ser det, er drivkraften bag viljen til transformation, middelklassens nærmest iboende ønske om at ville tilegne sig legitime former for især kulturel kapital. Transformationen den anden vej er med Bourdieus optik, nok ikke helt så sandsynlig. Hvis man har en stor kulturel kapital er det næsten en dyd ikke at tage sig godt betalt for det - man har åndelig og ikke materiel rigdom. Eller måske gør man bare en dyd af nødvendigheden :)
Fra min side er svaret på, hvorvidt man kan transformere kapitalen (opad), altså et spørgsmål om hvor god sans man har for det respektive felts doxa. Hvad siger du til det?
Venligst
Lars
Det forudsætter i hvertfald nogle ting:
1) at man befinder sig i den øvre del af hans kulturelle rum (stor mængde absolut kapital)
2) at der er en betalingsvillighed på markedet til at transformere kulturel kapital til økonomisk kapital , hvad der f.eks. ikke synes at være hvis man betragter dimitendledigheden blandt humanister.
3) at man, hvis man vil veksle fra økonomisk til kulturel, har det Bourdieu refererer til som et "flair for spillet", som gør at man kan tilegne sig den legitime smag - og helst med elegance i stedet for vulgært slid.
Som jeg ser det, er drivkraften bag viljen til transformation, middelklassens nærmest iboende ønske om at ville tilegne sig legitime former for især kulturel kapital. Transformationen den anden vej er med Bourdieus optik, nok ikke helt så sandsynlig. Hvis man har en stor kulturel kapital er det næsten en dyd ikke at tage sig godt betalt for det - man har åndelig og ikke materiel rigdom. Eller måske gør man bare en dyd af nødvendigheden :)
Fra min side er svaret på, hvorvidt man kan transformere kapitalen (opad), altså et spørgsmål om hvor god sans man har for det respektive felts doxa. Hvad siger du til det?
Venligst
Lars
Jeg har tænkt lidt over det, men er ikke blevet klogere: Hvad er grunden dog til, at B indfører et KAPITALbegreb? Jeg kan godt se de pointer, Lars kommer med, men synes stadig at mangle at forstå idéen med kapitalen, hvis det ikke netop er udveksling (en mulighed er, at ordet er dårligt valgt, men det tør jeg ikke skrive højt...).
Nils
Nils
Jeg syntes det er gode pointer Nils!
Jeg har et par bud på kapitalbegrebet og hvordan det skal forstås:
1) Begreberne bruges i "La Distinction" (1979) [måske også før, men i hverfald anvendes de her]. På en tid, hvor store dele af sociologien er marxistisk inspireret (jvf vores eget instituts historie). Derfor har det kunne give større gennemslagskraft at anvende et begreb, som knytter sig til ulighed.
og den lidt mindre bagstæberiske:
2) At kulturel kapital ligesom økonomisk kapital genereres oppefra eller i hvert fald blandt de individer i feltet, der har evnen (i Bourdieus optik: den rette habitus) til at definere det anerkendelsesværdige. Hvis man ikke endnu har den nødvændige kapital har man mulighederne for at opnå den. Man kan trække en parellel til Marxismen: det drejer sig om at have produktionsmidlerne.
Lidt mere snørklet er den sociale kapital. Jeg har svært ved at se, hvordan den bliver dynamisk.
Endelig har jeg nogle bud på transformationer mellem kapitalformer i hele det sociale rum, selvom Bourdieu nok ville mene de ville være begrænsede, fordi man jo netop opnår eller udmærker sig indenfor de kapitalformer man har anlæg for.
Fx. når en kunstner sælger ud og bliver kommerciel: her sker en veksling fra kulturel til (som regel, hvis projektet med at sælge ud altså lykkes) økonomisk kapital. Eller når en mangemillionær donerer sin formue væk og lever asketisk i balance med sig selv (det hører man sjældnere om, måske er økonomisk kapital mest tiltrækkende eller kulturel kapital sværere at opnå,dog kan George Soros(?) være et eksempel på dette). På denne måde kan aktørerne vinde anerkendelse og indflydelse indenfor nye felter, men som regel på bekostning af anerkendelsen i deres tidligere felt.
Håber det var til nogen hjælp, selvom jeg vist bare fik gjort forvirringen total...
Jeg har et par bud på kapitalbegrebet og hvordan det skal forstås:
1) Begreberne bruges i "La Distinction" (1979) [måske også før, men i hverfald anvendes de her]. På en tid, hvor store dele af sociologien er marxistisk inspireret (jvf vores eget instituts historie). Derfor har det kunne give større gennemslagskraft at anvende et begreb, som knytter sig til ulighed.
og den lidt mindre bagstæberiske:
2) At kulturel kapital ligesom økonomisk kapital genereres oppefra eller i hvert fald blandt de individer i feltet, der har evnen (i Bourdieus optik: den rette habitus) til at definere det anerkendelsesværdige. Hvis man ikke endnu har den nødvændige kapital har man mulighederne for at opnå den. Man kan trække en parellel til Marxismen: det drejer sig om at have produktionsmidlerne.
Lidt mere snørklet er den sociale kapital. Jeg har svært ved at se, hvordan den bliver dynamisk.
Endelig har jeg nogle bud på transformationer mellem kapitalformer i hele det sociale rum, selvom Bourdieu nok ville mene de ville være begrænsede, fordi man jo netop opnår eller udmærker sig indenfor de kapitalformer man har anlæg for.
Fx. når en kunstner sælger ud og bliver kommerciel: her sker en veksling fra kulturel til (som regel, hvis projektet med at sælge ud altså lykkes) økonomisk kapital. Eller når en mangemillionær donerer sin formue væk og lever asketisk i balance med sig selv (det hører man sjældnere om, måske er økonomisk kapital mest tiltrækkende eller kulturel kapital sværere at opnå,dog kan George Soros(?) være et eksempel på dette). På denne måde kan aktørerne vinde anerkendelse og indflydelse indenfor nye felter, men som regel på bekostning af anerkendelsen i deres tidligere felt.
Håber det var til nogen hjælp, selvom jeg vist bare fik gjort forvirringen total...
Hej Lars
Pas på med ikke at sammenligne symbolsk kapital "direkte" med de andre kapitalformer - denne type kapital er kvalitativt forskellig fra de andre. Symbolsk kapital er (i teoretisk forstand i det mindste) en form for metakapital, der genereres som "biprodukt" af andre transaktioner af kapital i forskellige felter. De andre kapitalformer er "indirekte" eller potentielle veje til magt (hvis man ellers forvalter sin kapital ordentligt), mens symbolsk kapital er aktuialiseret magt. Bourdieu beskriver som bekendt symbolsk kapital som "(…) den form som enhver kapital antager i det øjeblik den opfattes på basis af nogle opfattelseskategorier der er resultatet af kropsliggørelsen af de opdelinger og modsætninger som er skrevet ind i den pågældende kapitalforms fordelingsstruktur"; eller lidt mindre knudret i en anden tekst: "“(…) the power to make things with words”. Den symbolske kapital er derfor en kvalitativt anden form for kapital end de andre kapitaltyper.
Det er også vigtigt at huske på, at der ifølge Bourdieu er et klart hierarki i de forskellige kapitaltypers anvendelighed og "transferbilitet". Økonomisk kapital er den "mest" magtfulde form for kapital, fordi den nemmest udveksles til kulturel (a la "buy your degree") og social kapital (a la "buy your friends"). Om dette princip - især med hensyn til kulturel kapital - også gælder i Danmark, hvor fx uddannelse er "gratis" og indkomstspredningen er forholdsvist lille, er mere uvist. De andre kapitalformer kræver mere arbejde, højere indsatser og bedre kendskab til "doxa" i de felter, hvor de skal konverteres til økonomisk kapital. Bare spørg Kurt Thorsen - han var sgu` god til det spil ;-).
Lad mig anbefale følgende tekst om Bourdieus kapitalbegreb (hvis I ikke allerede har læst den ...):
Bourdieu, P. (1986): “The Forms of Capital”, i Richardson, J. G. (ed.): Handbook of Theory and Research in the Sociology of Education. New York: Greenwood Press: 241-258
Pas på med ikke at sammenligne symbolsk kapital "direkte" med de andre kapitalformer - denne type kapital er kvalitativt forskellig fra de andre. Symbolsk kapital er (i teoretisk forstand i det mindste) en form for metakapital, der genereres som "biprodukt" af andre transaktioner af kapital i forskellige felter. De andre kapitalformer er "indirekte" eller potentielle veje til magt (hvis man ellers forvalter sin kapital ordentligt), mens symbolsk kapital er aktuialiseret magt. Bourdieu beskriver som bekendt symbolsk kapital som "(…) den form som enhver kapital antager i det øjeblik den opfattes på basis af nogle opfattelseskategorier der er resultatet af kropsliggørelsen af de opdelinger og modsætninger som er skrevet ind i den pågældende kapitalforms fordelingsstruktur"; eller lidt mindre knudret i en anden tekst: "“(…) the power to make things with words”. Den symbolske kapital er derfor en kvalitativt anden form for kapital end de andre kapitaltyper.
Det er også vigtigt at huske på, at der ifølge Bourdieu er et klart hierarki i de forskellige kapitaltypers anvendelighed og "transferbilitet". Økonomisk kapital er den "mest" magtfulde form for kapital, fordi den nemmest udveksles til kulturel (a la "buy your degree") og social kapital (a la "buy your friends"). Om dette princip - især med hensyn til kulturel kapital - også gælder i Danmark, hvor fx uddannelse er "gratis" og indkomstspredningen er forholdsvist lille, er mere uvist. De andre kapitalformer kræver mere arbejde, højere indsatser og bedre kendskab til "doxa" i de felter, hvor de skal konverteres til økonomisk kapital. Bare spørg Kurt Thorsen - han var sgu` god til det spil ;-).
Lad mig anbefale følgende tekst om Bourdieus kapitalbegreb (hvis I ikke allerede har læst den ...):
Bourdieu, P. (1986): “The Forms of Capital”, i Richardson, J. G. (ed.): Handbook of Theory and Research in the Sociology of Education. New York: Greenwood Press: 241-258
Hej - ny mand på banen
Jeg har et spørgsmål til sidste indlæg. Mads, du skriver at "De andre kapitalformer kræver mere arbejde, højere indsatserog bedre kendskab til doxa i de felter, hvor de skal konvertere til økonomisk kapital" . Kan man være sig bevidst om feltets doxa? Er pointen med doxa ikke den, at det netop er de af feltets strukturer, som man tager for givet og ikke på noget bevidst plan tager stilling til eller stiller spørgsmål ved? Lars skriver også højere oppe, at det handler om, hvor god en sans man måtte have for det respektive felts doxa?
Mange hilser
susragnhild
Jeg har et spørgsmål til sidste indlæg. Mads, du skriver at "De andre kapitalformer kræver mere arbejde, højere indsatserog bedre kendskab til doxa i de felter, hvor de skal konvertere til økonomisk kapital" . Kan man være sig bevidst om feltets doxa? Er pointen med doxa ikke den, at det netop er de af feltets strukturer, som man tager for givet og ikke på noget bevidst plan tager stilling til eller stiller spørgsmål ved? Lars skriver også højere oppe, at det handler om, hvor god en sans man måtte have for det respektive felts doxa?
Mange hilser
susragnhild
Andre lser ogs
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension