Odds, residualer og analyseudvalg
Jeg har lige en række forskellige spørgsmål.
Hvordan fortolkes en sandsynlighed omregnet fra oddset? Når oddset er 0,6 og man omregner dette til ssh får man 37,5%. Hvordan skal disse procent fortolkes? Har denne kategori så gennemsnitligt en ssh for y=1 på 37,5% og i så fald hvad siger det i forhold til referencekategorien? Hvordan finder man ssh for referencekategorien? Ligger den på en bestemt fast værdi?
Hvis residualerne for en afhængig ikke er lig 0, hvordan fortolkes det så? Betyder det, at noget af den variation af y, som denne x-variabel forklarer, i stedet ligger i fejlleddet, eller betyder det, at x-variablen bare ikke forklarer alt og der skal medtages andre variable for at undgå systematik, f.eks interaktionsled eller lign.? Eller er det en blanding?
Hvorfor er det ikke nok at teste analyseudvalget mod populationen i stedet for også at skulle teste stikprøven mod populationen?
Hilsen Anne
Hej Anne
Jeg skal prøve efter bedste evne at svare på dine spørgsmål...
Ja, hvis den omregnede sandsynlighed er på 37,5% betyder det, at gruppens sandsynlighed for at svare 1 er på 37,5 %.
Referencekategoriens odds er den konstant SPSS spytter ud. Lad os sige, at det giver en ssh. på 55 %. Din odds ratio bliver så ((37,5/62.5)/(55/45)) = 0,491 : oddset for din gruppe er ca. halvt så stort som oddset for referencekategorien.
Ssh. for referencekateori findes vil følgende formel: p(y=1) = (e^konstant)/(1+e^konstant).
Du skal bede SPSS om at gemme de standardiserede residualer (under save i model-modulet). Derefter kan du teste, om disse afvigelser er signifikante for alle mulige forskellige variable og kodninger af variable (David viser det i sin opgave som ligger på blackboard). Er der systematik i residualerne under en variabel bør man inddarge den i modeller (eller omkode den, hvis den allerede indgår).
Mht. at teste analyseudvalg mod stikprøven syes jeg det er lidt krukket, med mindre man har inddraget variable med mange missing. I værdidatasættet er der 1023 svarpersoner og har man kodet under fx 50 fra burde det ikke betyde noget. Har man dermod indkomst med (hvor der vist ryger omkring 200 i svinget) bør man teste om ens analyseudvalg er ignifikant anerledes end stikprøven (man kunne fx forstille sig at ældre, mænd eller noget helt fjerde værger sig ved at opgive deres indkomst i en undersøgelse).
Håber det var en hjælp og jeg ikke bare øgede forvirringen
Hilsen Christoph
Jeg skal prøve efter bedste evne at svare på dine spørgsmål...
Ja, hvis den omregnede sandsynlighed er på 37,5% betyder det, at gruppens sandsynlighed for at svare 1 er på 37,5 %.
Referencekategoriens odds er den konstant SPSS spytter ud. Lad os sige, at det giver en ssh. på 55 %. Din odds ratio bliver så ((37,5/62.5)/(55/45)) = 0,491 : oddset for din gruppe er ca. halvt så stort som oddset for referencekategorien.
Ssh. for referencekateori findes vil følgende formel: p(y=1) = (e^konstant)/(1+e^konstant).
Du skal bede SPSS om at gemme de standardiserede residualer (under save i model-modulet). Derefter kan du teste, om disse afvigelser er signifikante for alle mulige forskellige variable og kodninger af variable (David viser det i sin opgave som ligger på blackboard). Er der systematik i residualerne under en variabel bør man inddarge den i modeller (eller omkode den, hvis den allerede indgår).
Mht. at teste analyseudvalg mod stikprøven syes jeg det er lidt krukket, med mindre man har inddraget variable med mange missing. I værdidatasættet er der 1023 svarpersoner og har man kodet under fx 50 fra burde det ikke betyde noget. Har man dermod indkomst med (hvor der vist ryger omkring 200 i svinget) bør man teste om ens analyseudvalg er ignifikant anerledes end stikprøven (man kunne fx forstille sig at ældre, mænd eller noget helt fjerde værger sig ved at opgive deres indkomst i en undersøgelse).
Håber det var en hjælp og jeg ikke bare øgede forvirringen
Hilsen Christoph
Hej Anne
- lad mig gætte: Eksamen i statistik?
Mine bud:
Ssh. omregnet fra odds.
Grunden til, du er forvirret, er, at du blander to situationer sammen: 1) Fortolkning af en dummys odds-værdi: Hvis en dummy har en odds på 0,6 og ssh. på 37,5% betyder det, at denne kategori har 37,5% større ssh. for Y = 1 end referencekategorien. Men man kan ikke herudfra sige noget om den samlede ssh. for Y = 1. 2) Her handler det om den samlede ssh. for, at Y = 1, og her skal du bruge logit-værdien (’B’ i SPSS): Når man har sin model, giver den én nogle logit-værdier for forskellige dummier. Hvis man vil finde ssh. for Y = 1 (fx ssh. for at være lykkelig) i en given gruppe, må man først definere den (fx mand, skilt, mellemlang uddannelse). Dernæst aflæser man de relevante dummiers logit-værdier i modellen (fx mand = 1, skilt = -2, mellemlang uddannelse = 0,3; mand*mellemlang uddannelse = -0,2), som man lægger sammen (dvs. 1 + -2 + 0,3 + -0,2 = -0,9). Dette resultat omregnes nu (dvs. EFTER additionen) til ssh.: logit = -0,9 ssh. = 28,9%. Disse 28,9% er ssh. for, at en mellemlangt uddannet, skilt mand er lykkelig (har Y = 1) ifølge min tænkte model.
Residualer som ikke giver nul.
Hvis residualerne ikke giver nul, betyder det – som du skriver – at modellen ikke kan forklare al variationen i Y. Imidlertid er der ret forskellige procedurer omkring residualanalyse afhængigt af, om man arbejder i linær eller logistisk regression, og jeg kan ikke helt lure, om også dette spørgsmål går på en logistisk…
Repræsentativitetstest.
Det forstår jeg heller ikke – så længe analyseudvalget er repræsentativt ift. populationen bør der ikke være nogen klo på issen…
HÃ¥ber det hjalp!
Kh, Nilse
- lad mig gætte: Eksamen i statistik?
Mine bud:
Ssh. omregnet fra odds.
Grunden til, du er forvirret, er, at du blander to situationer sammen: 1) Fortolkning af en dummys odds-værdi: Hvis en dummy har en odds på 0,6 og ssh. på 37,5% betyder det, at denne kategori har 37,5% større ssh. for Y = 1 end referencekategorien. Men man kan ikke herudfra sige noget om den samlede ssh. for Y = 1. 2) Her handler det om den samlede ssh. for, at Y = 1, og her skal du bruge logit-værdien (’B’ i SPSS): Når man har sin model, giver den én nogle logit-værdier for forskellige dummier. Hvis man vil finde ssh. for Y = 1 (fx ssh. for at være lykkelig) i en given gruppe, må man først definere den (fx mand, skilt, mellemlang uddannelse). Dernæst aflæser man de relevante dummiers logit-værdier i modellen (fx mand = 1, skilt = -2, mellemlang uddannelse = 0,3; mand*mellemlang uddannelse = -0,2), som man lægger sammen (dvs. 1 + -2 + 0,3 + -0,2 = -0,9). Dette resultat omregnes nu (dvs. EFTER additionen) til ssh.: logit = -0,9 ssh. = 28,9%. Disse 28,9% er ssh. for, at en mellemlangt uddannet, skilt mand er lykkelig (har Y = 1) ifølge min tænkte model.
Residualer som ikke giver nul.
Hvis residualerne ikke giver nul, betyder det – som du skriver – at modellen ikke kan forklare al variationen i Y. Imidlertid er der ret forskellige procedurer omkring residualanalyse afhængigt af, om man arbejder i linær eller logistisk regression, og jeg kan ikke helt lure, om også dette spørgsmål går på en logistisk…
Repræsentativitetstest.
Det forstår jeg heller ikke – så længe analyseudvalget er repræsentativt ift. populationen bør der ikke være nogen klo på issen…
HÃ¥ber det hjalp!
Kh, Nilse
Arrgh! Christoph... du kom først :-/
Men ang. repræsentativitetstesten, så kan jeg ikke se, det nogensinde kan være interessant at sammenligne analyseudvalg og stikprøve... Kun hvis man OGSÅ sammenligner stikprøven med populationen. Men denne omvej giver vel ikke nogen bonus ift. blot at teste analyseudvalget mod populationen!?
N.
Men ang. repræsentativitetstesten, så kan jeg ikke se, det nogensinde kan være interessant at sammenligne analyseudvalg og stikprøve... Kun hvis man OGSÅ sammenligner stikprøven med populationen. Men denne omvej giver vel ikke nogen bonus ift. blot at teste analyseudvalget mod populationen!?
N.
Kære Anne(-Panne)
Pas på med ikke at prøve at "fortolke" residualet i din model. Residualværdien har ingen substantiel fortolkning, men repræsenterer udelukkende modellens bud på et samlet agglomerat af den uforklarede og ikke-systematiske del af variationen i din afhængige variabel. Derfor siger residualet heller ikke noget om hvor meget af variationen i din afhængige variabel, som forklares af de uafhængige variable.
Det er meningsløst at forsøge at analysere hvorvidt de absolutte værdier af de individuelle residualværdier er "høje" eller "lave". Det, som derimod er interessant er, om der i fordelingen af residualerne observeres en bestemt struktur. Husk på, at din model postulerer, at residualet repræsenterer ikke-systematisk "hvid støj". Hvis residualerne - som I givetvis har lært i undervisningen - afviger fra denne antagelse (testes fx. vha. residualplots, F-test usw.), så er modellens betingelser for at give konsistente estimater sandsynligvis ikke opfyldt. Og så har man naturligvis et problem.
Mvh.
Mads
Pas på med ikke at prøve at "fortolke" residualet i din model. Residualværdien har ingen substantiel fortolkning, men repræsenterer udelukkende modellens bud på et samlet agglomerat af den uforklarede og ikke-systematiske del af variationen i din afhængige variabel. Derfor siger residualet heller ikke noget om hvor meget af variationen i din afhængige variabel, som forklares af de uafhængige variable.
Det er meningsløst at forsøge at analysere hvorvidt de absolutte værdier af de individuelle residualværdier er "høje" eller "lave". Det, som derimod er interessant er, om der i fordelingen af residualerne observeres en bestemt struktur. Husk på, at din model postulerer, at residualet repræsenterer ikke-systematisk "hvid støj". Hvis residualerne - som I givetvis har lært i undervisningen - afviger fra denne antagelse (testes fx. vha. residualplots, F-test usw.), så er modellens betingelser for at give konsistente estimater sandsynligvis ikke opfyldt. Og så har man naturligvis et problem.
Mvh.
Mads
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
