Nytte vs. pligt?
Er ved at dø af uoverskuelighed..
Er der ikke en venlig sjæl der blot kunne fortælle mig lidt om lighed/ulighedspunkter i henholdsvis
Kants-Pligt og Mills-Nytteetik?
Bøgerene tager livet af mig!
Er der ikke en venlig sjæl der blot kunne fortælle mig lidt om lighed/ulighedspunkter i henholdsvis
Kants-Pligt og Mills-Nytteetik?
Bøgerene tager livet af mig!
Hej Niller
Det er et meget stort spørgsmål, du stiller - hvis du kan skrive lidt nærmere om, hvad det er, der er dig uoverskueligt, så ville det også blive meget nemmere at svare.
Men lad mig alligevel prøve... kortest muligt:
Forskellen mellem de to retninger er overordnet, at de ser forskelligt på, hvad der har moralsk værdi. Kant mener at det er sindelaget (altså at man har pligten som styrepind i sit sind), hvorimod Mills mener, at det er konsekvenserne af ens handlinger, der har moralsk værdi.
Når jeg skriver "moralsk værdi", er det vigtigt at forstå, at det ikke betyder, at noget er "godt". "Moralsk værdi" betyder, at noget (dvs. enten sindelaget eller konsekvenserne) KAN vurderes ud fra en moralsk norm - det er hos Kant hensigten med handlingen, der er enten god eller dårlig, medens det hos Mills er konsekvenserne af handlingen, der kan være gode eller dårlige... og intet andet.
Mvh. Nils
Det er et meget stort spørgsmål, du stiller - hvis du kan skrive lidt nærmere om, hvad det er, der er dig uoverskueligt, så ville det også blive meget nemmere at svare.
Men lad mig alligevel prøve... kortest muligt:
Forskellen mellem de to retninger er overordnet, at de ser forskelligt på, hvad der har moralsk værdi. Kant mener at det er sindelaget (altså at man har pligten som styrepind i sit sind), hvorimod Mills mener, at det er konsekvenserne af ens handlinger, der har moralsk værdi.
Når jeg skriver "moralsk værdi", er det vigtigt at forstå, at det ikke betyder, at noget er "godt". "Moralsk værdi" betyder, at noget (dvs. enten sindelaget eller konsekvenserne) KAN vurderes ud fra en moralsk norm - det er hos Kant hensigten med handlingen, der er enten god eller dårlig, medens det hos Mills er konsekvenserne af handlingen, der kan være gode eller dårlige... og intet andet.
Mvh. Nils
Man kan også være `motivationel` eller `intentionel` nyttetiker, hvilket vil sige, at man mener, at `god værdi` handler om de konsekvenser, handlingen skaber, men samtidig fastholdes det, at en handling kun kan bedømmes som *moralsk* god eller dårlig ud fra hensigten bag handlingen. En psykopat, der tilfældigvis gør noget godt, er i dette perspektiv ikke af den grund moralsk - en pointe Mill givetvis, når alt kommer til alt, ville være enig i.
Uanset hvad kommer du ikke uden om bøgerne, Niller ;O).
MVH
Uanset hvad kommer du ikke uden om bøgerne, Niller ;O).
MVH
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
