Thomas Ziehe har nogle tanker om narcissisme og pubertet. SÃ¥ vigt jeg husker, retter han en kritik af tanken om, at "de unge" er ekstremt narcissistiske og mener at det uproblematisk fordi det kun er i en given periode; puberteten. Bogen hedder vist bare Pubertet og Narcissisme.

Ellers ville Foucault formentlig også være et frugtbart perspektiv; mennesket tilskrives en (i øvrigt mere eller mindre arbitrær) sandhed som installeres i individets selvforståelse således at en selvovervågning kan finde sted (meget forsimplet; tjek andre diskussioner om Foucault her på sitet eller spørg løs, hvis du står af). Den konstante selvovervågning kan vel, som jeg tænker det, bane vejen for en samfundsskabt narcissisme - man er hele tiden på dupperne og forsøger så godt som muligt at afstemme sin adfærd, så den passer bedst muligt med de samfundsmæssige forventninger (se også Arlie Hochschilds begreb om feeling rules for en nærmere specificering af denne mekanisme)

En af Norbert Elias` elever, Cas Wouters, taler om en en mutually expected self-constraint, som er civiliserede menneskers gensidige forventninger til, at alle opfører sig civiliseret (dvs. har en vis grad af impulskontrol).

Endvidere er der flere (bl.a. Giddens) der fremhæver modernitetens iboende refleksivitet – igen et forhold, der kunne støbe fundament for narcissisme.

Fælles for dem alle er dog, correct me if i`m wrong, at de ikke behandler narcissisme eksplicit; det er snarere muligt at lave nogle (mere eller mindre rimelige) koblinger fra de fænomener de beskriver til narcissisme.

Tak for svarene!
Lars, du foreslår Foucault som mulig teoretiker. Kan du mere præcist give mig en titel at gå efter? Det behøver ikke være af Foucault selv. Jeg har nemlig store vanskeligheder ved at læse tekster af ham.