Det er måske en filosofisk diskusion end sociologisk og der findes jo også forskellige moralopfattelse, som man kan have forskellige normative opfattelse af. Som eksempler : Er udførelse af sort arbejde dårligere eller bedre moral end andet, er interessen for at tjene penge bedre eller dårligere moral ?
Det kan derfor være meget svært at sige om der er en sammenhæng mellem ens moral og tykkelsen af ens pung for hvad opfattelse som god eller dårlig moral er jo individual

/johnkurt

Dette er et sociologisk forum, men de filosofiske overvejelser i forbindelse med sociologien er vel ikke dårligt??
Moral er individuel. Så hvad mener du selv? Er der sammenhæng mellem din moral og tykkelsen af ens pengepung??

/lars
Jeg forestiller mig at det (måske) hænger sådan sammen at de mennesker der bliver betragtet som værende "moralsk fordærvede" som regel er de kriminelle, de dårligt stillede, de marginaliserede og udstødte.. Eller det er ihvertfald den virkelighed der igen og igen bliver præsenteret for os i diverse medier, undersøgelser m.m.
Man kan vel heller ikke være super idealist og samtidig svømme i penge..Jeg er overbevist om at det ene på den ene eller anden måde udelukker den anden..

Jeg undskylder hvis mine svar er svævende.. sidder i opgave omkring teorikritik..*er træt*

Men takker for jeres tilbagemeldinger...

@johnkurt
Filosofi er bestemt kærkomment på dette forum - det skal der ikke være nogen tvivl om.

@Mmedusa
Der er ret mange forskellige opfattelser af moral og etik i filosofien. Hvis du fx anlægger et utillitaristisk (nytteetisk) perspektiv, så har du muligvis ret, fordi dem, der har en tyk pengepung, måske (afhænger meget af hvem man spørger) bidrager med relativt mere nytte (hvordan man så end definerer det) end bunden af samfundet gør.

Hvis du ser det som Kant, som et spørgsmål om, qua fornuften, at kunne tænke indenfor rammerne af det kategoriske imperativ (kan du ville at din handlings maksime bliver gjort til en universel lov) tja - så har den tynde pengepungs ejer vel principielt ligeså gode forudsætninger som den tykke pengepungs ejer.

Hvis du ser det som et spørgsmål om nærhedsetik (Løgstrup, Levinas, Bauman) så er moral et spørgsmål om det konkrete mødes etiske fordring på "den anden" og der vil der igen næppe være forskel på pengepungens tykkelse.

Med andre ord: det afhænger af, hvordan du definerer moral (jeg læser det underforstået, som at det handler om idealisme, og det behøver vel ikke at være moralsk)...

MVH Lars

Hej Mmedusa

Jeg synes, du prøver at problematisere noget vigtigt. Du formulerede først dit spørgsmål på følgende måde:

"Er ens moral afhængig af tykkelsen af ens pung?"

Jeg tillader mig at mene, at spørgsmålet ikke er særlig godt formuleret. Det er noget uklart, hvad du egentlig spørger ind til. En præcision ville være en enorm hjælp.
Jeg tvivler dog ikke på, at spørgsmålet er af sociologisk relevans. Man kunne måske endda hævde, at spørgsmålet har en mere sociologisk end filosofisk karakter, især når du selv forsøger at besvare dit spørgsmål. Lad mig igen citere dig:

"Jeg forestiller mig at det (måske) hænger sådan sammen at de mennesker der bliver betragtet som værende "moralsk fordærvede" som regel er de kriminelle, de dårligt stillede, de marginaliserede og udstødte.. Eller det er ihvertfald den virkelighed der igen og igen bliver præsenteret for os i diverse medier, undersøgelser m.m."

Det lader ikke til, at dit spørgsmål primært lægger op til en normativ og filosofisk stillingtagen, men derimod sigter mod en sociologisk analyse. Jeg savner dog, som sagt, at du med større nøjagtighed fortæller os, hvad din hypotese går ud på. Er dit spørgsmål så enkelt, at du ønsker at finde svar på om der NOGENSINDE er en sammenhæng mellem størrelsen af ens pengebeholdning (dvs. forskellen mellem såkaldt `rig` og `fattig`) og ens moralske holdninger og handlinger, så tror jeg svaret også er ganske enkelt: Ja, der er en sammenhæng!
De spørgsmål der vil følge efter dette svar, vil så nok logisk være: Hvordan? Hvorfor?

Man kan da også - som Lone synes at gøre - tolke dit spørgsmål sådan, at det i stedet kommer til at lyde således: "Giver (flere) penge en bedre moral?"
Men er dette egentligt, hvad du spørger om?

Mvh.

Hej Lone

Jo, jeg skylder vel en begrundelse for, hvorfor jeg mener, at man må svare bekræftende på et spørgsmål som: "Kan ens moralske holdninger og handlinger NOGENSINDE have direkte sammenhæng med, hvor mange penge man er i besiddelse af?" (Hvilket er en omformulering af det tidligere stillede spørgsmål, som selv er en fortolket omskrivning af Mmedusas spørgsmål).

Jeg tror ikke, der ALTID er en sammenhæng, men jeg er overbevist om, at der kan findes EKSEMPLER på, at der i visse tilfælde er en klar sammenhæng. Klassiske marxister vil sige, at samfundsmoralen (overbygning) er et produkt af økonomiske strukturer (basis). Marx har selv sagt: "Det er ikke bevidstheden der bestemmer livet, men livet der bestemmer bevidstheden", og dette kan vi måske bl.a. tolke sådan, at lever du et fattigt liv, vil det præge din moralske bevidsthed anderledes, end hvis du lever et luksuriøst liv. For Kant er det først og fremmest et spørgsmål om man har viljen til at underkaste sig den moralske lov. Mon ikke ens vilje hænger tæt sammen med ens økonomiske ressourcer? Sætter vi det på spidsen, så er der tydeligvis en forskel mellem, om du skal kæmpe dig til føde for at overleve, eller om du blot skal holde din plads i køen i supermarkedet. Hvilke betingelser du lever under, vil således være afgørende for, i hvor høj grad du faktisk vil være i stand til at følge Kants kategoriske imperativ.

Mvh.

Hej Lars

Måske misforstår du mig. Din udlægning af Kant kan jeg kun tilslutte mig. Jeg siger netop ikke, at KANT mener, at der nødvendigvis er en sammenhæng mellem ens vilje og økonomiske ressourcer. Kant opererer rigtignok med den abstrakte (homogene og usandsynlige) kategori "mennesket", som er karakteriseret ved at være et "fornuftsvæsen".JEG mener så - i modsætning til Kant - at `mennesket` er forskelligt situeret, om du vil, og at moralske forestillinger netop vil afhænge af, hvilken situation det enkelte menneske befinder sig i (herunder også hvordan det enkelte menneskes økonomiske situation ser ud). "Viljens autonomi er det eneste princip for alle morallove" siger Kant. Men besidder alle mennesker denne "viljens autonomi"? Måske gør de det måske ikke. Fattigdom kan vel sætte nogle grænser for, hvor moralsk man er i stand til at handle, såsom om man faktisk kan handle således, som Kant fx. beskriver i "den rene praktiske fornufts grundlov" (som lyder: "Handl således, at maksimen for din vilje altid tillige kan gælde som princip for en almengyldig lovgivning").

Mvh.

Hej..

Jeg har lige læst alle jeres indlæg. Og vil sige tusind tak for at I gider deltage i debatten uanset hvilken form det har.*s*

Jeg er helt klar på, at jeg ikke har været specielt direkte, og det er lidt med vilje. Eftersom at jo mere klar "man" bliver, jo mere konkret er det.. Jeg ønsker ikke noget konkret svar.. Mere nogle iagttagelser omkring mennesket (jer selv, mig) som sådan. Jeg eftersøger ikke ikke om det ALTID er sådan at fordi man er fattig så er ens moral fordærvet.. og omvendt, hvis man er rig så har man en sund moral..

Og hvis der en sammenhæng hvorfor? hvordan?
Var det ikke det albrechtsen skrev tidligere..

Jeg ønsker egentlig bare nogle andre indfaldsvinkler på denne problematik, jeg er kørt fast i mine diskussioner omkring emnet *s*

/M