Mobiltelefoni og trafikulykker
Måske er det ikke en sociologisk problemstilling, men måske kan den gøres til dette. Måske kan man prøve at fortolke fænomenet sociologisk. Det drejer sig om, at jeg har lagt mærke til, at temmelig mange mennesker - enten i bil eller på cykel - taler i mobiltelefon mens de er på farten. Jeg er modstander af denne opførsel, da jeg mener, det udgør en fare i trafikken. Nogle alvorlige trafikulykker skyldes bilisters eller cyklisters mobiltelefoni. Kunne man tænke sig, at sociologer kan bidrage til at forbedre folks adfærd? Er sociologisk oplysning ikke også somme tider en måde at forsøge at skabe sociale forandringer på? Der findes næppe særligt gode argumenter for at tale i telefon i trafikken. Det er vist også ulovligt! Hvad kunne en sociologisk analyse bidrage med? Den kunne eksempelvis: 1) give en statistik over hvor mange bilister og cyklister der muligvis taler i telefon i trafikken og/eller synes det er i orden at gøre dette 2) give en statistik over, hvor mange trafikulykker der muligvis skyldes mobiltelefoni 3) undersøge hvilke former for samtaler der faktisk føres i disse situationer 4) undersøge hvilke begrundelser der gives for at tale i mobiltelefon i trafikken etc. Det ville nok kræve meget tid, arbejde og penge at udføre et sådant projekt. Er der tilfældigvis nogen der kender til en undersøgelse der har taget udgangspunkt i denne problematik?
Også de som kører bil og snakker i knoglen er syndere - jeg har mit eget lille oprør kørende og giver dem konsekvent fingeren ;-)
Mads
Mads
Hej,
Jeg kender ikke direkte til nogen, der har behandlet ovenstående problematik på et overordnet plan. Til gengæld er mobiltelefoni et ret "hot" emne inden for noget af det nyere kultursociologi. Fx snakker Stig Hjarvad om "selskabelige teknologier", der handler om, hvordan mobiltelefonen (og andre teknologier) ikke bruges i rationelle sammenhænge for at gøre ting hurtigere og nemmere, men bruges til at opretholde sit sociale netværk, at nyde med øjet, opleve sensationen osv.
Så i forbindelse med spørgsmål 3 og 4, så kunne man forestille sig, at der snakkes om præcis de samme ting, som alle andre snakker om, når de snakker i mobiltelefon: Hverdagslige ting! (Og måske forretninger, hvis man er ude i såen` et ærinde). Begrundelsen ville således være, at det er helt naturligt at snakke i mobiltelefon, når man lyster - den er jo en kybernetisk del af vor liv og virke (hurra for kyborgen) - og bilen (og loven og uforsvarligheden) er vel i den forstand ingen forhindring - selvom jeg tror, at folk i høj grad ved, at det er dumt og uforsvarligt at snakke i mobiltelefon, når man kører i bil eller cykler (det kan jo lægge op til en kreoliseret forståelse af refleksive stillingtagener og hverdagslige routiner).
Mvh. Kristian, der er helt enig i, at det er for dumt, og giver også gerne selv fingeren til en billist (selvom det sjældent hjælper)
Jeg kender ikke direkte til nogen, der har behandlet ovenstående problematik på et overordnet plan. Til gengæld er mobiltelefoni et ret "hot" emne inden for noget af det nyere kultursociologi. Fx snakker Stig Hjarvad om "selskabelige teknologier", der handler om, hvordan mobiltelefonen (og andre teknologier) ikke bruges i rationelle sammenhænge for at gøre ting hurtigere og nemmere, men bruges til at opretholde sit sociale netværk, at nyde med øjet, opleve sensationen osv.
Så i forbindelse med spørgsmål 3 og 4, så kunne man forestille sig, at der snakkes om præcis de samme ting, som alle andre snakker om, når de snakker i mobiltelefon: Hverdagslige ting! (Og måske forretninger, hvis man er ude i såen` et ærinde). Begrundelsen ville således være, at det er helt naturligt at snakke i mobiltelefon, når man lyster - den er jo en kybernetisk del af vor liv og virke (hurra for kyborgen) - og bilen (og loven og uforsvarligheden) er vel i den forstand ingen forhindring - selvom jeg tror, at folk i høj grad ved, at det er dumt og uforsvarligt at snakke i mobiltelefon, når man kører i bil eller cykler (det kan jo lægge op til en kreoliseret forståelse af refleksive stillingtagener og hverdagslige routiner).
Mvh. Kristian, der er helt enig i, at det er for dumt, og giver også gerne selv fingeren til en billist (selvom det sjældent hjælper)
Jeg har en begryndelse til 4): Man blev ringet op af den, men allerede var meget for sent til at møde, hvorfor man i telefonen skynder sig at forklare noget om ens syge moster og at man er på vej...
Ellers kan jeg i forlængelse af Kristians pointer undre mig over, at folk vælger at sms`se på cykel, hvormed de endda fjerner øjnene fra vejen. På den anden side kan man mene, at folk faktisk kun lever en gang, så hvis de (her tænker jeg på cykelisterne) skulle have lyst til at forsvinde fra denne verden, mens de sendte en sms, så fred være med det!
Bilisterne skulle derimod stilles op på en række og herefter tages ud gennem nakkeskud. Om de taler i mboltelefon eller ej...
Christoph
Ellers kan jeg i forlængelse af Kristians pointer undre mig over, at folk vælger at sms`se på cykel, hvormed de endda fjerner øjnene fra vejen. På den anden side kan man mene, at folk faktisk kun lever en gang, så hvis de (her tænker jeg på cykelisterne) skulle have lyst til at forsvinde fra denne verden, mens de sendte en sms, så fred være med det!
Bilisterne skulle derimod stilles op på en række og herefter tages ud gennem nakkeskud. Om de taler i mboltelefon eller ej...
Christoph
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
