Er der nogle af jer drenge og/eller piger der kan fortælle mig hvorfor Merton kommer ud af et ideologi problem med sine CUDOS normer for videnskaben... hvad begrunder han de normer med?

MVH

Hvilket ideologibegreb ligger bag spørgsmålet. Mertons normer er begrundet ud fra commonsense og demokratiske idealer, og han er selv opmærksom på, at de ikke er indiskutable. Normerne bliver faktisk brudt i vid udstrækning af privat forskning indenfor medicin, militær m.v.

Så hvidt jeg har forstået det er merton konstruktivist- så hvis man erkender at "samfundet" er en sociale konstruktion har man vel også bevæget udover sin egen subjektivitet?
Jeg kan ikke læse mig til noget(og syntes jeg har høvlet en del igennem af Merton)som giver dig nogle brugbare argumeter på dit spørgsmål, det findes nok...personligt er jeg nok forblændet lidt af Pierre Bourdieu som jo ikke er konstruktivist-

Hvad sagde Merton egentlig? "The institutional goal of science is the extension of certified knowledge." Det er ikke sand viden men underbygget viden. De fire kriterier udgør et etos, som Merton formoder udtrykker hvad fornuftige forskere er enige om. Universalisme indebærer at "truth claims ...are to be subjected to preestablished impersonal criterea" og dermed lægges afstand til de rent subjektive præmisser. Kommunisme indebærer at "The substantive findings of science are a product of social collaboration and are assigned to the community". De er fælles eje og skabt af forskerkollektivet. Også dermed sættes subjektiviteten til side.

Hvad sagde Merton egentlig? "The institutional goal of science is the extension of certified knowledge." Det er ikke sand viden men underbygget viden. De fire kriterier udgør et etos, som Merton formoder udtrykker hvad fornuftige forskere er enige om. Universalisme indebærer at "truth claims ...are to be subjected to preestablished impersonal criterea" og dermed lægges afstand til de rent subjektive præmisser. Kommunisme indebærer at "The substantive findings of science are a product of social collaboration and are assigned to the community". De er fælles eje og skabt af forskerkollektivet. Også dermed sættes subjektiviteten til side.

Hej Malte m.fl.
Blot en tanke:
Kan man ikke sige, at Merton med sin opstillng af CUDOs-etos`et for videnskabelig praksis forsøger at uddybe det, som ellers ofte blot optræder som en selvfølge i mange fremstillinger af muligheden for at nå `objektiv` eller sand viden?
Weber skriver i [i]Die `Objektivität` sozialwissenschaflicher und sozialpolitischer Erkenntnis[/i] at: På trods af at dannelse af de begreber som forskeren anvender som hjælpemidler altid allerede er knyttet til valget af et særligt synspunkt, så ligger muligheden for objektivitet i at forskeren, "når det drejer sig om den måde, hvorpå han benytter disse hjælpemidler ... her, og overhovedet, [b]selvfølgelig[/b].. [er] ..bundet til [b]normerne[/n] for vor tænkning. Thi videnskabelig sandhed er kun det, der [i]hævder[/i] at være gyldigt for alle, der [i]tilstræber[/i] sandhed." (Weber 2003: 100, fedskrift indsat af mig)
Weber forudsætter således en norm for tænkning, som han ikke begrunder yderligere og som han kun uddyber som et krav om inter-subjektivitet.
Det bliver, sådan som jeg umiddelbart ser det, snublende let til et cirkelargument i den forstand, at sandhed er sandhed såfremt det gælder som sandhed for alle som tilstræber sandhed; i overensstemmelse med "normerne for vor tænkning."

Jeg kan ikke umiddelbart afgøre om Merton - med sit CUDOs etos - kommer ud af den her antydet cirkel, men han forsøger om ikke andet, så i hvert fald at uddybe disse normer for vor tænkning, som forskeren i følge Weber [b]som en selvfølge[/b] er og "bør" være bundet til..

mvh
Jacob


Weber, Max 2003: "Den socialvidenskabelige og socialpolitiske erkendelses >Objektivit

Det om Kudos normer har sat sig fast på min hjerne, jeg håber at du Malthe tilgiver at jeg spørger til noget jeg rumstere med ang dette og hint.
Altså:
Hvis jeg nu, rent visuelt, konstruere et felt som et batteri med plus i toppen og et minus i bunden, hvor plus illustrere den definerende magt i feltet og minus illustrere den ikke definere magt i feltet og jeg så anbringer følgende begreber inde i dette felt, hirakisk ordnet således;

Producent af viden. (Definerende magt + faktor)

Reproducent af viden.

Komsument af viden.

Hvad kommer så næst??

Jeg tænker f. eks på fyren som sidder på bænken dagen lang. Er han konsument af viden? Fordre det ikke at der bliver reflekteret over denne konsument(at den bliver fordøjet, konsumeret og kommer ud igen som noget andet? en reflektion?) og næst, hvis producent af viden handler om at der skabes et produkt, kommer der så ikke et dilemme i forhold til Kudos normer? Her tænker jeg f. eks på SFI. Forskere som er ansat og får løn for at producere viden(der af personer som jeg, konsumeres og reproduceres)og ikke er "frie"til at forske for forskningens skyld, men som forsker for skabelsen af et bestemt produkt(som så ejes af den som lønner forskeren, istedet for forskeren selv) Måske er der set således en mere oven over det jeg har kaldt den definerende magt (+ faktoren) Hvis jeg tænker den som betaler for forskeren ind i feltet? (stat, marked, civil samfunds pyramiden)
Lars trampe.

Okay tak for god pointe Sørland.
Lars.

Kort fortalt mellem objektivitet uden gåseøjne og `subjektive` resultater i den forstand, at de gælder for nogle mennesker, men ikke for andre. Webers gåseøjne om objektivitetsbegrebet i artiklen er vigtige.