Hej,

Har du ingen bud selv? Og hvad sagde en google-søgning?

Pointen med strukturfunktionalisme er, meget kort, at samfundet og mennesker varetager nogle funktioner, der opretholder strukturen i samfundet ( "solidariteten" eller "sammenhængskraften"). Funktioner er altså underlagt strukturen - de gør noget "godt" for strukturen. Det er tanken hos Parsons, som Merton trækker på. Du kan tænke det som en organisme (lidt som hos Durkheim).

Merton siger blot, at funktioner ikke kun behøver at være "gode" for samfundets struktur. De kan også være dårlige (disintegrerende). Han skelner her mellem manifeste og latente funktioner (lidt forsimplet sagt), og det er en udvidelse af Parsons (sådan som jeg lige husker det).

Hvis du kender til sådan en som Luhmann, så er han det "modsatte" af Parsons. Hos ham kommer funktionerne før strukturen, dvs. der er ingen "stor struktur" (samfundets sammenhængskraft), som nogle funktioner skal være med til at opretholde. Samfundet er funktionelt uddifferentieret og hvert system (dvs. funktion) har sin egen struktur. Han er dermed funktions-strukturalist, hvis det giver mening. På den måde er Luhmann lidt mere "postmoderne", men til gengæld også tæt på sort at læse.

Kristian