Robert K. Merton var absolut ikke kritisk realist, men struktur-funktionalist. Hvilke elementer hos Merton får dig til at kæde ham sammen med kritisk realisme? Er det anomie-teorien? Hvad mener du med `en deterministisk tendens`?

Du kan godt anvende Mertons anomie-teori på dit case, som udgangspunkt for en kritisk realistisk analyse. Men det er problematisk at fortolke ham som kritisk realist, alene af den grund, at denne retning først opstod længe efter Merton. Mertons anomie-teori betragter forholdet mellem mål og midler, og diskrepansen mellem ønskede og realiserede værdier. Ud fra den bliver kriminalitet udtryk for `innovation`, hvor man fastholder målet - rigdom - men benytter illegale midler. Mertons anomieteori er tilbøjelig til at betragte normbrud som individuelle - men dit oplæg fokuserer på relationen til miljøet.

Der er stor forskel på miljø-determination som er gradvis og determinisme som er total. Miljø-prægnigen vil blandt andet være bestemt af miljøets homogenitet/heterogenitet den grad, de unge er integreret i miljøet. Kriminelle miljøer er ikke kun kriminelle, og nogle unge er ikke involveret i den kriminelle del af et kriminelt miljø. Man kan forvente en høj grad af miljø-determination blandt unge, som er stærkt integreret i et homogent miljø og som har få kontakter udenfor.