Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

meningsdannelse

Skrevet d. 11.02.2006 af Ravn81
Skal arbejde med meningsdannelse i relation til emnet medier og virkelighed..
Nogen anbefalinger?
Tilgangen er filosofisk.
Skrevet d. 11.02.2006 af KristianKarlson
Hejsan,

Du bliver nødt til at specificere dit spørgsmål lidt. "Medier og virkelighed" er jo et meget bredt område. Når du så siger, at det skal være en filosofisk tilgang, så bliver det for en sociolog lidt ret svært (så meget for sociologerne ;)). Så jeg vil foreslå "samfundsfilosoffen" Jürgen Habermas` tidligere skrifter. Fx hans doktorafhandling "Borgerlig offentlighed" (norsk udgave) (er oprindeligt fra ca. 1962) - her diskuteres lige præcis "massemediernes" positive og negative effekt på den såkaldte "borgerlige offentlighed" (som må være en Hegeliansk arv - måske noget, du kunne gå ned i? - I samme "arv" kan du se på Hannah Arendts "The Human Condition", hvor samme tanker udvikles - faktisk en del år før Habermas). Endvidere kan du prøve Habermas` "Legitimationsproblemer i senkapitalismen" (ca. 1975 på forlaget Fremad på dansk), hvor diskussionen om "de kollektive viljesdannelsesprocesser" bliver sat på plads (på en rigtig fed måde; også overfor Niklas Luhmann) - det er også her, at han introducerer den nyttige system/livsverden-sondring.

Omkring medier og virkelighed er Jean Baudrillard en interessant "samfundskritiker". Han snakker om simulation og hypervirkelighed - noget som er, efter min mening, særlig relevant i forhold til "den offentlige meningsdannelse" i dag. Lidt i samme boldgade kan du se på et område som "æstetiseringen af den politiske formidling" (her kan du ty til et spændende speciale fra Sociologisk Institut, KU af Bredo og Roepstorff, der prøver at overeksponere en æstetisk tilgang til politik).

Ellers skal du nok ty til noget medieteori (andet kan jeg ikke sige, da jeg ikke ved noget om det).

Og til sidst: Tjek det nyeste nummer af Dansk Sociologi, hvor de to første artikler er relevante. Især Steen Vallentins artikel om "den offentlige menings sociologi" (s. 25 ff.) giver en god indføring.

Og til allersidst: Spørgsmålet om meningsdannelse lægger sig også opad spørgsmålet om "kritik" - om hvordan kritik er mulig i dagens samfund. Her har R. Willig nyligt skrevet en Ph.d. på RUC, der netop omhandler dette - kender ikke titlen, men den kan googles ;)

HÃ¥ber du kunne bruge lidt af inspirationen ;)

/Kristian
Skrevet d. 11.02.2006 af Albrechtsen
Hej Ditte alias ravn81

Jeg vil også, som Kristian, sige at du i første omgang må formulere en mere præcis og målrettet problemstilling. Hvad er det egentlig for et spørgsmål, du ønsker at give svar på inden for temaet "meningsdannelse, medier og virkelighed"?

Filosoffen Jean Baudrillard er rigtignok et oplagt valg, da mange der beskæftiger sig med mediers virkelighed trækker på hans arbejder. Et eksempel på én der bygger på Baudrillard, og som har beskæftiget sig med især fjernsynsmediets (og films) politiske meningsdannelsesfunktion, er den amerikanske pædagogiske filosof Douglas Kellner. Mange af Kellners artikler er tilgængelige på Kellners hjemmeside: http://www.gseis.ucla.edu/faculty/kellner/kellnerhtml.html Her kan du også finde en oversigt over de bøger han har udgivet (såsom "Media spectacle", "Postmodern theory" og "Television and the crisis of democracy"). Han har også redigeret bogen "Media and cultural studies". I det hele taget har mange inden for det brede felt "cultural studies" beskæftiget sig med mediers meningsdannelse og repræsentationer (her kunne Stuart Hall og John Fiske fx nævnes). "Cultural studies" kan siges at være semi-filosofisk, så spørg eventuel din vejleder om det godtages at du bygger på denne indfaldsvinkel (hvis du naturligvis skulle være blevet interesseret heri).

Men ellers - som igen Kristian allerede har sagt - så findes der en masse (anden) litteratur om dette tema på markedet.

Mvh.
Skrevet d. 11.02.2006 af Ravn81
I har ret i at emnet er bredt. Deri består netop mit problem.
Problemformuleringen er end ikke på tegnebordet.
Jeg er endnu på inspirationsjagt, og tænker meget over fra hvilken vinkel jeg skal gribe emnet an.

Jeg er glad for forslagene. Nogle, såsom Habermas, har min vejleder foreslået, andre, som Kellner, må jeg lig e snuse lidt til.

Baudrillard er jeg lidt usikker på om jeg vil give mig i kast med.
Jeg er mest interesseret i nyhedsmediernes betydning i forhold til meningsdannelse, og det er mit umiddelbare indtryk, at Baudrillard er mere optaget af filmfiktionens betydning(?).
MÃ¥ske tager jeg fejl - han har jo skrevet The Gulf War did not Take Place..
Skrevet d. 12.02.2006 af Albrechtsen
Du kan sagtens benytte Baudrillards begrebsapparat i en analyse af nyhedsmedierne. Baudrillard skriver dog (som så mange andre såkaldte `postmodernister`) på en noget syret måde (og enten synes man det er ret inspirerende eller også bliver man godt irriteret herover). Følger du `cultural studies`-sporet - og det kan jeg personligt ikke se noget problem i - og fokuserer på nyhedsmedierne eller journalismearbejde, så kan jeg foreslå dig også at kigge på noget af det Stuart Allan har skrevet (han er professor i School of Cultural Studies ved University of the West of England) Allan har forsket meget i netop dette område (han har skrevet bøger med titler som "News Culture", "Journalism - critical issues", "Media, risk and science" og "Journalism after September 11". Om ikke andet kan du måske få mere inspiration til en problemformulering ved at bladre forskellige bøger igennem.

Mvh.

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay