Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Medierne i senmoderniteten (Giddens og Bourdieu)

Skrevet d. 25.01.2006 af Smariasmurf
Jeg sidder og forbereder en eksamen og vil lige lufte lidt tanker i håb om måske at få lidt hjælp til afklaring af begreberne.

Min opgaves udgangspunkt er dette:

Hvad er det, der gør at vores samfund inviterer til opdragelse af børn i bedste sendetid som ren underholdning, og at mange familier tager imod tilbudet om hjælp til de problemer, de ikke selv kan finde en løsning på?

Jeg har taget fat på Bourdieus habitus teori ift. ændringer i den sociale bevidsthed. Her tænker jeg på, at moderne vaner, velstand m.m. skaber mere moderne tænkning, der igen kræver endnu mere moderne vaner - fx grunden til de mange livsstilsprogrammer på tv og selvudviklende guider i bogform.
Jeg har også tænkt på Giddens ift. hans udsagn om selvets reflektive projekt, der vel på mange måder handler om livsstil?

Som sagt har jeg nok ikke helt styr på begrebernes omfang, men virker det helt hen i vejret at koble dem til en forståelse af, hvorfor vi som aktører i samfundet benytter medierne for at få hjælp til fx børneopdragelse (og selvudvikling) og hvorfor medierne fylder mere i vores hverdag?

Hvis I har andre gode ideer tages de imod med kyshånd ;-)
Skrevet d. 27.01.2006 af Smariasmurf
Skulle vist have været tidligere ude, hvis jeg ville have kommentarer. Men nu er min eksamen overstået og det gik over forventning, så jeg har vist haft fat i de rigtige teorier alligevel. Dog skal der lyde en lille tak for inspiration via jer andres indlæg og svar.

- Smurf

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay