Kan i give mig nogle bud på def. af stress - og når det er ud fra et poststrukturalistisk perspektiv eks. med nikolas rose videre udv. af foucoults govermentalitybegreb.

Ud fra dette perspektiv godtages sandheder ikke - eks. kategori stress...

og derfor går jeg det videre men men men.....
Jeg har lidt svært ved at forstå nikolas rose i hans bog govering the soul.
så måske i kan hjælpe?? osv......

eller måske i han andre relevante bud.....

Hej Lars.

I min analyse vil jeg undersøge Professor Nikolas Rose’ videreudvikling af Foucault’s governmentalitybegreb, som Rose kalder psy-sciences.
Dorte Marie Søndergaard skriver i sin artikel ’Subjektivering og Desire - begreber på empirisk arbejde’, at med governmentalitybegrebet fokuseres på den magt, som frem for at lede og disciplinere direkte, skaber et rum inden for hvilket, individer kommer til at ’lede’ sig selv. Der er således tale om en magtform, der fungerer ved at tilskynde individer til at tage ansvaret for selv at disciplinere sig gennem ’frie valg’ mellem de alternativer, der tilbydes for eksempel i form af livsstile, konsummønstre, selvnarrativer etc.

Den psykoanalytiske tænkning som udgør et stærkt element i de psy-sciences, som Rose taler om gennemtrænger hverdagsdiskurserne, og går altså ind og bliver en form for selv-styrende tænketeknologi, med hvilke det enkelte individ sætter standarden og normen for det levede hverdagsliv.

Disse poststrukturalistiske og socialkonstruktionistiske pointer fører mig videre til begrebet om kulturel genkendelighed.
Mennesket er grundlæggende et kulturelt væsen, som er afhængig af kulturel og samfundsmæssig integration og med et Dorte Marie Søndergaardsk udtryk; at gøre sig kulturel genkendelig.

Jeg vil i min analyse også undersøge min informants betydningsskabende processer udfra denne pointe. Ligeledes vil jeg i min analyse gøre bruge af det diskurspsykologiske greb, der handler om fortolkningsrepertoire, der er et sæt af interrelaterede begreber organiseret omkring en eller flere centrale metaforer. Jeg vil her undersøge, hvorledes min informants fortælling er centreret omkring én central metafor og hvorledes denne fortælling udfolder sig som et egentligt gyldighedsprojekt.

Jeg vil også i min analyse trække på psykologerne Bronwyn Davies og Rom Harré’s forståelse af positioneringsbegrebet.
Ønsker at undersøge sammenhængen mellem individ og kontekst.
I mit metateoretiske udgangspunkt vil jeg således trække på nogle af de pointer, der ligger i de poststrukturalistiske, socialkonstruktionistiske og diskurspsykologiske perspektiver.

Jeg vil ikke acceptere fikseringerne som ’psykisk syg’ og diagnosen ’stresset’ er et udtryk for som en endegyldig sandhed. I stedet for vil jeg studere dem, som Professor Dorte Marie Søndergaard udtaler det: �Som et udtryk for en effekt af en virkeligheds- og sandhedsproducerende proces� (Søndergaard 2005: 237). Jeg vil undersøge det kompleksitetssøgende og konstruerende processer i samfundet og hos det enkelte individ, der konstruerer en stresset tilstand og bliver �psykisk syg,� samt at undersøge sammenhængen mellem individ og kontekst.

Jeg vil undersøge min informants italesættelse af sig selv ud fra den poststrukturalistiske pointe om subjektivering, som er optaget af det dobbelte blik på subjektet, som handler om samtidig væren og tilblivelse - subjektet er både handlende og underkastet sine kontekstuelle betingelser (Butler 1997). Subjektet er ikke bare underordnet magt, men bliver til i magt som produktiv handlende. Lektor Dorthe Staunæs siger om sociale kategorier, at det ikke er noget, man har eller er, men noget man gør. Fokus er ikke på essentiel væren men på konstrueret bliven. Sociale kategorier er altså ikke egenskaber, men derimod kategorier, der skabes i relation og sammenspil og som kan hverve bestemte aktører


Tilbage til Professor Nikolas Rose’ videreudvikling af Foucault’s governmentalitybegreb, som Rose kalder psy-sciences.

Som jeg gerne vil have tips vedr. ( empiri er offentlig ansat( lærer) med stress) eller henvisninger til litteratur men på dansk da jeg har lidt svært ved at forstå Roses bøger.

Håber du kan hjælpe... .

Kære Lars.

Jeg skriver først tilbage nu her fordi jeg har ikke kunnet finde den her dialog.
Jeg er godt klar over at jeg skal kunne definere stress mere biologisk også.
Mit empiri er situeret og af en folkeskolelærer. Og det er rigtigt det er kun en jeg interviewer og min case er ikke generelt tværtimod er det meget lokalt.
Tak for råd mht. litteratur. jeg havde Mitchell Deans bog. Og synes faktisk jeg har fundet nogle specialer på nettet som gav mig et godt indblik.


Problemformulering
Hvilke subjektiveringsmuligheder har og oplever min informant som fik stress og måtte sygemeldes?
- hvordan gør hun sig kulturel genkendelighed for sig selv og sin omverden?
- hvilke selvnarrativer taler hun sig selv til eksistens igennem?
- hvilke in- og ekskluderende processer er på spil ?
- hvordan forhandler hun sine sociale kategorier og subjektpositioner frem?

Teoretiske forståelseshorisont og handlemuligheder.
Jeg vil i min synopsis kortfattet introducere de teoretiske- og metodiske overvejelser, som jeg nu ligger til grund for analysen og skal forstås som et tematisk bud på, hvad den mundtlige eksamination vil omhandle.
I mit metateoretiske udgangspunkt vil jeg trække på nogle af de pointer, der ligger i de post-strukturalistiske, socialkonstruktionistiske og diskurspsykologiske perspektiver.
Jeg har valgt det halvstrukturerede livsverdensinterview som kvalitativ forskningsmetode i mit undersøgelsesdesign, eftersom det er et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at forstå og fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale (2000):19).
Det kvalitativ forskningsmetode har en åben struktur forstået på den måde, at jeg som interviewe er den der har styringen af samtalen og indledningsvis fremlægger mit tema og problemstilling for min informant. Og hvor jeg positionere mig med min faglige forståelsesfelt historiske rygsæk. Min informants fortælling og konstrueren af sig selv er i centrum. Synopsisens undersøgelsesdesign er indenfor den epistemologiske relativistiske tilgang, idet jeg er optaget af at undersøge såvel sammenhængen mellem individ og kontekst. Det kompleksitets-søgende og de konstruerende processer i samfundet og hos det enkelte individ, der konstruerer en �stresset tilstand� så Gitte bliver uarbejdsdygtig og må �sygemeldes� fra sit job. Dvs. at jeg ser en medarbejder - folkeskolelærer - offentlig ansat. et frø perspektiv. Buttum up....

Jeg har også tænkt på at bringe flow og stress ind sådan som charlotte bloch def. det. hvad siger du til det?

MVH merian