Hej jeg er jordemoderstuderende og skriver mit bachelorprojekt. Jeg tager udgangspunkt i en klinisk problemstilling, som er hvordan vi bedst yder jordemoderfaglig omsorg i presseperioden.
Sagen er den, at mange jordemødre og læger bruger instrueret presseteknik, den fra film, I ved, hvor kvinden ofte i ret håndfaste vendinger bliver formanet om at presse, ofte ude af sync med hendes egen iboende pressetang, som derfor bliver væk for hende. Hun bliver således afhængig af personalets instruktioner og bliver snydt for oplevelsen af at have født sit barn ved egen kraft. I modsætning hertil står fysiologisk presseteknik. Denne bygger på hendes egen mere uregelmæssige og meget mindre anstrengende presseteknik, som ovenikøbet har en række fysiologiske fordele, såsom bedre iltning af fosteret, og færre skader på bækkenbundsmuskulaturen osv.
Min opgave koncentrerer sig om, hvilken indflydelse instrueret presseteknik har for kvindens fødselsoplevelse (Ikke fødselsudkomme, som går på de fysiologike aspekter af fødslen).
Jeg er intereesseret i at analysere og kritisere vores praksis med instrueret presseteknik, udfra noget teori der kan anskueliggøre magtforhold i kommunikation og omsorg. Hvis fødslen skal rumme mulighed for personlig vækst eller "empowering" for kvinden, og det skal den ifølge vores etikkode, er det uhensigtsmææsigt at erstatte hendes egen udmærkede fødeevne med vores instruktioner. Vores opgave skal snarere være at hjælpe hende til at finde sin egne ressoucer frem, dem skal hun bruge i sit moderskab, og det starter lige her.
Nogen forslag til teoretiske pespektiver Jeg har selv tænkt på Goffmann men vil gerne have flere forslag