Luhmanns tillidsanalyse
Hej alle,
Jeg håber, der sidder et par garvede Luhmann-hoveder, som kan hjælpe mig med et par spørgsmål i forbindelse med Luhmanns tillidsanalyse. Jeg er nemlig i gang med en opgave omhandlende betydningen af tillid i et (risiko)samfund med fokus på virksomheder.
I og med at Luhmann skrev bogen om tillid før han udgav sit hovedværk, er der i tillidsbogen naturligvis nogle begreber, som ikke kommer i spil (bl.a. autopoiesis, iagttagelse etc.). Er der nogle, som har nogle overvejelser om, hvordan tillidsanalysen ville have set ud, hvis Luhmann skulle lave den i dag? Hvori ville de største forskelle være, og hvilke betragtninger er vigtige at få med? I forlængelse heraf er der så nogle der ved, hvorvidt Luhmann, når han omtaler "sociale systemer" i tillidsanalysen, forstår både interaktions-, organisations- og samfundssystemer, som han gør i sin senere teori?
Og endelig et sidste spørgsmål - er der nogle, der har et bud på, hvordan man kan forstå virksomheders placering i forhold til Luhmanns tillidsanalyse? Her tænker jeg på, hvordan Luhmann taler om personlig tillid versus systemtillid. Når han taler om systemtillid, er det dog overvejende tillid til funktionssystemer og generaliserede kommunikationsmedier, som han omtaler. Kunne man eventuelt argumentere for, at virksomheder placerer sig midt imellem Luhmanns personlige tillid og systemtillid...eller er det helt forkert forstået?
Som I nok kan høre, er jeg en smule forvirret, og jo mere jeg læser (læser bl.a. også Giddens), jo værre bliver det :) Så ja, jeg håber meget, der sidder nogle derude, som måske kan hjælpe med at sætte nogle ting på plads. Takker på forhånd for hjælpen.
Mange hilsner
Irene
Jeg håber, der sidder et par garvede Luhmann-hoveder, som kan hjælpe mig med et par spørgsmål i forbindelse med Luhmanns tillidsanalyse. Jeg er nemlig i gang med en opgave omhandlende betydningen af tillid i et (risiko)samfund med fokus på virksomheder.
I og med at Luhmann skrev bogen om tillid før han udgav sit hovedværk, er der i tillidsbogen naturligvis nogle begreber, som ikke kommer i spil (bl.a. autopoiesis, iagttagelse etc.). Er der nogle, som har nogle overvejelser om, hvordan tillidsanalysen ville have set ud, hvis Luhmann skulle lave den i dag? Hvori ville de største forskelle være, og hvilke betragtninger er vigtige at få med? I forlængelse heraf er der så nogle der ved, hvorvidt Luhmann, når han omtaler "sociale systemer" i tillidsanalysen, forstår både interaktions-, organisations- og samfundssystemer, som han gør i sin senere teori?
Og endelig et sidste spørgsmål - er der nogle, der har et bud på, hvordan man kan forstå virksomheders placering i forhold til Luhmanns tillidsanalyse? Her tænker jeg på, hvordan Luhmann taler om personlig tillid versus systemtillid. Når han taler om systemtillid, er det dog overvejende tillid til funktionssystemer og generaliserede kommunikationsmedier, som han omtaler. Kunne man eventuelt argumentere for, at virksomheder placerer sig midt imellem Luhmanns personlige tillid og systemtillid...eller er det helt forkert forstået?
Som I nok kan høre, er jeg en smule forvirret, og jo mere jeg læser (læser bl.a. også Giddens), jo værre bliver det :) Så ja, jeg håber meget, der sidder nogle derude, som måske kan hjælpe med at sætte nogle ting på plads. Takker på forhånd for hjælpen.
Mange hilsner
Irene
Hej Irene
Der findes flere opgaver som er skrvet om tilliden og Luhmann. Hvis du e.v.t henvender dig til JCVU i Århus, så ved jeg de har nogle man kan låne der
Men kort kan du stadig regne med tilliden bygger på fortroligheden. Og fortroligheden kommer gennem iagttagelser.
Antropolisering findes ikke hos Luhmann så Tillid er ikke kun noget der kan opstår i relationen mellem psykiske systemer.
Jeg regner med du mener funktionsystemer når du skriver samfundssystemer. Samfundsystemer kan ikke kommunikere med noget i omverden, de kan kun iagttage omverden og kun ud fra deres kode.
Men man vil, og der vej nokblive en hylen nu fra nogle af fundamentaliserne, godt kunne lave et Tillidensfunktionsystem hvor det generaliserede medie er Tillid. Om man så vil sige den læser det i koden tillid/mistillid eller måske næret/ikke næret kunne jo måske være en mulighed. Men sådan former for skelnen må man selv rode lidt med. Luhmann beskriver kun de funktionsystemer som han fandt vigtigst Endelig skal du lige passe på en skelnen mellem tillid og tiltro men det er du måske klar over.
Men tillidsbegrebet skal du nok ikke være så bange for, fordi den gamle bog er skrevet i den handleningsteoretiske periode.
Men med Gidden passer du lige på, det især når det drejer sig om de muligheder der kan opstå når der udvises tillid.
De som er væsenlig er at tilliden hos Luhmann er medføre en kompleksitetsreduktion, gennem en kompleksitetsforøgelse og at dette skaber nye muligheder. Altså findes der ikke en bestemt afgrænset antal muligheder der, men en hærskarenes mangfoldighed af muligheder.
Det enkete system må så selektere mellem disse muligheder og se hvad der kan give mening. Det er det selvfølgelig ikke alt der kan, men mulighederne forlægger dog. Jeg vil mene man kan sige at tilliden hos Luhmann er mulighedsskabende, men den hos Gidden kun er muligheds åbnende.
Nå men så det med dine virksomheder. Jeg går her ud fra du mener organisationsystemer. Her kunne du se i bogen "Viden om udannelse" af Jens Rasmussen m.f der er et ganske udemrket afsmit om hvad organisationssystemer er for nogle størrelser, hvordan de adskiller sig fra andre socialsystemer.
Men det kan jo være andre også vil dyde ind der, som ved mere om Giddens en jeg gør.
Der findes flere opgaver som er skrvet om tilliden og Luhmann. Hvis du e.v.t henvender dig til JCVU i Århus, så ved jeg de har nogle man kan låne der
Men kort kan du stadig regne med tilliden bygger på fortroligheden. Og fortroligheden kommer gennem iagttagelser.
Antropolisering findes ikke hos Luhmann så Tillid er ikke kun noget der kan opstår i relationen mellem psykiske systemer.
Jeg regner med du mener funktionsystemer når du skriver samfundssystemer. Samfundsystemer kan ikke kommunikere med noget i omverden, de kan kun iagttage omverden og kun ud fra deres kode.
Men man vil, og der vej nokblive en hylen nu fra nogle af fundamentaliserne, godt kunne lave et Tillidensfunktionsystem hvor det generaliserede medie er Tillid. Om man så vil sige den læser det i koden tillid/mistillid eller måske næret/ikke næret kunne jo måske være en mulighed. Men sådan former for skelnen må man selv rode lidt med. Luhmann beskriver kun de funktionsystemer som han fandt vigtigst Endelig skal du lige passe på en skelnen mellem tillid og tiltro men det er du måske klar over.
Men tillidsbegrebet skal du nok ikke være så bange for, fordi den gamle bog er skrevet i den handleningsteoretiske periode.
Men med Gidden passer du lige på, det især når det drejer sig om de muligheder der kan opstå når der udvises tillid.
De som er væsenlig er at tilliden hos Luhmann er medføre en kompleksitetsreduktion, gennem en kompleksitetsforøgelse og at dette skaber nye muligheder. Altså findes der ikke en bestemt afgrænset antal muligheder der, men en hærskarenes mangfoldighed af muligheder.
Det enkete system må så selektere mellem disse muligheder og se hvad der kan give mening. Det er det selvfølgelig ikke alt der kan, men mulighederne forlægger dog. Jeg vil mene man kan sige at tilliden hos Luhmann er mulighedsskabende, men den hos Gidden kun er muligheds åbnende.
Nå men så det med dine virksomheder. Jeg går her ud fra du mener organisationsystemer. Her kunne du se i bogen "Viden om udannelse" af Jens Rasmussen m.f der er et ganske udemrket afsmit om hvad organisationssystemer er for nogle størrelser, hvordan de adskiller sig fra andre socialsystemer.
Men det kan jo være andre også vil dyde ind der, som ved mere om Giddens en jeg gør.
Der skal selvfølgelig så Giddens, men det var tidlig på på dagen.
Hej SFK,
Jeg takker for dit lange indlæg og alle dine forskellige overvejelser.Jeg vil også prøve at henvende mig til JCVU i Århus, som du foreslår.
Mvh
Irene
Jeg takker for dit lange indlæg og alle dine forskellige overvejelser.Jeg vil også prøve at henvende mig til JCVU i Århus, som du foreslår.
Mvh
Irene
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension