Hej Nils

Til spørgsmål 1:
Når man arbejder med disse her systemer, skal man ind i systemernes egenlogik... noget vi på vores hold ikke har beskæftiget os så meget med! Begrebet `autopoeisis` er helt centralt i denne sammenhæng. Det er et begreb Luhman har lånt fra naturvidenskaben (mere præcist fra et eller andet sted i biologien). Et system er Altid autopoetisk ... dvs. selvskabende eller selvopretholdende. Det der er centralt i denne sammenhæng er at systemet på grund af dets karakter som autopoetisk må betragtes som lukket. Og det er lige præcis denne lukkethed, der er forudsætningen for at systemet kan være åbent for omverdenen, men systemet er altid selvreferentielt, så det bevæger sig typisk ikke ud over sine egne binære koder og forholder sig til omverden i henhold til dettes binære koder. Med andre ord det er den autopoetiske organisationsform, der sikrer at systemet er i stand til at agere i forhold til omverdenen.... tilbage til dit spørgsmål.... system B kan irritere system A, men ikke ændre system A, det kan kun ændre sig selv, typisk som en reaktion på en irritation, men ændringen sker indenfor det lukkede system og på systemets egne præmisser!!!
For uddybning se Kneer og Nassehi`s introduktionsbog til Luhman i afsnittet "3.2 Nyere udviklinger i systemteorien" s. 51- 60


Spørgsmål 2:
Tror det er den første definition du skal holde dig til, kommunikation vil - tror jeg - ifølge Luhman altid være en iagttagelse, jf denne kommentar fra Kneer og Nassehi: "Luhman følger Spencer Browns opfordring: `Draw a distinction` og definerer iagttagelse som betegnelse-ved-hjælp-af-en-skelnen."
(Kneer og Nassehi "Niklas Luhman", 1997, p. 100)

HÃ¥ber det gav lidt mening ;-)

Mvh
Laust