Hej,

Du skal have fat i "Arnoldi, Jakob: "Modernisering, social mobilitet og systemteori. En diskussion af Niklas Luhmanns systemteori" i Dansk Sociologi 2/98.

Det er en glimrende artikel, hvor Luhmann sættes over for Bourdieu. Der er nogle virkelig gode pointer i artiklen; bl.a. at en af hovedforskellene på Luhmann og Bourdieu er, at de Luhmann arbejder med `semantik`, mens Bourdieu arbejder med `pragmatik`.

Mvh. Kristian

Hej,

Jeg er lidt i tvivl. Mit bud er, at en konvertering ikke giver meget mening, da økonomisk (ØK), kulturel kapital (KK) og den totale mængde kapital (symbolsk kapital - også et udtryk for social anerkendelse, magt, prestige, etc.)) er de tre differentieringsprincipper for den sociale orden (Bourdieus tredimensionale rum).

Hvad mener du helt præcist med, at du tror ØK kan konverteres til KK? Kapitalbegreberne henviser jo til, at der er i samfundet findes "domæner" eller felter, hvor kapitalerne har indbyrdes set optager hver deres relative andel. Feltets specificitet finder man netop i den særegne konstellation af kapitalformerne, som er udtryk for et eller andet magtforhold, hvor de dominerende bestemmer over de dominerede. Altså: Kapitalformer kan ikke bare konverteres, da de er udtryk for forskellige sider af samfundet (som tilsammen, ifølge Bourdieu, og det har han vel ret i, spiller en stor rolle for hele samfundets organisering og dynamik).

Var det et svar?

Mvh. Kristian

Kan nogen redegøre kapitalernes indbyrdes placering i dette hierarki?

Hej

Det bør nævnes, at vi skal skelne mellem 2 betydninger af kapital for Bourdieu:

1) Kapital, der er med til forme ens præferencer i form af habitus. Her nævner Bourdieu i distinktionen, at man kan stige i samlet kapitalmægde, men det er væsentligt sværere at ændre på sin fordeling af kapital. (Noget af denne kapital indlejres i kropssprog mm og får betydning for den anden betydning af kapital)

2) Kapital som magt - her kan man nemmere ændre på sammensætning ved gennem gammildhed eller lignende at øge sin social kapital (fx skabe netværk) vha. sin økonomiske kapital ligesom man kan købe bøger og gå til koncerter og opnå kulturel kapital.

Det bør lige nævnes, at der er et komplekst samspil mellem disse 2 niveauer og at opdelingen er hjemmegjort af mig selv, så tag den med et gran salt. Men det ervgtigt, at man forstås kapital på somme præferencegenerende og som magtmiddel.

Paz

Christoph

Projektet går på problematikken " Drenge i kvinde dominerede miljøer" og i den forbindelse implementering af aktiviteter som henvender sig til drengene, aktiviteter som tager udgangspunkt i drengenes potentiale for fysiske aktiviteter. Hvor pigernes potentiale ligger mere på det sproglige. I den forbindelse er der tale om et fællesskab mellem kvindelige pædagoger og pigerne i institutionen. Om vil man et felt mellem de kvindelige pædagoger, og et doxa som pigerne nemmere kan være i! Vi har lavet en website til projektet www.drengenes-jihad.dk
Jeg har bestilt bogen!

Hej

Vi har ikke til hensigt at forsvare slåskultur, men mere at vise at der også er en anden måde at se drengenes adfærd på! Bare fordi der er en stor overvægt af kvinder i vores institutioner, og der er nogle mere eller mindre beviste/ubeviste normer i spil i disse institutioner, ikke kun er den ene sandhed om drengenes adfærd.

Slåskultur er en måde at bruge den vildskab, som til tider, er en del af institutionerne dagligdag. Så er spørgsmålet om det er muligt at bruge denne vildskab til noget konstruktivt, altså at få noget ud af den i pædagogisk sammenhæng, i stedet for at have den om modstander. Og bruge de sparsomme resurser som bliver afsat til området på at bekæmpe denne vildskab.

I kampsituationer, hvad enten det er med sværd, brydekamp eller hvad det nu måtte være, kræves det, at man er vågen og tilstede, man skal tænke strategisk og træffe hurtige beslutninger, da tøven kan være forskellen mellem sejr og nederlag. Derved trænes man i iagttagelsesevne, koncentration og beslutsomhed. Kamp er en god måde at få kropslige og sanselige oplevelser. Man udfører hurtige bevægelser, har tæt kropskontakt, mærker partnerens vægt spændstighed lugt, ånde, og sved. Man oplever træthed og træner sin balance for bedst at kunne stå imod. Man lærer egne muligheder og begrænsninger at kende. Man bliver trænet i at aflæse kropssprog ved at aflæse partneren – satser han på en hurtig sejr, røber hans mimik om han angriber eller trækker sig tilbage?
Den kinæstetiske sans arbejder under kamp, man spænder musklerne mere eller mindre alt efter hvilken situation man er i. Den vestibulære sans trænes også, da det gælder om at være i ligevægt og undgå at tabe balancen. Den taktile sans bruges til at bedømme den andens vægt og spændstighed.
Man får også mulighed for at opleve mange forskellige følelser. Man kan opleve glæde over en sejr, irritation over et mislykket angreb, vrede og skuffelse over et nederlag. Her er evaluering vigtig så følelserne kan bearbejdes. Pædagogerne skal tale med børnene om, hvad der gjorde en kamp god eller dårlig. Hvad sker der, hvis to kæmpende kun angriber og ikke forsvarer sig? Eller hvis den ene kun angriber og den anden kun forsvarer sig? Hvad betyder fairness, og hvordan kan man gøre kampene mere fair? Det er gennem den slags spørgsmål, børnene kan komme frem til vigtige, personlige erkendelser.
Der er også mange piger som vil også gerne slås, men i trygge rammer hvor de kan få positive erfaringer med at bruge kroppen og lære deres fysiske og mentale/psykiske ressourcer at kende. Det kan eksempelvis være, brydekampe, skubbekampe og ved at fægte med sværd.
Piger kan gennem kamp mod drenge opleve at de har lige så meget hurtighed, spændstighed og styrke som drengene, altså opleve ligeværdighed.
Der ligger mange gode perspektiver i at gøre det legalt at kæmpe fysisk mod hinanden. Drengene kan få afløb for nogle af alle deres kræfter. Begge køn kan træne kroppen og komme til at beherske den bedre.. Det giver selvtillid, og man får både kropslige og sociale erfaringer. Det korporlige slagsmål, der respekterer en eller anden form for bestemte og klare regler i de sikre rammer kan give både drenge og piger nogle erfaringer med, hvad fysisk vold indebærer.

Slåskampe, brydning, vilde lege, altså bevægelse har kolossal betydning for børns udvikling og trivsel. Børns verden er bevægelse og handling, og hvis børnene skal udvikle sig optimalt, intellektuelt, kropsligt og socialt, må pædagogerne give børn mulighed for at lære på den måde, der er mest naturlig for dem: Med hele kroppen.

Hvordan lære børnene grænsen mellem den gode slåskamp og dårlige slåskamp?

Ved at tage sig tid til at forklare de bagvedliggende grunde til, at reglerne er som de er, øges børnenes forståelse og medejerskab af legen. De ved egentlig godt, at det ikke er sjovt, at blive ramt i hovedet, at det gør ondt og, at man måske begynder at græde. De ved selv, hvordan de ville reagere i en sådan situation og, det kan bruges som en reference til, hvordan andre givetvis ville reagere i en lignende situation. Børnene accepterer derfor reglen og forsøger at efterleve den. På denne måde trænes børnenes empati, da de tvinges til at reflektere over og sætte sig ind i andres reaktioner og følelser.

PS. vores projekt ligger på vores hjemmeside

I forbindelse med trådens første spørgsmål, vil jeg lige gøre opmærksom på, at der sidste år udkom en glimrende antologi: A.Nassehi & Gerd. Nollmann (red.): Bourdieu und Luhmann. Ein Theorienvergleich. (Suhrkamp Taschenbuch Wissenschaft 1696). Men den er selvfølgelig ret så tysk..