Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Lidt opklaring omkring Luhmann teori:

Skrevet d. 11.12.2007 af Peterl
Jeg har på ganske glubsk vis kastet mig over Sociale Systemer (2000) i håbet om at forstå Luhmanns teoriarkitektur lidt bedre. Jeg har læst Åkerstrøm, Seidl, Kneer og Nassehi men jeg føler stadig, at jeg har nogle huller som jeg tænker, at nogle af de kloge folk herinde vil kunne udfylde/besvare.

Hvad er kort og præcist forskellen mellem Spencer Browns forskelstænking og den måde, hvorpå Luhmann bruger kode-begrebet. Er kode bare en institutionaliseret forskel eller hvorledes?

Yderemere underer det mig, hvordan funktionssystemet skal tænkes. Skal der altid være et symbolsk gernaliserede medie, og kan man overhovedet påvise sine egen funktionssystemer (udover økonomi, ret etc.) uden, som Luhmann at benytte årevis på at behandle dem hver især. Med andre ord - er der nogen der har benyttet "selv-opfundne" funktionssystem (ligsom Åkerstrøm gør det) og hvilken argumentation er taget i ed herfor?
Skrevet d. 11.12.2007 af KristianKarlson
Hej,

Nu er det lang tid siden, jeg har rodet så specifikt med Luhmann, så jeg kommer kun med et forsøgsvist bud på Spencer-Brown-problematikken. Jeg ser det ikke som særligt kompliceret, men det kan sagtens være jeg er galt på den. Luhmann bruger Spencer-Brown i sin epistemologiske konstruktivisme. Spencer-Brown siger, at form er forskel, altså muligheden for at "draw a distinction", som Luhmann refererer til tidligt i Sociale Systemer. Disse forskelle "betegner", dvs. de deler verden op i noget, der betegnes og noget, der ikke betegnes. Dette kan vi forstå som forskellens inder- og yderside. Denne "identitet", som forskellen danner, er grundlaget for Luhmanns tankegang. Identitetsaspektet er centralt, fordi indersiden ikke er det vigtige! Det er derimod grænsedragningen, altså selve skellet, mellem inder- og ydersiden, der konstituterer formen - og hos Luhmann systemet. Luhmann snakker flere steder om fx grænsedragning til (og derved også åbenhed mod) omverdenen som den måde "systemet lukker om sig selv på". Det er også den logik, der ligger i autpoiesis-tanken - vil mit bud være.

For Luhmann består de sociale systemer netop af forskelle. Forskellene hos Luhmann er de binære koder, du taler om - sådan som jeg ser det. Andre navne for disse forskelle eller koder er kommunikation, iagttagelse, tilslutning eller grænsedragning. Disse begreber er for mig at se synonymer i Luhmanns univers. Om koderne så er institutionaliserede, er et andet spørgsmål. Personligt mener jeg, at du der har en god måde at formulere det på. Samfundssystemerne hos Luhmann emmer jo fælt meget af "modernitetens institutioner". Fx er et selvstændigt, uddifferentieret økonomisk system (aka markedet) kendetegnet ved koden profit/ikke-profit, hvilket de fleste nok vil være uenige i. Så koderne er helt klart "historisk situerede", hvis vi skal bruge et andet begreb. Luhmann snakker her om "semantik" til at tematisere den historiske udvikling i disse "lededifferencer".

Ang. det med "selv-opfundne" systemer, så finder man ikke bare lige på systemet. Forhåbentligt er det ansporet af en empirisk iagttagelse af samfundet, fx politik/forvaltning, som Åkerstrøm arbejder med. Husk, at "empiri" her får en anden betydning, end sådan jeg i hvert fald normalt forstår det. Empiri går jo på, om der i samfundet er særlige iagttagelseskoder, der anvendes (som fx politik/forvaltning). Samtidig behøver det hele jo ikke at være på samfundsniveau (altså samfundssystemerne), man kan jo med Luhmann også se på organisationer og/eller interaktionssystemer. Sidstnævnte lægger, sådan som jeg ser det, især op til tanker om, hvordan man definerer (konstituterer) systemet.

mvh Kristian
Skrevet d. 13.12.2007 af Peterl
Tak for dit gode svar, Kristian

Forskelle er som jeg ser det, den form, hvorved kommunikationen er mulig. Der kommunikeres henover en forskel, der deler verden op i plus/minus (eks. ret/uret), og der kan i kommunikationen kun markeres på én af siderne. Denne forskelstænkning gælder for al iagttagelse af kommunikation, hvor verden "kløves" efter den valgte forskel.

Jeg er med på, at ovenstående gør forskellen binær (plus og minus side), men kan man virkelige sidestille forskellen med en kode? Således er alt jo en kode, "bil/ikke bil" "sød/dum"?

Er der ikke muligt, at koderne som du selv er inde på, at koder er "historisk situerede", og dermed kun iagttages når der er tale om Luhmanns funktionssystemer og når noget får en general karakter: kærlighed, økonomi, ret, videnskab, religion etc.?

Der er naturligvis forskellige i kommunikationen, men mon ikke der er et empirisk skel mellem forskel og kode?

Med andre ord, hvor går skellet fra forskel til kode -jeg er tydeligevis på usikker grund og jeg vurderer det som en vigtigt pointe at få afklaret.

Skrevet d. 13.12.2007 af KristianKarlson
Hej Peter,

Jeg er meget enig i dine betragtninger. Måske handler skellet mellem kode og forskel ikke så meget om et empirisk skel, men mere om skellet mellem Luhmanns almene systemteori og hans efterfølgende "empiriske" analyser af samfundssystemerne. Jeg ved ikke, om det er det samme, du er ude efter ovenfor. Jeg tænker det sådan, at [i]forskel[/i] (og dermed også form) netop markerer det erkendelsesteoretiske aspekt i Luhmanns teori, mens [i]kode[/i] markerer en "operationalisering" af dette i empiriske analyser af de forskellige systemer. Kode er selvfølgelig også et abstrakt begreb, men typisk vedhæfter Luhmann en referent til koden (fx profit/ikke profit). Alligevel er mit argument ikke helt vandtæt, da Luhmann bruger udtrykket lededifference til at betegne de overordnede reproduktionskoder i systemerne. Det er også derfor, at jeg altid tænker begreberne kode, forskel, grænsedragning, iagttagelse, kommunikation osv. som mere eller mindre ækvivalente.

Om det hjælper med at afklare "forskellen" mellem forskel og kode er et godt spørgsmål ;)

vh Kristian

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay