Hej,

Nu er det lang tid siden, jeg har rodet så specifikt med Luhmann, så jeg kommer kun med et forsøgsvist bud på Spencer-Brown-problematikken. Jeg ser det ikke som særligt kompliceret, men det kan sagtens være jeg er galt på den. Luhmann bruger Spencer-Brown i sin epistemologiske konstruktivisme. Spencer-Brown siger, at form er forskel, altså muligheden for at "draw a distinction", som Luhmann refererer til tidligt i Sociale Systemer. Disse forskelle "betegner", dvs. de deler verden op i noget, der betegnes og noget, der ikke betegnes. Dette kan vi forstå som forskellens inder- og yderside. Denne "identitet", som forskellen danner, er grundlaget for Luhmanns tankegang. Identitetsaspektet er centralt, fordi indersiden ikke er det vigtige! Det er derimod grænsedragningen, altså selve skellet, mellem inder- og ydersiden, der konstituterer formen - og hos Luhmann systemet. Luhmann snakker flere steder om fx grænsedragning til (og derved også åbenhed mod) omverdenen som den måde "systemet lukker om sig selv på". Det er også den logik, der ligger i autpoiesis-tanken - vil mit bud være.

For Luhmann består de sociale systemer netop af forskelle. Forskellene hos Luhmann er de binære koder, du taler om - sådan som jeg ser det. Andre navne for disse forskelle eller koder er kommunikation, iagttagelse, tilslutning eller grænsedragning. Disse begreber er for mig at se synonymer i Luhmanns univers. Om koderne så er institutionaliserede, er et andet spørgsmål. Personligt mener jeg, at du der har en god måde at formulere det på. Samfundssystemerne hos Luhmann emmer jo fælt meget af "modernitetens institutioner". Fx er et selvstændigt, uddifferentieret økonomisk system (aka markedet) kendetegnet ved koden profit/ikke-profit, hvilket de fleste nok vil være uenige i. Så koderne er helt klart "historisk situerede", hvis vi skal bruge et andet begreb. Luhmann snakker her om "semantik" til at tematisere den historiske udvikling i disse "lededifferencer".

Ang. det med "selv-opfundne" systemer, så finder man ikke bare lige på systemet. Forhåbentligt er det ansporet af en empirisk iagttagelse af samfundet, fx politik/forvaltning, som Åkerstrøm arbejder med. Husk, at "empiri" her får en anden betydning, end sådan jeg i hvert fald normalt forstår det. Empiri går jo på, om der i samfundet er særlige iagttagelseskoder, der anvendes (som fx politik/forvaltning). Samtidig behøver det hele jo ikke at være på samfundsniveau (altså samfundssystemerne), man kan jo med Luhmann også se på organisationer og/eller interaktionssystemer. Sidstnævnte lægger, sådan som jeg ser det, især op til tanker om, hvordan man definerer (konstituterer) systemet.

mvh Kristian

Hej Peter,

Jeg er meget enig i dine betragtninger. Måske handler skellet mellem kode og forskel ikke så meget om et empirisk skel, men mere om skellet mellem Luhmanns almene systemteori og hans efterfølgende "empiriske" analyser af samfundssystemerne. Jeg ved ikke, om det er det samme, du er ude efter ovenfor. Jeg tænker det sådan, at [i]forskel[/i] (og dermed også form) netop markerer det erkendelsesteoretiske aspekt i Luhmanns teori, mens [i]kode[/i] markerer en "operationalisering" af dette i empiriske analyser af de forskellige systemer. Kode er selvfølgelig også et abstrakt begreb, men typisk vedhæfter Luhmann en referent til koden (fx profit/ikke profit). Alligevel er mit argument ikke helt vandtæt, da Luhmann bruger udtrykket lededifference til at betegne de overordnede reproduktionskoder i systemerne. Det er også derfor, at jeg altid tænker begreberne kode, forskel, grænsedragning, iagttagelse, kommunikation osv. som mere eller mindre ækvivalente.

Om det hjælper med at afklare "forskellen" mellem forskel og kode er et godt spørgsmål ;)

vh Kristian