Hej Balle

Som du sikkert ved, udviklede Kuhn paradigme-begrebet til at forklare udviklingen inden for naturvidenskaberne, hvorfor nogle afviser, at man kan bruge det andre steder. Imidlertid er der mange, der har anvendt Kuhns begreber på de andre videnskabelige grene, og jeg mener helt sikkert, du kan sige, at humanisme (du mener vel humaniora) og nat.vid. er i to forskellige paradigmer. Fx kan man sige, at dele af filosofien deler genstandsfelt med nat.vid., men det er som bekendt meget forskelligt, hvor de lægger fokus i studierne - måske pga. at det er forskellige paradigmer.

Jeg har for øvrigt også stødt på meget brede udlægninger af Kuhns paradigme-begreb, så at det dækker langt mere end videnskabelige udviklinger (en udlægning som jeg er kritisk over for, men jeg kan godt følge den): Fx sammenlignes "paradigme" med Gadamers "horisont" og med Foucaults "episteme". Interessant, men meget bredt - kanske noget af Kuhns skarphed ryger i svinget, når han udvides så meget?

Mvh. Nilse

hej alle,

jeg synes D R svært at kende forskel på Diskurs og PAradigme.
Er der nogen som kan forklare dette.

Mvh Kvidre

Hej kvidre.

Du kan tænke på et paradigme som en fast dagsorden, som kan sætte ramme for en diskurs. Et emne kan diskuteres ud fra mange perspektiver. Diskussionen om muhammedtegningerne kan være journalistisk, politisk, politologisk, sociologisk, medieanalytisk og så videre. Hvis tegningerne skal indgå i en sociologisk fagdiskurs, er der visse retningslinjer for hvordan det kan gøres sagligt. Disse retningslinjer har paradigmatisk karakter; men de udgør ikke et helstøbt paradigme i Kuhns forstand.