Kritisk realisme og casestudier
Hej...
Vi er ved at skrive bacheloropgave og er lidt på herrens mark...
Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt er kritisk realisme. Vi tror vi har fundet frem til at kritisk realisme har abduktive / retroduktive slutninger. Vi tror også vi har et casestudie, men er nu meget i tvivl om vi kan have et casestudie sammen med kritisk realisme, fordi Bent Flyvbjerg skriver at et casestudie er induktivt. Vi er ikke helt sikre på om spørgsmålet her overhovedet giver mening - men det ville være dejligt at høre fra nogen som evt. kunne kode det her meget kludrede spørgsmål og kunne sige at man sagtens kan have et casestudie og en kritisk realistisk tilgang og hvis der evt var noget litteratur I kunne anbefale som vi kunne bruge ville det også være rigtig fint!
På forhånd tusind tak for hjælpen!!
Vi er ved at skrive bacheloropgave og er lidt på herrens mark...
Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt er kritisk realisme. Vi tror vi har fundet frem til at kritisk realisme har abduktive / retroduktive slutninger. Vi tror også vi har et casestudie, men er nu meget i tvivl om vi kan have et casestudie sammen med kritisk realisme, fordi Bent Flyvbjerg skriver at et casestudie er induktivt. Vi er ikke helt sikre på om spørgsmålet her overhovedet giver mening - men det ville være dejligt at høre fra nogen som evt. kunne kode det her meget kludrede spørgsmål og kunne sige at man sagtens kan have et casestudie og en kritisk realistisk tilgang og hvis der evt var noget litteratur I kunne anbefale som vi kunne bruge ville det også være rigtig fint!
På forhånd tusind tak for hjælpen!!
Hej
Jeg ved ikke om det kan hjælpe, men her kommer et par bud på jeres problemstilling:
1) Casestudie og kritisk realisme: Flyvbjerg trækker blandt andet på Bourdieu, som nogen opfatter som kritisk relalist (han kalder sig selv strukturalistisk konstruktivist eller konstruktivistisk strukturalist). Så på den måde kunne der være en sammenhæng.
2) Flyvbjerg taler om det strategiske casevalg: Man benytter så at sige sin viden (og den viden man løbende indsamler) til at vælge en case. på den måden er casestudiet jo heller ikke rent induktivt, fordi teorien starter med at "stille spørgsmållene".
Så jeg kan ikke se, at I skulle have gjort noget ufornuftigt...
Christoph
Jeg ved ikke om det kan hjælpe, men her kommer et par bud på jeres problemstilling:
1) Casestudie og kritisk realisme: Flyvbjerg trækker blandt andet på Bourdieu, som nogen opfatter som kritisk relalist (han kalder sig selv strukturalistisk konstruktivist eller konstruktivistisk strukturalist). Så på den måde kunne der være en sammenhæng.
2) Flyvbjerg taler om det strategiske casevalg: Man benytter så at sige sin viden (og den viden man løbende indsamler) til at vælge en case. på den måden er casestudiet jo heller ikke rent induktivt, fordi teorien starter med at "stille spørgsmållene".
Så jeg kan ikke se, at I skulle have gjort noget ufornuftigt...
Christoph
Hej,
Ja, jeg er enig med Christoph. Der er ikke noget, der umiddelbart skulle være imod, at man kan bruge kritisk realisme (a la Bhaskar) til case-studier. Pointen i kritisk realisme er vel, at virkeligheden fungerer på flere niveauer. Vi kan ikke erkende dem alle [i]direkte[/i], men derimod erhverve os viden om de underlæggende niveauer [i]indirekte[/i] gennem videnskaben (fx sociologien). Her kan casestudiet da være en udmærket metode til at nå nærmere de mere underliggende niveauer. Fx kan man forestille sig, at et kvalitativt casestudium af en organisation med fokus på organisationens ledelseskultur. Kultur kan ikke erfares "direkte", men sætter sig igennem på en række punkter, som vi som sociologer eller antropologer mener at kunne iagttage eller observere.
Så ja, casestudiet er induktivt, men kritisk realisme kan vel også indeholde den slutningsform - og vel også en kombination, så den bliver mere "abduktiv", som I kalder det.
Ved ikke, om I kan bruge indsparket til noget. Videnskabsteori og metode er ofte svære at skille ad ;)
mvh Kristian
Ja, jeg er enig med Christoph. Der er ikke noget, der umiddelbart skulle være imod, at man kan bruge kritisk realisme (a la Bhaskar) til case-studier. Pointen i kritisk realisme er vel, at virkeligheden fungerer på flere niveauer. Vi kan ikke erkende dem alle [i]direkte[/i], men derimod erhverve os viden om de underlæggende niveauer [i]indirekte[/i] gennem videnskaben (fx sociologien). Her kan casestudiet da være en udmærket metode til at nå nærmere de mere underliggende niveauer. Fx kan man forestille sig, at et kvalitativt casestudium af en organisation med fokus på organisationens ledelseskultur. Kultur kan ikke erfares "direkte", men sætter sig igennem på en række punkter, som vi som sociologer eller antropologer mener at kunne iagttage eller observere.
Så ja, casestudiet er induktivt, men kritisk realisme kan vel også indeholde den slutningsform - og vel også en kombination, så den bliver mere "abduktiv", som I kalder det.
Ved ikke, om I kan bruge indsparket til noget. Videnskabsteori og metode er ofte svære at skille ad ;)
mvh Kristian
Metodesynet i kritisk realisme er gengivet i A. Sayer: Method in Social Science. Routledge, Abingdon 1992. Begrundelsen for abduktion ud fra kritisk realisme findes i eksempelvis Danermark et al. som både fndes på svensk og engelsk.
Casestudier kan foretages fra flere videnskabsteoretiske positioner. Yin`s er induktiv; men der er intet i vejen for en deduktiv eller abduktiv tilgang for et casestudie. Ud fra kritisk realisme fokuserer caset på at afdække emergent kausalitet; det indebærer at opstille forskellige hypoteser om, hvilke kræfter og mekanismer, som har frembragt fænomenet.
Problemet med en kritisk realistisk tllgang for casestudiet er umiddelbart, at det lægger op til sammenligning med andre cases.
Casestudier kan foretages fra flere videnskabsteoretiske positioner. Yin`s er induktiv; men der er intet i vejen for en deduktiv eller abduktiv tilgang for et casestudie. Ud fra kritisk realisme fokuserer caset på at afdække emergent kausalitet; det indebærer at opstille forskellige hypoteser om, hvilke kræfter og mekanismer, som har frembragt fænomenet.
Problemet med en kritisk realistisk tllgang for casestudiet er umiddelbart, at det lægger op til sammenligning med andre cases.
Hej igen!
Det er bare rigtig dejligt i har ville bruge tid på at hjælpe os!! Det er vi virkelig glade for! Det er nogle super svar vi har fået som vi kan bruge i vores overvejelser! Så tusind tak for hjælpen!!!
Det er bare rigtig dejligt i har ville bruge tid på at hjælpe os!! Det er vi virkelig glade for! Det er nogle super svar vi har fået som vi kan bruge i vores overvejelser! Så tusind tak for hjælpen!!!
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension