Hej Marlene

Jeg er ikke selv så meget inde i Foucault, men jeg ved, at der er en del der ofte stiller spørgsmål ang. Foucault og brugen heraf til filosoffen, Anders Fogh Jensen på adressen www.filosoffen.dk Her er der et debatforum, hvor du har mulighed for at stille ham spørgsmål.

Der er sikkert også en hel del herinde, som kan besvare dine spørgsmål, men jeg ville blot informere dig om den anden mulighed, så du har et alternativ - specielt da du er under tidspres.

Hilsen

Flemming

Hej Marlene,

Her er nogle forsøgsvise svar på og overvejelser over dine spørgsmål:

1) Begreberne er udviklet i forbindelse med de historiske analyser, som Foucault laver. Foucault er først og fremmest idéhistoriker - han ser både på historiske epoker (hvor han prøver at lokalisere diskursformationer - jf. hans vidensarkæologi) og på udviklingen mellem historiske epoker (hvor han ser på diskursive overlejringer - jf. genealogien). På den måde er Foucaults begreber tæt knyttet til de "empiriske" begivenheder, som han undersøger - teori og empiri falder på den måde sammen. Personligt synes jeg, at det er en utrolig frugtbar (og omfattende) tilgang til tingene, da begreberne ikke kun konstrueres i teoretiske "metaframes", men hænger sammen med konkrete (historiske) fænomener.

2) Dette knytter sig an til punkt 1. Det er nemlig vigtigt, at når man studerer et givent område/felt, at man selv prøver at udvikle en form for "analytik", der har bund i empiriske fænomener, og hvor man kan udlede nogle generelle (og i den forstand mere teoretiske) begreber. Dette kræver - i hvert fald hvis man følger Foucault - at du læser ALT på området og laver en arkæologi eller genealogi. Da dette selvfølgelig ikke kan lade sig gøre (eller er i hvert fald svært i et speciale), kan man gøre det lidt mere "ad hoc" ved at fokusere på særlige begreber og deres relationer til andre begreber - altså prøve at fokusere på en særlig diskursiv formation. Så svaret på dit spørgsmål om, hvilken betydning det har at overføre disse begreber til en særlig kontekst er, at du skal bruge dem fantasifuldt og ikke rigidt (fx sige, at det "bare" handler om magt/viden-relationer, hvor mennesker undertrykkes af vidensdiskurser, men derimod gå ind og pege på nogle konkrete eksempler, hvor man kan antyde magt/viden-sammenhænge - og måske popper der et fedt begreb op i din bevidsthed - og så er du pludselig mere Foucaultsk ;)). Det er selvfølgelig let nok at sige - men det er, så vidt jeg har forstået, Foucaults egen idé.

3) Her er du ude i et lidt andet type spørgsmål, der er af mere metodologisk (og egentlig også videnskabsteoretisk) karakter. Det er spørgsmålet om, hvad man kan tillade sig at gøre "bag om ryggen" på folk. Personligt synes jeg, at det er problematisk at tolke alt for meget bag om ryggen på folk, når man nu engang har spurgt dem. Hvad man derimod kan gøre - og det er blot én ud af mange måder - er at fokusere på sammenhænge mellem informanternes udsagn for at se på hvad man kan kalde "nodalpunkter" - altså udsagn, der går igen eller som forstås/forklares forskelligt eller ens af informanterne.
Når det så kommer til spørgsmålet om, at du er for kritisk, så kan man altså ikke "skyde skylden" på Foucault, selvom han dog hjælper én godt på vej. I sidste ende er det et metodologisk valg, som du må gøre dig (og det selvfølgelig gerne ud fra relevant litteratur).

4) Glimrende! Din vejleder har fat i noget interessant (en tanke, jeg da sørme selv vil bruge, når jeg sidder med Foucault næste gang ;)). Når du nu sidder med relevant data, så har du netop også muligheden for at kritisere nogle af Foucaults pointer. Måske er magt/viden-akserne ikke så entydige, som Foucault gerne vil gøre dem til (dog er Foucault heller ikke entydig på dette område, men det er en anden snak). Endvidere kan man jo generelt kritisere Foucault for at læse magt ind i stort set alting (selvom jeg dog personligt er ret enig, for så vidt som, at man forstår magt som "produktive magtrelationer").
Man kan måske sige - for at se det fra en anden vinkel - at når du nu har brugt Foucault til at "modellere" dine analyser, så kan det være svært at kritisere ham ud fra din empiri (da din analyse af empirien jo netop er formet/modelleret af Foucaults teori). Jeg tror, at så længe du har nogle refleksioner over denne problematik, så viser det selvkritik, og det plejer de ansatte jo godt at kunne lide ;)

Håber du kunne bruge de få input og held og lykke med specialet. Du skriver bare igen - evt. på mail - hvis der er noget, der skulle være uklart.

Mvh. Kristian

Hej Marlene,

Jeg studerer såmænd bare sociologi på 6. semester og har haft en fritidsinteresse for Foucault - så mere er der ikke i det, men tak for komplimenten. Her kommer lidt refleksioner – og det er altså kun refleksioner, hvorfor du ikke kan bruge det direkte, men selv må prøve at tænke ind i din konkrete undersøgelse.

1.
Det jeg prøvede at sige noget om var, hvordan man kan �bruge� Foucault, og hvordan Foucault selv gerne vil bruges. Derfor vil jeg svare på dit spørgsmål: �Uden at du kender min speciale-empiri, hvad ser du så som henholdsvis fordelen og ulempen generelt ved brugen af Foucaults magtanalyse til at forstå en lokal sammenhæng som magtrelationer i en virksomhed?�
Jeg vil mene, at fordelen er, at man kan analysere diskursive, altså mere �lingvistisk-strukturelle�, konstellationer, der sig gældende på det givne felt – for så derefter at koble det til den konkrete empiri, som man har udarbejdet. Hvilken vej, man vil lade analyse gå, er lidt op til en selv – men det er en god idé at se på dialektikken mellem de diskursive konstellationer og så dine respondenters egne erfaringer, synspunkter, holdninger, mv.. I dit tilfælde vil man altså kunne se på en �generel diskurs� om din type virksomheder ved fx at læse generelt om �organisationer� og så om andre virksomheder inden for den givne branche. På den måde har du en idé om magtrelationer på et makroplan. Imidlertid kan du også se på det, som Foucault kalder �magtens mikrofysik� – altså hvordan kroppe og subjekter bliver skabt på det helt konkret plan. Denne mikrofysik må du udlede fra de helt konkrete magtrelationer, der er internt i virksomheden. Her er der vigtigt, at se på dynamikken (frem for at opstille en statisk struktur eller hierarki) – det gælder ligeledes om at se på, hvordan kroppe disciplineres, altså hvordan subjektgørelsen fungerer (fx hvordan særlige videnspersoner fungerer i forhold til andre mere �underordnede�) – og her kan du også (kommer jeg lige i tanke om) se på evt. �modmagts�-bevægelser inden for virksomheden. Her bliver man igen nødt til at koble det til bredere �diskursive� sammenhænge, der er på spil i samfundet (eller i et mere generelt tilfælde – mellem historiske epoker).
Nå – det var �fordelen�, eller rettere: det var sådan, at jeg umiddelbart ville strukturere en analyse med Foucault (selvom jeg nok ville supplere med andre organisationsteoretiske teorier). Ulempen ved Foucault er, at han formår ikke at se ret meget andet end magt/viden-konstellationer. Dermed ikke sagt, at man kan nå langt med det (virkelig langt), men den mere fænomenologiske del af en virksomhed – altså helt konkrete beskrivelser (der skal tages for, hvad de er) – bliver svære at integrere, da de hele tiden vil blive tolket ind i en diskursiv ramme, hvor magtrelationer er konstituerende for de mulige subjektudsigelser (i diskursen), der er. Derfor bør man også bløde sin teori op, når man anvender Foucault – fx supplere ham med andet teori.

Så skriver du: �Min vejleder talte om, at jeg burde forholde mig til, at Foucault (bl.a.?) beskriver statsregering og er en del inde på seksualitet osv. – hvilken betydning for det, at jeg overfører disse begreber på min empirikontekst?� Til det vil jeg sige, at Foucault langt fra kun beskriver statsregering og seksualitet (kommer faktisk først i hans sidste del af hans liv). Jeg vil mene, at det er problematisk, at du fx direkte overfører et begreb som Governmentality (regering/ledelse – hvis du altså bruger det) uden at give det en �empirisk klangbund� – altså nogle refleksioner over, hvad ledelse direkte er i din virksomhed. Du skal altså hele tiden spørge dig selv (og dette er et godt råd generelt – men Foucault virker som en, der også fremmer det): Hvordan kan man forstå Foucaults begreber i min specifikke kontekst – og skal de evt. reformuleres på en særlig måde, så de �passer�.

Nå – håber det var svar nok på det første spørgsmål.


2.
Dette er svært direkte at svare på, da Foucault selv lægger op til, at man skal bruge ham kreativt – jf. punkt 1. Personligt synes jeg, at Foucault har en tendens til at se samfundet og historien lidt for meget fra den �skæve� side – dvs. at alt bliver dekonstrueret og sat sammen på en ny underfundig måde. Dette er selvfølgelig genialt, men måske også for �letkøbt�, da Foucault aldrig kommer med meningsfulde alternativer til hans �de(kon)struktion� af samfundet og historien. Det kan godt være, at vi alle er spundet ind i magt/videns-relationer (dvs. diskursive undertrykkelser), men derfor skal man ikke stoppe her. Man bør vel, sådan som jeg ser det, have en idé om �det gode samfund� (hvilket måske (?) også er at spore i Foucaults senere skrifter om antikken, hvor tekhne-begrebet (selvteknologi) bliver centralt). Det er altså den bedste kritik, som jeg kan komme med af Foucault – og den er tyvstjålet fra Jürgen Habermas. Hvis jeg var dig, ville jeg finde noget litteratur hurtigt, hvor der er kritik af Foucault. Jeg kan dog også lige nævne, at Foucault nogle gange får på puklen for at være for strukturalistisk (diskurserne) – dette er jeg dog ikke enig i – men det er en anden diskussion. (Måske er der andre her på forummet, der kan nogle bedre kritikpunkter – så kom med dem!).


3.
Mit svar på spørgsmål 4 var måske lidt bredt ;). Min pointe er, som du bemærker, af helt generel karakter. Du har brugt Foucault til at lave det, man kan kalde en �teoretisk model� – dvs. et konceptuelt framework, som du lægger ned over din empiri for derved at skabe en analyse (sådan plejer man at gøre). Den måde, som du kan kritisere din teoretiske model på, er ved at anvende andre teorier, der vil bruge nogle andre begreber til at analysere dit felt (jeg ved ikke, om du kender til �ny-institutionel� teori, men det er noget af det mest anvendte teori inden for samfundsvidenskaberne; ny-institutionel teori har flere grene, men en af dem er af økonomisk art, hvor aktørerne er mere rationelle (bounded rationality) end man finder dem hos Foucault; der er også en gren, der er af organisationsmæssig karakter, og som minder, efter min mening, meget om Foucaults tilgang, udover at fokus lægges nogle andre steder – magtrelationerne er ikke så udtalte). På den måde kan du altså kritisere teori mod teori. Men du kan også kritisere din teoretiske model (måske nogle af dens forudsætninger) ud fra din konkrete empiri – det kan jo være, at nogle af de teoretiske forventninger (teser af en art), som du må have haft inden projektet gik i gang, er blevet modsagt. Min pointe er altså, at selvkritik kan fungere både på et mere teoretisk og på et mere empirisk plan.

Jeg håber, at mine svar har været ok. Og ja – jeg tænker, at du kan sende en (privat) mail, hvis det er (du finder linket under min profil).

Mvh. Kristian

PS. Lige lidt artikler om ny-institutionel teori:

Mere økonomisk orienteret (dog ikke kun økonomisk, men en meget bred institutionel tilgang):
- �Brinton, Mary & Victor Nee (eds.) 1998: The New Institutionalism In Sociology. California: Stanford University Press� (især kap 1+2+4+5).
Mere sociologisk orienteret (og to klassiske artikler inden for sit felt):
- �Meyer, John W. and Brian Rowan 1997: Institutionalized Organizations: Formal Structure as Myth and Ceremony. American Journal of Sociology 83:340-363�.
- “DiMaggio, Paul & Walter Powell 1983: The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality in Organizational Fields. American Sociological Review, vol. 48, (2), pp. 147-160�.