Hejsa! Jeg er blevet stillet en opgave, hvor jeg skal diskutere kontraktstyring som politisk instrument.

Målet med kontraktstyring er at gøre klienten aktiv og ansvarlig for eget liv.

Udgangspunktet er en tekst Niels Åkerstrøm Andersen, der omhandler hvordan klienter forpligtiges gennem kontrakter. Forvaltningen handler på klientens selvforpligtigelse til at opstille mål for selvudvikling.

Jeg planlægger at bruge Foucault til at tale om selvdisciplinereing. Derudover tænker jeg på at bruge Habermas til at tale om systemverdens kolonialisering af livsverdenen...
Hvad siger de kloge :o) Lyder det ok?