kommunikation om kommunikation.
Jeg vil skrive opgave om hvordan vi, som almindelige mennesker i privatsfæren, bliver påvirket af forskellige "nye" -strategiske? - kommunikationsmetoder (former), fx. "Ikke-voldelig kom. appreciative inquiry, supervision osv, som vi bruger i vores job (relationsarbejdere), bliver udsat for som klienter i systemet, eller bliver mødt med på kurser.
Jeg kan finde masser af litteratur om, hvordan det bruges professionelt, men er ikke stødt på noget om, hvordan dette kunne tænkes at påvirke vores måde at kommunikere på når vi ikke er på job, på kurser, i klientstolen hos de sociale myndigheder, men befinder os i sociale sammenhænge som privatpersoner.
Trænger den systemiske kommunikation sig ind og påvirker snakken ved aftenkaffen, familiefesten, tøsemiddagen, værtshusbesøget? - og hvad gør den ved min opfattelse af mig selvog min kultur?
Jeg vil blive glad for både kommentarer og litteraturforslag.
Eva Husted
Jeg kan finde masser af litteratur om, hvordan det bruges professionelt, men er ikke stødt på noget om, hvordan dette kunne tænkes at påvirke vores måde at kommunikere på når vi ikke er på job, på kurser, i klientstolen hos de sociale myndigheder, men befinder os i sociale sammenhænge som privatpersoner.
Trænger den systemiske kommunikation sig ind og påvirker snakken ved aftenkaffen, familiefesten, tøsemiddagen, værtshusbesøget? - og hvad gør den ved min opfattelse af mig selvog min kultur?
Jeg vil blive glad for både kommentarer og litteraturforslag.
Eva Husted
Hej Eva,
Jeg tror du ville kunne drage nytte af Luhmanns kommunikationsteori.
Hans argument er at kommunikation er en treleddet process. Det handler om at "selektere" information, meddelelse og forståelse.
Det er de to afsender der vælger, mens forståelen er modtagers selektioner.
1) hvad vedkommende vil sige (information)
2) hvordan man vil sige det.
Sidste led er så forståelsen, altså en tilknytningskommunikaion der i sig selv består af (de samme) tre selektioner. Først når hele processen er gennemført er der kommunikation.
Dvs. at du kan forholde dig til den type strategisk kommunikation som værende en udtryksform der først bliver til strategisk kommunikation i det øjeblik at modtager reagerer på samme måde.
lidt firkantet kan man sige at forståelse først opstår når modtager anvender afsenders kode.
Der er en hel masse "Aber dabei". For Luhmann arbejder med begrebet kontingens, der grundlæggende betyder at det er helt tilfældigt om kommunikation opstår.
Dvs du vil kommunikere "ikke vold", men hvordan opfattes din meddelelse?
Håber du får inspiration
Jan
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
