kan noen hjelpe en forvirret student?
hva er egentlig et sosiologisk perspektiv? og er for exempel strukturfunksjonalisme og symbolsk interaksjonisme sociologiske perspektiver? Eller er dette rene teorier? Jeg skal skrive en oppgave om socialisering med utgangspungt i aktuelle sociologiske perspektiver, og står litt fast... Er evig takknemlig for innspill.
Et sociologisk perspektiv er lidt svært at definere. Det kommer an på, hvilke indfaldsvinkler man anlægger på faget. Jeg vil bestemt mene, at symbolsk interaktionisme er et sociologisk perspektiv, men linierne er svære at tegne op.
Helt overordnet kan man dog sige, at sålænge din teori inddrager samfundsmæssige forhold, er perspektivet sociologisk, men det vanskelige bliver så, helt at klarlægge hvad samfundsmæssige forhold er.
Generelt vil jeg dog opfordre dig til at undlade at tænke for meget i de prædikater teori-retningerne har, men snarere spørge dig selv (eller nogle af os herinde), ville denne eller hin teori på fornuftig vis, kunne belyse samfundsmæssige forhold med relevans for min problemstilling?
Med hensyn til anbefalinger af konkrete teorier i forhold til socialisering, vil jeg lade andre med mere forstand på det konkrete emne byde ind :)
I hvilken forbindelse skal du skrive opgaven?
Med venlig hilsen
Lars
Helt overordnet kan man dog sige, at sålænge din teori inddrager samfundsmæssige forhold, er perspektivet sociologisk, men det vanskelige bliver så, helt at klarlægge hvad samfundsmæssige forhold er.
Generelt vil jeg dog opfordre dig til at undlade at tænke for meget i de prædikater teori-retningerne har, men snarere spørge dig selv (eller nogle af os herinde), ville denne eller hin teori på fornuftig vis, kunne belyse samfundsmæssige forhold med relevans for min problemstilling?
Med hensyn til anbefalinger af konkrete teorier i forhold til socialisering, vil jeg lade andre med mere forstand på det konkrete emne byde ind :)
I hvilken forbindelse skal du skrive opgaven?
Med venlig hilsen
Lars
Dog ville Bourdieus ide om habitus og i en eller anden grad også George Herbert Meads ide om den generaliserede anden (internaliseringen af de samfundsmæssige normer) nok kunne bruges. Selvom jeg tror, at du med Bourdieus perspektiv, nok ville komme til at kredse meget om problemerne ved social arv og det er jo ikke givet, at det er dér du vil hen med din opgave, men fortæl endelig noget mere om det :)
Med venlig hilsen
Lars
Med venlig hilsen
Lars
Hejsa
Tror nu ikke det er så svært at definere hvad et spørgsmål angående `aktuelle sociologiske perspektiver` egentlig er, det er blot en del af det akademiske sprogsnobberi at skulle forvirre lidt med finurlige begreber som `perspektiver` i stedet for at skrive ud fra `aktuelle sociologiske teorier`... Og alt respekt for det, den første lyder finere!!!
Et sociologisk perspektiv er ikke andet end at anskue noget ud fra en bestemt sammenhæng ell. synsvinkel (jf. din ordbog angående perspektiv), det vil her sige fra en eller flere sociologiske teorier!! De to bud du selv kom med er udemærkede eksempler på sociologiske perspektiver (ved dog ikke noget om symbolsk interaktionisme er et `aktuelt` perspektiv - men det er højst sandsynligvis kun pga min uvidenhed).
Jeg vil i modsætning til Lars klart anbefale dig, at beskæftige dig med specifikke teorier om socialisering, idet jeg læserdin problemformulering således at det netop er det teoretiske perspektiv der er centralt og kun i mindre grad (hvis overhovedet) inddragelsen af empiriske undersøgelser.
Mvh
Laust
PS: Måske ville det være en god idé at specificere, hvilken form for socialisering, der er tale om eller du vil beskæftige dig med (integration, opdragelse, `normalisering` af kriminelle etc.), da forskellige teoretikere har forcer på forskellige områder...
Tror nu ikke det er så svært at definere hvad et spørgsmål angående `aktuelle sociologiske perspektiver` egentlig er, det er blot en del af det akademiske sprogsnobberi at skulle forvirre lidt med finurlige begreber som `perspektiver` i stedet for at skrive ud fra `aktuelle sociologiske teorier`... Og alt respekt for det, den første lyder finere!!!
Et sociologisk perspektiv er ikke andet end at anskue noget ud fra en bestemt sammenhæng ell. synsvinkel (jf. din ordbog angående perspektiv), det vil her sige fra en eller flere sociologiske teorier!! De to bud du selv kom med er udemærkede eksempler på sociologiske perspektiver (ved dog ikke noget om symbolsk interaktionisme er et `aktuelt` perspektiv - men det er højst sandsynligvis kun pga min uvidenhed).
Jeg vil i modsætning til Lars klart anbefale dig, at beskæftige dig med specifikke teorier om socialisering, idet jeg læserdin problemformulering således at det netop er det teoretiske perspektiv der er centralt og kun i mindre grad (hvis overhovedet) inddragelsen af empiriske undersøgelser.
Mvh
Laust
PS: Måske ville det være en god idé at specificere, hvilken form for socialisering, der er tale om eller du vil beskæftige dig med (integration, opdragelse, `normalisering` af kriminelle etc.), da forskellige teoretikere har forcer på forskellige områder...
Hej Laust,
Jeg siger vel ikke, at der ikke skal ses på specifikke teorier om socialisering. Min pointe var den samme som din - at undgå det akademiske sprogsnobberi omkring forskellige teori-retninger (som, hvis man er ny i faget, nok virker ret forvirrende). Er da ked af hvis noget skulle give et andet (og modsat) indtryk.
Det jeg mente med at det kan være svært at definere `et sociologisk perspektiv` var såmænd ikke andet, end at der er pænt mange opfattelser af hvad et sådant er.
Med venlig hilsen
Lars
Jeg siger vel ikke, at der ikke skal ses på specifikke teorier om socialisering. Min pointe var den samme som din - at undgå det akademiske sprogsnobberi omkring forskellige teori-retninger (som, hvis man er ny i faget, nok virker ret forvirrende). Er da ked af hvis noget skulle give et andet (og modsat) indtryk.
Det jeg mente med at det kan være svært at definere `et sociologisk perspektiv` var såmænd ikke andet, end at der er pænt mange opfattelser af hvad et sådant er.
Med venlig hilsen
Lars
Takker for synspunkter og meninger, og så så raskt da! :-)
Jeg mener å skrive en oppgave om sekundær socialisering, med hovedvægt på socialisering til yrkesroller (rolle, internalisering,forventningerpsykologisk gevinst og så bortefter), og ser nå at jeg nok må ha med Mead, og så vil jeg se på Bordieus ide om habitus. (den vet jeg ennu ikke noget om, takk for tipset!)
Ellers er vel slik jeg har forstået det, et sociologisk perspektiv, en slags brille en tar på seg og ser på samfunnet gjennom, og som uvitende student er det kanskje lurt å begrunne påstandene sine i kjente sociologer... eller? :-)
Takk for hjelpen!
hilsen ztine
Jeg mener å skrive en oppgave om sekundær socialisering, med hovedvægt på socialisering til yrkesroller (rolle, internalisering,forventningerpsykologisk gevinst og så bortefter), og ser nå at jeg nok må ha med Mead, og så vil jeg se på Bordieus ide om habitus. (den vet jeg ennu ikke noget om, takk for tipset!)
Ellers er vel slik jeg har forstået det, et sociologisk perspektiv, en slags brille en tar på seg og ser på samfunnet gjennom, og som uvitende student er det kanskje lurt å begrunne påstandene sine i kjente sociologer... eller? :-)
Takk for hjelpen!
hilsen ztine
Hej Ztine,
Du kan også tage fat i Goffman. Han har nogle gode pointer omkring "roller". Han har bl.a. skrevet en bog, der hedder "The presentation of self in everyday life". I denne analyserer han, hvordan mennesket fremtræder i forskellige sammenhænge, hvordan de har forskellige "roller" (eller "sociale selv`er").
Goffman er også god i forbindelse med Bourdieu, idet Bourdieu er bedre til at forklare, hvorfor mennesker interagerer på den, som de gør. Det er Goffman måske ikke så god til at forklare, men han kan derimod fortælle "hvordan".
Goffman kan også sættes i forbindelse med Mead på den måde, at Goffman trækker meget på Mead og hans forståelse af ens sociale selv`er. Man ser nemlig hos Mead, som hos Goffman, at mennesket ikke bare er ét "selv", men derimod konstitueres i forskellige kontekster, hvor en række faktorer spiller ind.
Lige det sidste om Goffman: Han er sjov at læse. Hans knivskarpe analyser af det banale kan til tider være så forundrende, at man bliver nødt til at grine - i hvert fald en lille smule.
Mvh. Kristian
Du kan også tage fat i Goffman. Han har nogle gode pointer omkring "roller". Han har bl.a. skrevet en bog, der hedder "The presentation of self in everyday life". I denne analyserer han, hvordan mennesket fremtræder i forskellige sammenhænge, hvordan de har forskellige "roller" (eller "sociale selv`er").
Goffman er også god i forbindelse med Bourdieu, idet Bourdieu er bedre til at forklare, hvorfor mennesker interagerer på den, som de gør. Det er Goffman måske ikke så god til at forklare, men han kan derimod fortælle "hvordan".
Goffman kan også sættes i forbindelse med Mead på den måde, at Goffman trækker meget på Mead og hans forståelse af ens sociale selv`er. Man ser nemlig hos Mead, som hos Goffman, at mennesket ikke bare er ét "selv", men derimod konstitueres i forskellige kontekster, hvor en række faktorer spiller ind.
Lige det sidste om Goffman: Han er sjov at læse. Hans knivskarpe analyser af det banale kan til tider være så forundrende, at man bliver nødt til at grine - i hvert fald en lille smule.
Mvh. Kristian
Hej stine
"Ellers er vel slik jeg har forstået det, et sociologisk perspektiv, en slags brille en tar på seg og ser på samfunnet gjennom, og som uvitende student er det kanskje lurt å begrunne påstandene sine i kjente sociologer... eller? :-)" ja det er lige præcis sådan det skal forstås.
Og til Lars ... Ja ok det kan vist godt være jeg lagde noget lidt andet i det end du mente ;-)
Og i øvrigt hvad betyder `yrkesroller`?
Mvh
Laust
"Ellers er vel slik jeg har forstået det, et sociologisk perspektiv, en slags brille en tar på seg og ser på samfunnet gjennom, og som uvitende student er det kanskje lurt å begrunne påstandene sine i kjente sociologer... eller? :-)" ja det er lige præcis sådan det skal forstås.
Og til Lars ... Ja ok det kan vist godt være jeg lagde noget lidt andet i det end du mente ;-)
Og i øvrigt hvad betyder `yrkesroller`?
Mvh
Laust
hei Laust!
Jeg er ikke så god med dansk, men jeg vil tro du kan oversette yrkes- med arbeids- (rolle) men vet ikke eksakt hvad det danske ordet er for den sammensetningen. (arbeidsrolle?) Det er den rollen du oppfyller når du går til arbeidet. (lege, maskinist, resepsjonist...) Blev visst litt rotete, men jeg håper du forstår ;-)
ztine
Jeg er ikke så god med dansk, men jeg vil tro du kan oversette yrkes- med arbeids- (rolle) men vet ikke eksakt hvad det danske ordet er for den sammensetningen. (arbeidsrolle?) Det er den rollen du oppfyller når du går til arbeidet. (lege, maskinist, resepsjonist...) Blev visst litt rotete, men jeg håper du forstår ;-)
ztine
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
